This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006R0073
Council Regulation (EC) No 73/2006 of 13 January 2006 amending Regulation (EC) No 92/2002 imposing definitive anti-dumping duty and collecting definitively the provisional anti-dumping duty imposed on imports of urea originating in Belarus, Bulgaria, Croatia, Estonia, Libya, Lithuania, Romania and the Ukraine
Rådets forordning (EF) nr. 73/2006 af 13. januar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 92/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Estland, Libyen, Litauen, Rumænien og Ukraine
Rådets forordning (EF) nr. 73/2006 af 13. januar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 92/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Estland, Libyen, Litauen, Rumænien og Ukraine
EUT L 12 af 18.1.2006, pp. 1–2
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO)
EUT L 270M af 29.9.2006, pp. 55–56
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 18/03/2008
|
18.1.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 12/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 73/2006
af 13. januar 2006
om ændring af forordning (EF) nr. 92/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Estland, Libyen, Litauen, Rumænien og Ukraine
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 8 og artikel 9,
under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. TIDLIGERE PROCEDURE
|
(1) |
Den 21. oktober 2000 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om indledning af en antidumpingprocedure (2) vedrørende importen af urinstof (»den pågældende vare«) med oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Egypten, Estland, Libyen, Litauen, Polen, Rumænien og Ukraine. |
|
(2) |
Denne procedure førte ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1497/2001 (3) til indførelse af en midlertidig antidumpingtold i juli 2001 på importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Estland, Libyen, Litauen, Rumænien og Ukraine og til afslutning af proceduren vedrørende importen af urinstof med oprindelse i Egypten og Polen. |
|
(3) |
Ved samme forordning godtog Kommissionen et tilsagn fra den eksporterende producent i Bulgarien, Chimco AD. På de i forordning (EF) nr. 1497/2001 fastsatte betingelser blev importen af den pågældende vare til Fællesskabet fra dette selskab undtaget fra den midlertidige antidumpingtold, jf. artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning. |
|
(4) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 92/2002 (4). blev der senere indført en endelig told på importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Estland, Libyen, Litauen, Rumænien og Ukraine. På de deri fastsatte betingelser undtog denne forordning også varer fremstillet og direkte eksporteret til den første uafhængige kunde i Fællesskabet af Chimco AD fra den endelige antidumpingtold, da et tilsagn fra dette selskab allerede var blevet endeligt godtaget i den foreløbige fase af proceduren. Som nævnt i betragtning 137 i forordningen om endelig told blev mindsteprisen i tilsagnet justeret som følge af en ændring af skadestærsklen. |
B. MANGLENDE OVERHOLDELSE AF TILSAGNENE
|
(5) |
Det tilsagn, der blev afgivet af Chimco AD, forpligter bl.a. det pågældende selskab til at eksportere den pågældende vare til Fællesskabet til eller over bestemte mindsteimportpriser, der er fastsat i tilsagnet. Dette mindsteprisniveau skal overholdes som et kvartalsvist vejet gennemsnit. Selskabet forpligter sig også til ikke at omgå tilsagnet ved at indgå kompenserende ordninger med andre parter. Chimco AD er endvidere forpligtet til at sende Kommissionen en kvartalsrapport om selskabets samlede eksportsalg af den pågældende vare til Det Europæiske Fællesskab. |
|
(6) |
Chimco AD undlod at fremsende yderligere oplysninger til to kvartalsrapporter på en måde, der teknisk kunne accepteres. Endvidere ophørte Chimco AD derefter helt med at fremsende oplysninger i forbindelse med kvartalsrapporterne. Det konkluderes derfor, at selskabet ikke har overholdt sin forpligtelse til at sende Kommissionen kvartalsrapporter om sit samlede eksportsalg af den pågældende vare til Det Europæiske Fællesskab, og at det derfor har misligholdt tilsagnet. |
|
(7) |
Arten af de konstaterede overtrædelser er mere detaljeret beskrevet i Kommissionens forordning (EF) nr. 2082/2005 (5). |
|
(8) |
I betragtning af disse overtrædelser er godtagelsen af det af Chimco AD (Taric-tillægskode A272) afgivne tilsagn blevet trukket tilbage ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2082/2005, og der bør straks indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare fremstillet og eksporteret af Chimco AD. |
|
(9) |
I henhold til artikel 8, stk. 9, i forordning (EF) nr. 384/96 skal antidumpingtolden fastlægges på grundlag af de faktiske omstændigheder, der blev fastlagt i forbindelse med den undersøgelse, der førte til afgivelsen af det pågældende tilsagn. Da den pågældende undersøgelse blev afsluttet med en endelig konstatering af dumping og skade ved forordning (EF) nr. 92/2002, anses det for passende, at den endelige antidumpingtold fastsættes på det niveau og i den form, der blev fastsat i nævnte forordning, nemlig 21,43 EUR pr. ton på nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet. |
C. ÆNDRING AF FORORDNING (EF) Nr. 92/2002
|
(10) |
I betragtning af ovenstående bør forordning (EF) nr. 92/2002 ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 92/2002 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 1, stk. 2, affattes linjen vedrørende Bulgarien således:
|
|
2) |
I artikel 2, stk. 1, udgår følgende linje i tabellen vedrørende Bulgarien:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. januar 2006.
På Rådets vegne
U. PLASSNIK
Formand
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
(2) EFT C 301 af 21.10.2000, s. 2.
(3) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 4.
(4) EFT L 17 af 19.1.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1107/2002 (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 1).