14.2.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 247/2006

af 30. januar 2006

om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37 og artikel 299, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fjernområdernes særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum, forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. Endvidere påfører objektive faktorer i forbindelse med deres status som øsamfund og deres beliggenhed i den yderste periferi de erhvervsdrivende og producenterne i fjernområderne yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. I visse tilfælde befinder erhvervsdrivende og producenter sig i øsamfund i dobbelt forstand. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på de vigtige produkter nedsættes. Der bør derfor indføres en særlig forsyningsordning for at sikre fjernområdernes forsyning og udligne de ekstraomkostninger, som skyldes deres afsides beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

(2)

Med henblik herpå bør importen af visse landbrugsprodukter fra tredjelande som en undtagelse fra traktatens artikel 23 fritages for de gældende importafgifter. For at tage hensyn til deres oprindelse og den toldbehandling, de indrømmes i henhold til EF-bestemmelserne, bør produkter, der har gennemgået aktiv forædling, eller som har været oplagret på toldlager inden for Fællesskabets toldområde, med henblik på indrømmelse af fordelene i den særlige forsyningsordning sidestilles med produkter, der importeres direkte.

(3)

For effektivt at nå det opstillede mål, som er at nedsætte priserne i fjernområderne og udligne ekstraomkostningerne som følge af områdernes fjerne beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi, og samtidig bevare EF-produkternes konkurrenceevne bør der ydes støtte til levering af EF-produkter til fjernområderne. Støtten bør være baseret på ekstraomkostningerne ved levering til fjernområderne og priserne ved eksport til tredjelande og, når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer eller produkter til forarbejdning, ekstraomkostningerne som følge af fjernområdernes status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

(4)

Da de mængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, er begrænset til fjernområdernes forsyningsbehov, er ordningen ikke til hinder for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Desuden må de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning ikke medføre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster for de pågældende produkter. Det bør derfor forbydes at forsende eller eksportere disse produkter fra fjernområderne. Det bør dog være tilladt at forsende eller eksportere disse produkter, hvis den fordel, der følger af den særlige forsyningsordning, betales tilbage, eller, når det gælder forarbejdede produkter, hvis formålet er at give mulighed for regional samhandel eller samhandel mellem de to portugisiske fjernområder. Der bør også tages hensyn til alle fjernområders traditionelle samhandel med tredjelande, hvorfor alle disse områder må kunne eksportere forarbejdede produkter i et omfang svarende til deres traditionelle eksport. Ovennævnte forbud gælder heller ikke traditionel forsendelse af forarbejdede produkter. Af klarhedshensyn bør referenceperioden for fastlæggelse af disse traditionelt eksporterede eller traditionelt forsendte mængder præciseres.

(5)

Der bør dog træffes passende foranstaltninger for at muliggøre den fornødne omstrukturering af sukkerforarbejdningssektoren i Azorerne. Disse foranstaltninger bør tage hensyn til, at sukkersektoren i Azorerne kun er rentabel, hvis produktionen og forarbejdningen holdes på et vist niveau. Desuden vil Portugal i medfør af denne forordning kunne støtte den lokale sukkerroeproduktion. På denne baggrund bør forsendelser af sukker fra Azorerne til resten af Fællesskabet undtagelsesvis kunne overstige de traditionelle strømme i en begrænset periode på fire år med gradvist faldende årlige lofter. Da de mængder, der kan genforsendes, vil være proportionale med og begrænset til det, der er strengt nødvendigt for at sikre, at den lokale sukkerproduktion og -forarbejdning er rentabel, vil den midlertidige forsendelse af sukker fra Azorerne ikke påvirke Fællesskabets indre marked negativt.

(6)

Den ordning med fritagelse for opkrævning af importafgifter, der er fastlagt ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2177/92 af 30. juli 1992 om gennemførelsesbestemmelser til den særlige forsyningsordning for Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer vedrørende sukker (4), bør fortsat finde anvendelse for Azorernes, Madeiras og De Kanariske Øers forsyning med C-sukker i den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (5).

(7)

De Kanariske Øer er hidtil blevet forsynet i medfør af den særlige forsyningsordning for mælkeprodukter under KN-kode 1901 90 99 og 2106 90 92 bestemt til industriel forarbejdning. Det bør være muligt at fortsætte forsyningerne med disse produkter i en overgangsperiode, indtil der er gennemført en omstrukturering af den lokale industri.

(8)

For at nå forsyningsordningens mål skal de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning slå igennem på produktionsomkostningerne, så priserne frem til den endelige bruger sænkes. Indrømmelsen af fordele bør derfor betinges af, at de slår effektivt igennem, og der bør iværksættes den nødvendige kontrol.

(9)

Fællesskabets politik til fordel for den lokale produktion i fjernområderne har været rettet mod mange forskellige produkter og foranstaltninger til fremme af produktion, afsætning eller forarbejdning af disse produkter. Foranstaltningerne har vist sig at være effektive og har sikret en videreførelse og udvikling af landbrugsaktiviteterne. Fællesskabet bør fortsat støtte den lokale produktion, som er en grundlæggende faktor for den miljømæssige, sociale og økonomiske ligevægt i fjernområderne. Erfaringen viser, at et styrket partnerskab med de lokale myndigheder — på samme måde som i politikken til udvikling af landdistrikterne — kan gøre det lettere at tackle fjernområdernes særlige problemer på en mere målrettet måde. Det er derfor vigtigt fortsat at støtte lokal produktion via generelle programmer, som etableres på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau, og som den pågældende medlemsstat forelægger Kommissionen til godkendelse.

