(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 1259/2005 (2) (i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af vinsyre, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2918 12 00 , med oprindelse i Folkerepublikken Kina (herefter benævnt »Kina«).

(2)

Det skal erindres, at undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2003 til 30. juni 2004 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Hvad angår tendenser af relevans for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger fra perioden fra den 1. januar 2001 til den 30. juni 2004 (i det følgende benævnt »den betragtede periode«). Ovennævnte undersøgelsesperiode blev anvendt til fastlæggelse af undersøgelsesresultaterne vedrørende underbud, målprisunderbud og afhjælpning af skade.

(3)

Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af vinsyre med oprindelse i Kina fremsatte nogle interesserede parter bemærkninger skriftligt.

(4)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på endeligt at fastslå de faktiske omstændigheder. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger foretog Kommissionen yderligere kontrolbesøg, hovedsagelig for at verificere fastsættelsen af den normale værdi, hos følgende selskaber:

Eksporterende producenter i Kina:

(5)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold, og at der sker en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist til at gøre indsigelse efter denne meddelelse.

(6)

Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og afgørelser er i relevante tilfælde blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(7)

Den pågældende vare er vinsyre, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2918 12 00 . Den pågældende vare benyttes i vin, i tilsætningsstoffer til drikke- og fødevarer, som størkningsforsinkende stof i gips og i mange andre varer. Varen fremkommer enten som biprodukt ved fremstilling af vin, hvilket er tilfældet for alle fællesskabsproducenter, eller af petrokemiske forbindelser ved kemisk syntese, hvilket er tilfældet for alle eksporterende producenter i Kina.

(8)

To importører fremførte, at der burde skelnes mellem vinsyre af fødevare- og lægemiddelkvalitet, såsom den naturlige vinsyre, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, og syntetisk vinsyre af teknisk (nonfood) kvalitet. De fremførte også, at sidstnævnte vare ikke burde være omfattet af proceduren, da de tekniske kvaliteter i modsætning til vinsyre fremstillet af EF-erhvervsgrenen ikke kunne anvendes til konsum.

(9)

En importør påpegede også, at vinsyre fremstillet af EF-erhvervsgrenen og vinsyre importeret fra Kina blev fremstillet ved helt forskellige produktionsprocesser, og at kun naturlig vinsyre kunne benyttes til fremstilling af vin. Denne importør hævdede endvidere, at den bestemte type vinsyre, som han importerede, var tilpasset en bestemt brugers behov og ikke kunne anvendes af andre. Denne importør påstod derfor, at denne type vinsyre og den type, der blev fremstillet af EF-erhvervsgrenen, ikke var samme vare.

(10)

Selv om det erkendes, at der findes forskellige typer vinsyre, som ikke er lige velegnede til alle anvendelsesformål, bekræftede undersøgelsen, at alle disse typer vinsyre har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber. For så vidt angår anvendelsesformål kan der til fremstilling af vin, der står for omkring 25 % af markedet, kun benyttes naturlig vinsyre. Til de resterende 75 %, og herunder visse varer beregnet til konsum, kan der imidlertid benyttes både naturlig og syntetisk vinsyre, som derfor er konkurrerende produkter. Det skal også bemærkes, at produktionsprocesser i sig selv ikke har relevans for definitionen af samme vare.

(11)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 11 til 13 i den midlertidige forordning.

(12)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende indrømmelsen af markedsøkonomisk behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 14 til 17 i den midlertidige forordning endeligt.

(13)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til den metode, der var benyttet til at fastsætte den normale værdi, efter at der var givet meddelelse om de foreløbige undersøgelsesresultater. Konklusionerne i betragtning 18 til 34 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor endeligt.

(14)

Da der ikke blev fremsat relevante bemærkninger vedrørende eksportpriserne, bekræftes konklusionerne i betragtning 35 i den midlertidige forordning endeligt.

(15)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportpriserne, bekræftes konklusionerne i betragtning 36 til 37 i den midlertidige forordning endeligt.

(16)

To eksporterende producenter fremsatte påstande i forbindelse med de detaljerede beregninger, der var benyttet ved fastsættelsen af de midlertidige dumpingmargener. Disse betragtninger blev overvejet i lyset af de reviderede oplysninger, der blev indhentet under de i betragtning 4 nævnte kontrolbesøg. Endvidere blev nogle regnefejl rettet.

(17)

De endelige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udgør derefter følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(18)

Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater blev der ikke modtaget bemærkninger vedrørende den metode, der var blevet benyttet til at beregne dumpingmargenen for alle andre eksporterende producenter. Det midlertidige dumpingniveau for landet som helhed på 34,9 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, bekræftes derfor endeligt.

