Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0322

    Kommissionens forordning (EF) nr. 322/2006 af 23. februar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1043/2005 som følge af bestemmelserne om fødevarehygiejne og hygiejnebestemmelserne for animalske fødevarer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004

    EUT L 54 af 24.2.2006, p. 3–4 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 330M af 28.11.2006, p. 199–200 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/07/2010

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/322/oj

    24.2.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 54/3


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 322/2006

    af 23. februar 2006

    om ændring af forordning (EF) nr. 1043/2005 som følge af bestemmelserne om fødevarehygiejne og hygiejnebestemmelserne for animalske fødevarer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 8, stk. 3, første afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Pr. 1. januar 2006 ophæves Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter (2) og Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og afsætning af ægprodukter (3) ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (4) og erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (5) og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (6).

    (2)

    For klarhedens skyld er det hensigtsmæssigt i overensstemmelse hermed at tilpasse henvisningerne til direktiv 92/46/EØF og direktiv 89/437/EØF i Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten, og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (7).

    (3)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Traktatens Bilag I —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I artikel 52 i forordning (EF) nr. 1043/2005 affattes stk. 4 således:

    »4.   For at der kan ydes restitution for varer henhørende under KN-kode 0403 10 51 til 0403 10 99, 0403 90 71 til 0403 90 99, 0405 20 10, 0405 20 30, 2105 00 99, 3502 11 90 og 3502 19 90 skal varerne opfylde de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (9), herunder navnlig kravet om at være tilvirket i en godkendt virksomhed og om at opfylde de i afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 nævnte krav til sundhedsmærkning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2006.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2006.

    På Kommissionens vegne

    Günter VERHEUGEN

    Næstformand


    (1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

    (2)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.

    (3)  EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87.

    (4)  EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.

    (5)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

    (6)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).

    (7)  EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24.

    (8)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

    (9)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.«.


    Top