(10)

For bedre at kunne realisere de mål, der er opstillet for udviklingen af den lokale landbrugsproduktion og forsyningen med landbrugsprodukter, bør programmeringen af forsyningen foregå tættere på de berørte fjernområder, og partnerskabsstrategien for samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne bør anvendes systematisk. Forsyningsprogrammet bør derfor etableres af de af medlemsstaten udpegede myndigheder, og denne bør forelægge det for Kommissionen til godkendelse.

(11)	Landbrugsproducenterne i fjernområderne bør tilskyndes til at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes. Det kan derfor være nyttigt at anvende det af Fællesskabet indførte grafiske symbol.

(12)

I Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (6) fastlægges de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, hvortil der kan ydes EF-støtte, og betingelserne for at opnå denne støtte. Visse landbrugsbedrifter eller forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder i fjernområderne lider under meget mangelfulde strukturer, hvilket medfører særlige vanskeligheder. De bestemmelser i forordning (EF) nr. 1257/1999, der begrænser ydelsen af visse former for strukturstøtte, bør derfor kunne fraviges for visse typer investeringer.

(13)

Artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999 begrænser støtten til skovbrug således, at den kun kan ydes til skove og skovarealer, som ejes af private, private foreninger, kommuner eller sammenslutninger af kommuner. En del af skovene og skovarealerne i disse fjernområder ejes af andre offentlige myndigheder end kommuner. Betingelserne i nævnte artikel bør derfor smidiggøres.

(14)

Artikel 24, stk. 2, og bilaget til forordning (EF) nr. 1257/1999 fastsætter de maksimumsbeløb, som årligt kan medfinansieres via Fællesskabets landbrugsmiljøstøtte. For at tage højde for den specifikke miljøsituation i visse særligt følsomme græsningsområder på Azorerne samt for bevarelsen af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika, herunder navnlig terrassekulturerne på Madeira, bør det for visse bestemte foranstaltninger være muligt at forhøje disse beløb til det dobbelte.

(15)

Der kan indrømmes en undtagelse fra Kommissionens faste praksis om ikke at tillade statslig driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der falder ind under traktatens bilag I, for derved at afbøde de særlige vanskeligheder for landbrugsproduktionen i fjernområderne som følge af deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund, beliggenhed i den yderste periferi, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af et lille antal produkter.

(16)

Landbruget i fjernområderne lider under særlige plantesundhedsproblemer som følge af klimaet og den hidtil utilstrækkelige anvendelse af bekæmpelsesmidler i disse departementer. Der bør derfor iværksættes programmer til bekæmpelse af skadegørere, herunder ved hjælp af biologiske metoder, og Fællesskabets medfinansiering af gennemførelsen af disse programmer bør fastlægges nærmere.

(17)

Det er økonomisk og miljømæssigt af afgørende betydning at bevare arealerne med vin, som er den mest udbredte afgrøde på Madeira og De Kanariske Øer, og som er meget vigtig for Azorerne. For at bidrage til at støtte produktionen bør hverken nedlæggelsespræmier eller markedsmekanismer anvendes i disse områder, bortset fra krisedestillation, som bør kunne foretages på De Kanariske Øer, hvis der opstår ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af kvalitetsproblemer. Ligeledes har det på grund af tekniske og socioøkonomiske vanskeligheder ikke været muligt inden for de fastsatte frister at foretage en fuldstændig omlægning af de arealer på Madeira og Azorerne, som er tilplantet med hybride druesorter, som er forbudt ifølge den fælles markedsordning. Vin fremstillet på disse vindyrkningsarealer er bestemt til traditionelt lokalt forbrug. Med en ekstra frist vil det være muligt at omlægge disse vindyrkningsarealer og samtidig bevare disse fjernområders økonomiske struktur, som i høj grad er baseret på vindyrkning. Portugal bør hvert år meddele Kommissionen, hvorledes arbejdet med omlægning af de pågældende arealer skrider frem.

(18)

Omstruktureringen af mejerisektoren er endnu ikke afsluttet på Azorerne. For at tage højde for, at Azorerne er stærkt afhængige af mælkeproduktion, at der er ulemper forbundet med øgruppens fjerne beliggenhed, og at der ikke findes rentable alternative produktionsmuligheder, er det nødvendigt at bekræfte den undtagelse fra visse bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (7), som blev indført med artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1453/2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira (Poseima) (8) og videreført med Rådets forordning (EF) nr. 55/2004 for så vidt angår anvendelsen af ordningen om tillægsafgift i mejerisektoren på Azorerne (9).

(19)

Støtten til produktion af komælk på Madeira har ikke været tilstrækkelig til at bevare ligevægten mellem intern og ekstern forsyning bl.a. på grund af denne sektors store strukturvanskeligheder og dens ringe evne til at reagere positivt på nye økonomiske betingelser. Følgelig bør der fortsat gives tilladelse til produktion af UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i Fællesskabet for at sikre øget dækning af det lokale forbrug.