(19)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende produktionen i Fællesskabet, bekræftes konklusionerne i betragtning 43 og 44 i betragtningen om midlertidig told.

(20)

En importør fremførte, at nogle af de producenter i Fællesskabet, der oprindelig var med til at indgive klagen, havde indstillet deres produktion, og anmodede Kommissionen om at kontrollere, om der stadig var tilstrækkelig tilslutning til klagen, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4.

(21)

Undersøgelsen bekræftede i denne forbindelse, at de producenter, der støttede klagen, tegnede sig for over 95 % af den anslåede produktion i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Kravene i grundforordningens artikel 5, stk. 4, er derfor opfyldt.

(22)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EF-erhvervsgrenen, bekræftes betragtning 45 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende forbruget i Fællesskabet, bekræftes betragtning 46 i forordningen om midlertidig told.

(24)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende importen fra det pågældende land, bekræftes konklusionerne i betragtning 47 til 52 i den midlertidige forordning.

(25)

En importør/bruger og en eksportør anfægtede analysen i forordningen om midlertidig told med den begrundelse, at nogle fællesskabsproducenter havde indstillet deres produktion og derfor ikke burde være taget i betragtning ved vurderingen af EF-erhvervsgrenens situation.

(26)

Det skal bemærkes, at Kommissionens analyse af de faktorer, der er nævnt i grundforordningens artikel 3, stk. 5, ikke omfattede oplysninger fra de selskaber, der havde indstillet produktionen. Disse selskaber blev kun nævnt i forordningen om midlertidig told i det omfang, det var nødvendigt for at fortolke visse sammenlagte indikatorer, f.eks. markedsandel eller samlet produktionskapacitet. Dette var hver gang klart forklaret i den tekst, der redegjorde for den pågældende indikator, således at der blev givet en fuldstændig og korrekt vurdering af EF-erhvervsgrenens situation. Kommissionen finder derfor, at EF-erhvervsgrenens situation er analyseret i fuld overensstemmelse med grundforordningen.

(27)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, bekræftes betragtning 53 til 82 i forordningen om midlertidig told.

(28)

En eksportør fremførte, at fællesskabsproducenterne havde en dominerende stilling på markedet, og at importen fra Kina med en markedsandel på kun 11,5 % ikke kunne være den vigtigste skadesårsag.

(29)

For så vidt angår markedsandelen for eksporten fra Kina anslås den til mellem 11,5 % og 15,8 %, alt efter om man benytter Eurostat eller kinesiske statistiske oplysninger. Selv en lavt sat markedsandel på 11,5 % kan ikke anses for ubetydelig, da der som nævnt i forordningen om midlertidig told klart blev forvoldt skade som følge af det øgede pres fra en stigende import til priser, der lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser. Hvorvidt EF-erhvervsgrenen havde en dominerende stilling er i sidste instans ikke relevant, hvis det fastslås, at dumpingimporten er den eneste væsentlige årsag til, at der er forvoldt EF-erhvervsgrenen skade. I denne forbindelse skal det bemærkes, at EF-erhvervsgrenen trods sin større markedsandel ikke var i stand til at undgå betydelige tab i den betragtede periode. Dette strider mod påstanden om, at den har draget fordel af en dominerende stilling. Importen fra tredjelande sikrede desuden en tilstrækkelig konkurrence på markedet.

(30)

En anden eksportør påpegede, at den nye produktion, der blev tilført markedet af to nyetablerede fællesskabsproducenter, var vigtigere end væksten i importen fra Kina, og skaden var derfor selvforskyldt. De nye fællesskabsproducenters priser svarede imidlertid til de etablerede producenters priser, og de havde en mindre produktion end de selskaber, der var lukket. Uden importen fra Kina kunne deres tilgang til markedet derfor ikke forklare prissammenbruddet, der fandt sted i en situation med stigende efterspørgsel i Fællesskabet.

(31)

En anden eksportør hævdede, at den fælles landbrugspolitiks regler forvrider de normale markedsvilkår for fællesskabsproducenterne, og at der ikke blev taget hensyn hertil ved analysen af årsagssammenhængen. Selv om dette argument kun blev fremført i meget generelle vendinger, skal det bemærkes, at den fælles landbrugspolitik ikke regulerer prisen på vinsyre som selvstændig vare, men kun fastsætter mindstepriser for nogle af de råmaterialer, der benyttes til fremstilling af vinsyre, samt en salgspris for alkohol. Som anført i betragtning 89 i forordningen om midlertidig told var disse lovgivningsmæssige parametre stabile i hele perioden og kan derfor ikke have forværret EF-erhvervsgrenens situation. De anfægter ikke, at importen fra Kina finder sted til dumpingpriser og forvolder EF-erhvervsgrenen skade.

