Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0416

    Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2006 af 10. marts 2006 om niende ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 af 11. oktober 2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

    EUT L 72 af 11.3.2006, p. 7–7 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/10/2011; ophævet ved 32011R1048

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/416/oj

    11.3.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 72/7


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 416/2006

    af 10. marts 2006

    om niende ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 af 11. oktober 2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) (1), særlig artikel 10, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 indeholder en liste over personer, der i henhold til forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer

    (2)

    Kommissionen har beføjelse til at ændre nævnte bilag under hensyntagen til Rådets afgørelser om gennemførelse af fælles holdning 2004/694/FUSP 11. oktober 2004 om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien ICTY (2). Ved Rådets afgørelse 2006/205/FUSP (3) gennemføres ovennævnte fælles holdning. Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2006.

    På Kommissionens vegne

    Eneko LANDÁBURU

    Generaldirektør for eksterne forbindelser


    (1)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 14. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 23/2006 (EUT L 5 af 10.1.2006, s. 8).

    (2)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 52. Senest ændret ved fælles holdning 2005/689/FUSP (EUT L 261 af 7.10.2005, s. 29).

    (3)  Se side 16 i denne EUT.


    BILAG

    Følgende person slettes på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004:

    Lukic, Milan. Fødselsdato: 6.9.1967. Fødested: Visegrad, Bosnien-Hercegovina. Nationalitet: a) Bosnien-Hercegovina, b) muligvis Serbien og Montenegro.


    Top