(20)

Nødvendigheden af ved et incitament at opretholde den lokale produktion berettiger til ikke at anvende forordning (EF) nr. 1788/2003 i de franske oversøiske departementer og på Madeira. Denne fritagelse skal på Madeira gælde for højst 4 000 tons svarende til 2 000 tons for den nuværende produktion og rimelig mulighed for en udvikling af produktionen, der anslås til højst 2 000 tons.

(21)

Der bør ydes støtte til de traditionelle aktiviteter inden for husdyrbrug. For at dække de lokale forbrugeres behov i de franske oversøiske departementer og på Madeira bør det være tilladt toldfrit fra tredjelande at importere ungtyre til opfedning på visse betingelser og inden for et årligt maksimumsloft. Den mulighed, som Portugal med Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (10) har fået for at overføre ammekopræmierettigheder fra det portugisiske fastland til Azorerne, bør videreføres, og dette instrument bør tilpasses de nye ordninger for støtte til fjernområderne.

(22)

Tobaksdyrkningen har traditionelt været meget vigtig for De Kanariske Øer. Økonomisk set er der tale om en fremstillingsindustri, der fortsat er en af regionens vigtigste industriaktiviteter. Socialt set er tobaksdyrkningen meget arbejdsintensiv, og den vedrører de mindre landbrugere. Den er imidlertid ikke tilstrækkelig rentabel og er i fare for at forsvinde. For øjeblikket dyrkes der således kun tobak på et mindre område på øen La Palma, hvor den anvendes til håndværksmæssig fremstilling af cigarer. Spanien bør derfor bemyndiges til fortsat ud over EF-støtten at yde en tillægsstøtte for at gøre det muligt at bevare denne traditionelle afgrøde og den håndværksmæssige aktivitet, den danner grundlag for. For at fastholde den industrielle aktivitet i forbindelse med fremstillingen af tobaksprodukter bør der desuden fortsat ved import af råtobak og halvbearbejdet tobak til De Kanariske Øer gives toldfritagelse for en årlig mængde på højst 20 000 tons, udtrykt i strippet råtobak.

(23)

Gennemførelsen af denne forordning må ikke resultere i en nedgang i den særlige støtte, som fjernområderne hidtil har fået. For at kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger bør medlemsstaterne derfor råde over beløb svarende til den støtte, som Fællesskabet allerede har ydet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer (Poseidom) (11), forordning (EF) nr. 1453/2001 og Rådets forordning (EF) nr. 1454/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer (Poseican) (12), og de beløb, der er ydet opdrætterne i disse områder i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (13), Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (14) og Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (15) samt de beløb, der er ydet til risleverancer til det franske oversøiske departement Réunion i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (16). Den nye støtteordning for landbrugsprodukter i fjernområderne, der indføres med nærværende forordning, bør koordineres med den støtte, der allerede ydes til samme produkter i resten af Fællesskabet.

(24)	Forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001 bør ophæves. Desuden bør forordning (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 1785/2003 ændres for at sikre en koordinering af de forskellige ordninger.

(25)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (17).

(26)

De programmer, der er foreskrevet i denne forordning, bør anvendes fra tidspunktet for meddelelsen om Kommissionens godkendelse. For at programmerne skal kunne anvendes fra dette tidspunkt, bør medlemsstaterne og Kommissionen dog i tiden mellem datoen for forordningens ikrafttræden og datoen for programmernes anvendelse have mulighed for at træffe alle nødvendige forberedende foranstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

FORMÅL

Artikel 1

Formål

I denne forordning fastsættes særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for at afhjælpe de problemer på grund af afsides beliggenhed, status som øsamfund, beliggenhed i EU's yderste periferi, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomisk afhængighed af et lille antal produkter, som kendetegner de regioner, der er omhandlet i traktatens artikel 299, stk. 2, i det følgende benævnt »fjernområder«.

AFSNIT II

SÆRLIG FORSYNINGSORDNING

Artikel 2

Foreløbig forsyningsopgørelse

1.   Der indføres en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I til traktaten, og som i fjernområderne er vigtige til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer.

2.   Der udarbejdes en foreløbig forsyningsopgørelse over de årlige behov for de produkter, som er nævnt i stk. 1. Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig opgørelse over behovene hos de virksomheder, der emballerer eller forarbejder produkter til det lokale marked, til traditionel videreforsendelse til resten af Fællesskabet eller til eksport til tredjelande som led i regional samhandel eller traditionel samhandel.

Artikel 3

Ordningens virkemåde

1.   Der opkræves ingen told ved import til fjernområderne af produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, og som kommer direkte fra tredjelande, inden for de mængder, der er fastlagt i den foreløbige forsyningsopgørelse.

Ved anvendelsen af dette afsnit anses produkter, der har været genstand for aktiv forædling eller været oplagt på toldoplag i Fællesskabets toldområde, for at være direkte importeret fra tredjelande.

2.   For at dække de i henhold til artikel 2, stk. 2, fastlagte forsyningsbehov under hensyn til priser og kvalitet og samtidig sikre, at den andel af forsyningerne, som produkter fra resten af Fællesskabet tegner sig for, opretholdes, ydes der støtte til levering til fjernområderne af EF-produkter, der er oplagret på offentlige lagre i medfør af interventionsforanstaltninger, eller som er disponible på Fællesskabets marked.