(32)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende årsagssammenhængen, bekræftes konklusionerne i betragtning 83 til 95 i betragtningen om midlertidig told.

(33)

En bruger fra gipsindustrien hævdede, at tallet for vinsyres andel af gipsindustriens produktionsomkostninger ifølge forordningen om midlertidig told (under 2 %) var for lavt. Dette tal var imidlertid baseret på oplysninger, som selskabet selv havde afgivet. Ifølge de samme oplysninger ville tallet være en smule højere, hvis det kun udtrykkes i procent af de varer, der indeholder vinsyre. På den anden side har to andre gipskoncerner angivet meget lavere procentsatser end denne. Dette bekræftede, at de oplysninger, som blev benyttet i forordningen om midlertidig told, kan anses for at være et rimeligt skøn.

(34)

Det skal endvidere erindres, at de gipsprodukter, hvor vinsyre benyttes som størkningsforsinkende stof, ifølge Eurostat ikke er udsat for særlig meget konkurrence fra leverandører uden for Fællesskabet. Konklusionen i forordningen om midlertidig told, nemlig at en moderat antidumpingtold på denne procentdel af omkostningerne ikke burde have væsentlig indvirkning på brugerindustriernes omkostninger og konkurrencemæssige stilling, fastholdes derfor.

(35)

Den samme bruger fremførte også, at foranstaltningerne kunne føre til mangel på vinsyre, hvilket angiveligt var sket tidligere. Kommissionen finder imidlertid ikke, at en antidumpingtold på de foreslåede individuelle niveauer på selskaber, som tegner sig for omkring to tredjedele af eksporten fra Kina, vil lukke fællesskabsmarkedet for kinesiske leverandører.

(36)

En bruger fra emulgatorindustrien fremførte, at selskabets konkurrencemæssige position ville blive bragt i fare, hvis der blev indført foranstaltninger mod importen af vinsyre med oprindelse i Kina. Denne bruger hævdede, at emulgatorer som følge af tekniske forandringer er udsat for voksende konkurrence fra producenter fra tredjelande, og at en omkostningsforøgelse efter en indførelse af foranstaltninger ville påvirke industriens konkurrencemæssige stilling på markedet. Kommissionen forsøgte at undersøge de mulige virkninger af foranstaltninger for denne kategori af brugere på grundlag af kvantificerede oplysninger. Da denne gruppe af brugere ikke havde afgivet meningsfulde besvarelser af Kommissionens spørgeskema og heller ikke udviste samarbejdsvilje, var dette imidlertid ikke muligt.

(37)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende Fællesskabets interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 98 til 114 i betragtningen om midlertidig told.

(38)

Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater hævdede EF-erhvervsgrenen, at den beregnede ikke-skadevoldende pris var for lav af to årsager:

(39)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 115 til 118 i betragtningen om midlertidig told.

(40)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til de fastlagte dumpingmargener, da skadestærsklerne for alle de pågældende eksporterende producenter fandtes at være højere end dumpingmargenerne.

(41)

For så vidt angår foranstaltningernes form krævede EF-erhvervsgrenen, at der blev indført en mindstepris baseret på skadestærsklen. Da den endelige antidumpingtold som nævnt i ovenstående betragtning er baseret på de fastlagte dumpingmargener, fastholdes det dog, at den endelige antidumpingtold vil have form af en værditold.

(42)

På grundlag af ovenstående fastsættes den endelige told til følgende:

(43)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(44)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen derefter blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told.

(45)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksportører, men også på de selskaber, der ikke foretog eksport i undersøgelsesperioden. Hvis de sidstnævnte selskaber opfylder kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 4, andet afsnit, opfordres de imidlertid til at fremsætte anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til nævnte artikel, så deres situation kan blive undersøgt individuelt.

(46)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1259/2005, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Da den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør de beløb, for hvilke der er stillet foreløbig sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

(47)

For at mindske risikoen for omgåelse på grund af de store forskelle mellem toldsatserne finder Kommissionen, at der i dette tilfælde er behov for særlige foranstaltninger for at sikre, at antidumpingtolden anvendes korrekt. Disse særlige foranstaltninger omfatter:

(48)

Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(49)

Desuden vil Kommissionen overvåge eksporten af og de relevante KN-koder for salte og estere af vinsyre. Hvis eksportmængden fra et af de selskaber, der er omfattet af en lavere toldsats, stiger væsentligt, eller hvis den import, der er angivet under KN-koden for salte og estere, stiger voldsomt, kan det antages, at de pågældende individuelle foranstaltninger sandsynligvis ikke er tilstrækkelige til at modvirke den skadelige dumping. Derfor kan Kommissionen, forudsat at de nødvendige betingelser er opfyldt, indlede en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told —