Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0119

    Kommissionens forordning (EF) nr. 119/2006 af 24. januar 2006 om fastsættelse af den endelige restitutionssats og udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler)

    EUT L 21 af 25.1.2006, p. 13–14 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/119/oj

    25.1.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 21/13


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 119/2006

    af 24. januar 2006

    om fastsættelse af den endelige restitutionssats og udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager (2), særlig artikel 6, stk. 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2005 (3) er der fastsat vejledende mængder for udstedelse af eksportlicenser af type B.

    (2)

    For de licenser af type B, som der er ansøgt om fra den 16. november 2005 til den 16. januar 2006 for tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler, bør der fastsættes en endelig restitutionssats svarende til den vejledende sats og en udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    For de ansøgninger om eksportlicenser af type B, der mellem den 16. november 2005 og den 16. januar 2006 er indgivet i henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. 1702/2005, fastsættes de udstedelsesprocentsatser og restitutionssatser, der skal anvendes, i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 26. januar 2006.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2006.

    På Kommissionens vegne

    J. L. DEMARTY

    Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


    (1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

    (2)  EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).

    (3)  EUT L 273 af 19.10.2005, s. 9.


    BILAG

    Udstedelsesprocentsatser for de mængder, der er ansøgt om, og restitutionssatser for de licenser af type B, der er ansøgt om mellem den 16. november 2005 og den 16. januar 2006 (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler)

    Produkt

    Restitutionssats

    (EUR/t netto)

    Udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om

    Tomater

    30

    100 %

    Appelsiner

    38

    100 %

    Citroner

    60

    100 %

    Druer til spisebrug

    22

    100 %

    Æbler

    35

    100 %


    Top