Støtten fastsættes for hver produkttype under hensyntagen til ekstraomkostningerne ved levering til fjernområderne og priserne ved udførsel til tredjelande og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer, ekstraomkostningerne som følge af fjernområdernes status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

3.   Den særlige forsyningsordning gennemføres på en sådan måde, at der især tages hensyn til:

a)	fjernområdernes særlige behov og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer, kvalitetskravene

b)	samhandelen med resten af Fællesskabet

c)	de økonomiske aspekter ved den påtænkte støtte.

4.   Den særlige forsyningsordning må kun anvendes, hvis den økonomiske fordel, der følger af importafgiftsfritagelsen eller af støtten, rent faktisk kommer den endelige bruger til gode.

Artikel 4

Eksport til tredjelande og forsendelse til resten af Fællesskabet

1.   Produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, må kun eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af Fællesskabet på betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

Disse betingelser omfatter bl.a. betaling af importafgifter for de produkter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, eller tilbagebetaling af den støtte, som er modtaget i henhold til den særlige forsyningsordning for de produkter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

Disse betingelser gælder ikke for samhandel mellem de franske oversøiske departementer (OD).

2.   Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke produkter, der er forarbejdet i fjernområderne under anvendelse af produkter under den særlige forsyningsordning, og

a)

som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af Fællesskabet inden for rammerne af de mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel eksport og traditionel forsendelse. Disse mængder fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, ud fra gennemsnittet for henholdsvis forsendelser og eksport i årene 1989, 1990 og 1991

b)	som eksporteres til tredjelande som led i regional samhandel under overholdelse af bestemmelsessteder og betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 26, stk. 2

c)	som forsendes fra Azorerne til Madeira og omvendt

d)	som forsendes fra Madeira til De Kanariske Øer og omvendt.

Der ydes ingen eksportrestitutioner for produkter, der eksporteres på denne måde.

3.   Uanset stk. 2, litra a), kan følgende maksimumsmængder af sukker (KN-kode 1701) forsendes fra Azorerne til resten af Fællesskabet i følgende år:

—	:	i 2006	:	3 000 tons
—	:	i 2007	:	2 285 tons
—	:	i 2008	:	1 570 tons
—	:	i 2009	:	855 tons.

Artikel 5

Sukker

1.   I perioden omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001, er C-sukker, som omhandlet i nævnte forordnings artikel 13, der er eksporteret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2670/81 af 14. september 1981 om gennemførelsesbestemmelser for produktion ud over kvoterne inden for sukkersektoren (18) og indført med henblik på konsum på Madeira og på De Kanariske Øer i form af hvidt sukker under KN-kode 1701 og med henblik på raffinering og konsum på Azorerne i form af råsukker under KN-kode 1701 12 10, på betingelserne i denne forordning, omfattet af ordningen med fritagelse for opkrævning af importafgifter inden for de foreløbige forsyningsopgørelser omhandlet i artikel 2 i nærværende forordning.

2.   Med henblik på Azorernes forsyning med råsukker vurderes behovene under hensyntagen til udviklingen i den lokale sukkerroeproduktion. De mængder, der kan omfattes af forsyningsordningen, fastsættes, så den samlede årlige mængde raffineret sukker på Azorerne ikke overstiger 10 000 tons.

Artikel 6

Mælkeprodukter

Uanset artikel 2 kan De Kanariske Øer dog i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009 fortsat forsynes med mælkeprodukter under KN-kode 1901 90 99 og 2106 90 92 bestemt til industriel forarbejdning inden for en ramme på henholdsvis 800 tons pr. år og 45 tons pr. år. Støtte til forsyningen fra Fællesskabet for så vidt angår disse to produkter må ikke overstige hhv. 210 EUR/ton og 59 EUR/ton eller bevillingsrammen i artikel 23.

Artikel 7

Import af ris til Réunion

Der opkræves ingen told ved import til det franske oversøiske departement Réunion af produkter, der henhører under KN-kode 1006 10, 1006 20 og 1006 40 00, og som er bestemt til lokalt konsum.

Artikel 8

Gennemførelsesbestemmelser til ordningen

Gennemførelsesbestemmelserne til dette afsnit vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2. De skal bl.a. fastlægge betingelserne for medlemsstaternes ændring af mængden af produkter og fordelingen af de midler, der hvert år afsættes til de forskellige produkter, som er omfattet af den særlige forsyningsordning, og om nødvendigt indførelse af en ordning med import- eller leveringslicenser.

AFSNIT III

FORANSTALTNINGER TIL FORDEL FOR DEN LOKALE PRODUKTION

Artikel 9

Støtteprogrammer

1.   Der indføres EF-støtteprogrammer for fjernområderne med særlige foranstaltninger til fordel for lokal landbrugsproduktion, der falder ind under anvendelsesområdet for EF-traktatens tredje del, afsnit II.

2.   EF-støtteprogrammerne etableres for det geografiske niveau, som den pågældende medlemsstat finder mest hensigtsmæssigt. De udarbejdes af de af medlemsstaten udpegede myndigheder, hvorefter medlemsstaten forelægger dem for Kommissionen efter høring af de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante geografiske niveau.

3.   Der kan kun forelægges et EF-støtteprogram for hvert fjernområde.

Artikel 10

Foranstaltninger

EF-støtteprogrammerne indeholder de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de forskellige former for lokal produktion i de enkelte fjernområder videreføres og udvikles.

Artikel 11

Forenelighed og sammenhæng

1.   Foranstaltninger, der træffes som led i støtteprogrammerne, skal være forenelige med Fællesskabets retsforskrifter, og der skal være sammenhæng med andre EF-politikker og dertilhørende tiltag.

2.   Det skal især sikres, at der er sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes som led i støtteprogrammerne, og de foranstaltninger, der gennemføres via andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, navnlig de fælles markedsordninger, udviklingen af landdistrikterne, produktkvalitet, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse.

Støtte til foranstaltninger i henhold til denne forordning må navnlig ikke udgøre:

a)	supplerende støtte til præmie- eller støtteordninger under en fælles markedsordning, medmindre der foreligger behørigt begrundede undtagelser på grundlag af objektive kriterier

b)	støtte til forskningsprojekter, til foranstaltninger til fremme af forskningsprojekter eller til foranstaltninger, der er berettigede til EF-støtte i henhold til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (19)

c)	støtte til foranstaltninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1257/1999 og Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (20).

Artikel 12

EF-støtteprogrammernes indhold

Et EF-støtteprogram skal indeholde:

a)

en kvantificeret beskrivelse af den pågældende landbrugsproduktions situation, hvori der er taget højde for tilgængelige evalueringsresultater og gjort rede for udviklingsmæssige skævheder, uligheder og muligheder, de finansielle midler, der er anvendt, og de vigtigste resultater af de foranstaltninger, der er gennemført i henhold til forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001

b)	en beskrivelse af den foreslåede strategi, valgte prioriteter og kvantificerede mål og en vurdering af den forventede økonomiske, miljømæssige og sociale effekt, herunder beskæftigelseseffekten

c)

en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger, specielt støtteordninger, til gennemførelse af programmerne, og information om et eventuelt behov for undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse eller teknisk bistand i forbindelse med udformningen, gennemførelsen eller tilpasningen af de pågældende foranstaltninger

d)	en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse og en samlet vejledende finansiel oversigt over de midler, som skal tilvejebringes

e)	bevis for de forskellige programforanstaltningers forenelighed og sammenhæng samt de kvantitative kriterier og indikatorer, der skal anvendes til overvågning og evaluering

f)	tiltag, som sikrer en effektiv og korrekt gennemførelse af programmerne, herunder informering af offentligheden, overvågning og evaluering, samt angivelse af kvantitative indikatorer for evaluering og kontrol- og sanktionsbestemmelser

g)	angivelse af de kompetente myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen, og af myndigheder, organer, arbejdsmarkedsparter og økonomiske interesseorganisationer på de relevante niveauer samt angivelse af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

Artikel 13

Overvågning

Procedurer og fysiske og finansielle indikatorer for at sikre en effektiv overvågning af gennemførelsen af EF-støtteprogrammerne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

AFSNIT IV

LEDSAGEFORANSTALTNINGER

Artikel 14

Grafisk symbol

1.   Der indføres et grafisk symbol for at øge kendskabet til og forbruget af uforarbejdede eller forarbejdede kvalitetslandbrugsprodukter, der er specifikke for fjernområderne.

2.   Betingelserne for at anvende det grafiske symbol, der er fastsat i stk. 1, foreslås af de berørte erhvervsorganisationer. De nationale myndigheder fremsender sammen med deres udtalelse disse forslag til Kommissionen med henblik på godkendelse.

Kontrollen med symbolets anvendelse føres af en offentlig myndighed eller et organ, der er godkendt af de relevante nationale myndigheder.

Artikel 15

Udvikling af landdistrikterne

1.   Når det gælder støtte i fjernområderne til investeringer, der bl.a. har til formål at fremme diversificering, omstrukturering eller omstilling til bæredygtigt landbrug på landbrugsbedrifter af en meget begrænset økonomisk størrelse, som fastlægges i de programtillæg, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, og artikel 19, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (21), fastsættes den samlede støtte uanset artikel 7 i forordning (EF) nr. 1257/1999 til højst 75 % af de støtteberettigede investeringer.

2.   Når det gælder støtte i fjernområderne til investeringer i virksomheder, der forarbejder og afsætter landbrugsprodukter, som hovedsagelig kommer fra den lokale produktion, og som hører under sektorer, der fastlægges i de programtillæg, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, og artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/1999, fastsættes den samlede støtte uanset artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 til højst 65 % af de støtteberettigede investeringer. For små og mellemstore virksomheder fastsættes den pågældende samlede støtte til højst 75 % på samme betingelser.

3.   Den begrænsning, der er fastsat i artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999, gælder ikke for tropiske og subtropiske skove og skovarealer beliggende inden for de franske oversøiske departementers, Azorernes og Madeiras område.

4.   Uanset artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 kan de maksimale årlige beløb for den EF-støtte, der er omhandlet i bilaget til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika, herunder navnlig de stenmure, der støtter terrasserne, på Madeira.

5.   De foranstaltninger, der planlægges i medfør af denne artikel, beskrives, hvis det er relevant, i de programmer, der er omhandlet i artikel 18 og 19 i forordning (EF) nr. 1260/1999, og som vedrører disse fjernområder.

Artikel 16

Statsstøtte

1.   For de landbrugsprodukter i traktatens bilag I, som traktatens artikel 87, 88 og 89 gælder for, kan Kommissionen give tilladelse til driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning for at afhjælpe de særlige ulemper, der påhviler landbrugsproduktionen i fjernområderne som følge af deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i EU’s yderste periferi.

2.   Medlemsstaterne kan yde yderligere støtte til gennemførelse af de EF-støtteprogrammer, der er omhandlet i afsnit III. I så fald skal statsstøtten meddeles af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning som en del af disse programmer. Den således meddelte støtte anses for at være meddelt som omhandlet i traktatens artikel 88, stk. 3, første punktum.

Artikel 17

Plantesundhedsprogrammer

1.   Frankrig og Portugal forelægger Kommissionen programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i henholdsvis de franske oversøiske departementer og på Azorerne og Madeira. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, deres varighed og deres omkostninger. Programmer, der forelægges i henhold til denne artikel, vedrører ikke beskyttelse af bananer.

2.   Fællesskabet bidrager til finansieringen af programmer som fastsat i stk. 1 på grundlag af en teknisk analyse af situationen i de pågældende regioner.

3.   Fællesskabets medfinansiering, jf. stk. 2, og støttebeløbet fastsættes efter proceduren i artikel 26, stk. 1 og 3. Efter samme procedure fastlægges det, hvilke foranstaltninger der kan modtage EF-støtte.

Medfinansieringen kan udgøre op til 60 % af de støtteberettigede udgifter i de franske oversøiske departementer og op til 75 % af de støtteberettigede udgifter på Azorerne og på Madeira. Den udbetales på grundlag af dokumenter, der fremsendes af Frankrig og Portugal. Kommissionen kan om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der foretages for dens regning af de eksperter, der er omhandlet i artikel 21 i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (22).

Artikel 18

Vin

1.   Afsnit II, kapitel II, og afsnit III, kapitel I og II, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (23) og kapitel III i Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 af 31. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet (24) anvendes ikke for Azorerne og Madeira.

2.   Uanset artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan druer, der er høstet på Azorerne og Madeira, og som stammer fra druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke (Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton, Herbemont), anvendes til fremstilling af vin, som kun må handles inden for disse regioner.

Portugal afvikler i perioden indtil den 31. december 2013 gradvis dyrkningen af de arealer, der er tilplantet med druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke, eventuelt med støtte i henhold til kapitel III, afsnit II, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Portugal meddeler hvert år Kommissionen, hvorledes arbejdet med omlægning af arealer tilplantet med druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke, skrider frem.

3.   Afsnit II, kapitel II, og afsnit III i forordning (EF) nr. 1493/1999 og kapitel III i forordning (EF) nr. 1227/2000 anvendes ikke for De Kanariske Øer, bortset fra bestemmelserne om krisedestillation i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, der anvendes i tilfælde af ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af kvalitetsproblemer.

Artikel 19

Mælk

1.   Fra produktionsåret 1999/2000 og med henblik på at fordele tillægsafgiften mellem de producenter, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1788/2003, anses kun de producenter, jf. definitionen i artikel 5, litra c), i nævnte forordning, der er etableret og producerer på Azorerne, og som afsætter de mængder, der overskrider deres referencemængde, som er forhøjet med den sats, der er fastsat i henhold til tredje afsnit i nærværende stykke, for at have bidraget til overskridelsen.

Tillægsafgiften opkræves for de mængder, som overstiger referencemængden, der således er forhøjet med ovennævnte sats efter omfordeling mellem alle producenter, jf. definitionen i artikel 5, litra c), i forordning (EF) nr. 1788/2003, der er etableret og producerer på Azorerne, og i forhold til den referencemængde, som hver producent råder over, af de mængder, der ligger inden for den margen, der følger af denne forhøjelse, og som ikke udnyttes.

Satsen i første afsnit er lig med forholdet mellem mængden på henholdsvis 73 000 tons for produktionsåret 1999/2000 til produktionsåret 2004/05 og 23 000 tons for produktionsåret 2005/06 og summen af de referencemængder, der er disponible på bedriften pr. 31. marts 2000. Den anvendes kun for de referencemængder, der er disponible på bedriften pr. 31. marts 2000.

2.   De afsatte mængder mælk eller mælkeækvivalenter, der overstiger referencemængderne, men overholder procentsatsen i stk. 1 efter den i samme stykke fastsatte omfordeling, indgår ikke i beregningen af en eventuel overskridelse i Portugal, der beregnes efter artikel 1 i forordning (EF) nr. 1788/2003.

3.   Ordningen med en tillægsafgift, som skal erlægges af producenter af komælk, jf. forordning (EF) nr. 1788/2003, anvendes ikke i de franske oversøiske departementer og heller ikke på Madeira inden for en grænse for den lokale produktion på 4 000 tons mælk.

4.   Uanset artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EF) nr. 2597/97 af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk (25) tillades det i det omfang, det er nødvendigt for det lokale forbrug, at der på Madeira fremstilles UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i Fællesskabet, for så vidt denne foranstaltning sikrer indsamling og afsætning af den lokalt producerede mælk. Dette produkt er udelukkende bestemt til lokalt forbrug.

Gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2. Disse bestemmelser fastsætter bl.a., hvilken mængde lokalt produceret frisk mælk der skal indgå i den rekonstituerede UHT-mælk, der er omhandlet i første afsnit.

Artikel 20

Husdyrbrug

1.   Indtil bestanden af lokale ungtyre bliver tilstrækkeligt stor til at sikre, at den lokale kødproduktion i de franske oversøiske departementer og på Madeira bliver videreført og udviklet, kan der importeres ungtyre med oprindelse i tredjelande til opfedning på stedet og til konsum i de franske oversøiske departementer og på Madeira uden anvendelse af told, jf. artikel 30 i forordning (EF) nr. 1254/1999.

Artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 1, anvendes for dyr, der er omfattet af fritagelsen i første afsnit i nærværende stykke.

2.   Det antal dyr, der kan omfattes af fritagelsen i stk. 1, fastsættes, når der under hensyn til udviklingen af den lokale produktion er begrundet behov for import. Disse mængder samt gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, der bl.a. omfatter en minimumsperiode for opfedningen, fastsættes efter proceduren i artikel 26, stk. 2. Disse dyr er først og fremmest bestemt til producenter, i hvis besætning af dyr til opfedning mindst 50 % er dyr af lokal oprindelse.

3.   Hvis artikel 67 og artikel 68, stk. 2, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes, kan Portugal nedsætte det nationale loft for rettigheder til betalinger i forbindelse med får og geder og til ammekopræmie. I så fald overføres det tilsvarende beløb efter proceduren i artikel 26, stk. 2, fra de lofter, der er fastsat i henhold til ovennævnte bestemmelser, til bevillingsrammen i artikel 23, stk. 2, andet led.

Artikel 21

Statsstøtte til produktion af tobak

Spanien bemyndiges til at yde en støtte til produktion af tobak på De Kanariske Øer som supplement til den præmie, der er indført ved afsnit I i Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak (26). Ydelsen af denne støtte må ikke føre til forskelsbehandling af øgruppens producenter.

Støttebeløbet må ikke overstige 2 980,62 EUR/ton. Tillægsstøtten ydes højst for 10 tons pr. år.

Artikel 22

Toldfritagelse for tobak

1.   Der opkræves ingen told ved direkte import til De Kanariske Øer af råtobak eller halvbearbejdet tobak henhørende under henholdsvis:

a)	KN-kode 2401 og

b)

følgende underpositioner: — 2401 10 råtobak, ikke strippet — 2401 20 råtobak, strippet — ex 40120 dæksblade til cigarer, emballeret, i ruller bestemt til tobaksfabrikation — 2401 30 tobaksaffald — ex 2402 10 ufærdige cigarer uden dæksblad — ex 2403 10 skåret tobak (endelig blanding af tobak, der anvendes til fremstilling af cigaretter, cigarillos og cigarer) — ex 2403 91 homogeniseret eller rekonstitueret tobak, også i form af blade eller bånd — ex 2403 99 ekspanderet tobak.

Den i første afsnit fastsatte fritagelse gælder for produkter til lokal fremstilling af tobaksprodukter, dog højst for en årlig importmængde på 20 000 tons udtrykt som strippet råtobak.

2.   De nødvendige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

AFSNIT V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 23

Bevillingsramme

1.   De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, med undtagelse af dem, der er nævnt i artikel 15, er interventioner til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (27) i perioden indtil den 31. december 2006. Med virkning fra den 1. januar 2007 er de samme foranstaltninger interventioner til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (28).

2.   Fællesskabet finansierer de foranstaltninger, der er fastsat i afsnit II og III i denne forordning, med et årligt beløb på op til:

—	:	for de franske oversøiske departementer	:	84,7 mio. EUR
—	:	for Azorerne og Madeira	:	77,3 mio. EUR
—	:	for De Kanariske Øer	:	127,3 mio. EUR.

3.   De beløb, der årligt bevilges til de programmer, der er fastsat i afsnit II, må ikke overstige:

—	:	for de franske oversøiske departementer	:	20,7 mio. EUR
—	:	for Azorerne og Madeira	:	17,7 mio. EUR
—	:	for De Kanariske Øer	:	72,7 mio. EUR.

4.   For 2006 reduceres de i stk. 2 og 3 angivne årlige beløb med et beløb svarende til eventuelle udgifter til foranstaltninger, der gennemføres i henhold til de i artikel 29 nævnte forordninger.

AFSNIT VI

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

1.   Medlemsstaterne forelægger i forbindelse med den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2 og 3, Kommissionen udkastet til et samlet forsyningsprogram senest den 14. april 2006.

Udkastet til program skal indeholde et udkast til den foreløbige forsyningsopgørelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, med angivelse af produkter, mængder og støttebeløb for forsyninger fra Fællesskabet samt et udkast til det støtteprogram til fordel for lokal produktion, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.

2.   Kommissionen vurderer de foreslåede samlede programmer og godkender dem senest fire måneder efter forelæggelsen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

3.   Hvert enkelt samlet program anvendes fra den dato, hvor Kommissionen meddeler den pågældende medlemsstat, at programmet er godkendt.

Artikel 25

Gennemførelsesbestemmelser

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2. De omfatter bl.a.:

—	betingelserne for medlemsstaternes ændring af mængder og støtteniveauer for forsyningerne samt støtteforanstaltninger eller fordeling af de midler, der er afsat til støtte for lokal produktion

—	bestemmelser for mindstekravene til kontrol og sanktioner, som medlemsstaterne anvender

—

fastsættelse af foranstaltninger og beløb, som kan medfinansieres, jf. artikel 23, stk. 1, for så vidt angår undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse eller teknisk bistand, som er omhandlet i artikel 12, litra c), og en maksimumsprocentsats for finansiering af disse foranstaltninger, der beregnes på grundlag af det samlede beløb for hvert program.

Artikel 26

Forvaltningskomité

1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger, der er nedsat ved artikel 144 i forordning (EF) nr. 1782/2003, undtagen ved gennemførelsen af artikel 15 i nærværende forordning, hvor Kommissionen bistås af Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udviklingen af Landdistrikterne, der er nedsat ved artikel 50 i forordning (EF) nr. 1260/1999 og ved gennemførelsen af artikel 17 i nærværende forordning, hvor Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Plantesundhed, nedsat ved afgørelse 76/894/EØF (29).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 27

Nationale foranstaltninger

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de i forordningen fastsatte kontrolforanstaltninger og administrative sanktioner overholdes, og de underretter Kommissionen herom.

Artikel 28

Meddelelser og rapporter

1.   Senest den 15. februar hvert år meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke bevillinger de disponerer over til gennemførelse det følgende år af de programmer, der er fastsat i denne forordning.

2.   Senest den 31. juli hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående år af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger.

3.   Senest den 31. december 2009 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning; rapporten ledsages af passende forslag, hvis det er relevant.

Artikel 29

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag I.

Artikel 30

Overgangsforanstaltninger

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 26, stk.2, fastsætte de overgangsforanstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre en harmonisk overgang fra den ordning, der gælder i 2005, til den ordning, der gennemføres ved de i nærværende forordning fastsatte foranstaltninger.

Artikel 31

Ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003

Forordning (EF) nr. 1782/2003 ændres således:

1)

Artikel 70 ændres således: a) Stk. 1, litra b), affattes således: »b) alle andre direkte betalinger i bilag VI, der ydes i referenceperioden til landbrugere i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira, på De Kanariske Øer og på De Ægæiske Øer, og de direkte betalinger, der ydes i referenceperioden i henhold til artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2019/93.« b) Stk. 2, første afsnit, affattes således: »2.   Med forbehold af artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2019/93 foretager medlemsstaterne de direkte betalinger, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel, inden for de lofter, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, i nærværende forordning, på de betingelser, der er er fastsat i henholdsvis afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13, i nærværende forordning og i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2019/93.«

2)

Artikel 71, stk. 2, første afsnit, affattes således: »2.   Med forbehold af artikel 70, stk. 2, i nærværende forordning anvender den pågældende medlemsstat i overgangsperioden de direkte betalinger, der er nævnt i bilag VI, på de betingelser, der er fastsat i henholdsvis afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13 i nærværende forordning og i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2019/93, og inden for budgetlofter, der svarer til den del, som disse direkte betalinger udgør af det nationale loft, jf. artikel 41 i nærværende forordning, som fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i nærværende forordning for hver af de direkte betalinger.«

3)	Bilag I og VI ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

Artikel 32

Ændring af forordning (EF) nr. 1785/2003

Forordning (EF) nr. 1785/2003 ændres således:

1)	Artikel 5 udgår.

2)	Artikel 11, stk. 3, udgår.

Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes dog for hver af de berørte medlemsstater fra den dato, hvor Kommissionen meddeler sin godkendelse af det samlede program omhandlet i artikel 24, stk. 1, med undtagelse af artikel 24, 25, 26, 27 og 30, der anvendes fra ikrafttrædelsesdatoen, og artikel 4, stk. 3, der anvendes fra den 1. januar 2006.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  Se fodnote 1.

(3)  EUT C 231 af 20.9.2005, s. 75.

(4)  EFT L 217 af 31.7.1992, s. 71. Ophævet ved forordning (EF) nr. 21/2002 (EFT L 8 af 11.1.2002, s. 15).

(5)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(6)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2223/2004 (EUT L 379 af 24.12.2004, s. 1).

(7)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 123. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2217/2004 (EUT L 375 af 23.12.2004, s. 1).

(8)  EFT L 198 af 21.7.2001, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1690/2004 (EUT L 305 af 1.10.2004, s. 1).

(9)  EUT L 8 af 14.1.2004, s. 1.

(10)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2183/2005 (EUT L 347 af 30.12.2005, s. 56).

(11)  EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1690/2004 (EUT L 305 af 1.10.2004, s. 1).

(12)  EFT L 198 af 21.7.2001, s. 45. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1690/2004.

(13)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(14)  EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005.

(15)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(16)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(17)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(18)  EFT L 262 af 16.9.1981, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 95/2002 (EFT L 17 af 19.1.2002, s. 37).

(19)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(20)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(21)  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 173/2005 (EUT L 29 af 2.2.2005, s. 3).

(22)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2005/77/EF (EUT L 296 af 12.11.2005, s. 17).

(23)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2165/2005 (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 1).

(24)  EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1216/2005 (EUT L 199 af 29.7.2005, s. 32).

(25)  EFT L 351 af 23.12.1997, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 1602/1999 (EFT L 189 af 22.7.1999, s. 43).

(26)  EFT L 215 af 30.7.1992, s. 70. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1679/2005 (EUT L 271 af 15.10.2005, s. 1).

(27)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1290/2005 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1).

(28)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(29)  EFT L 340 af 9.12.1976, s. 25.

---

---

---