Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0892

2006/892/EF: Kommissionens beslutning af 5. december 2006 om ændring af beslutning 2006/7/EF, 2006/265/EF og 2006/533/EF for så vidt angår forlængelse af deres anvendelsesperiode (meddelt under nummer K(2006) 5860) (EØS-relevant tekst)

EUT L 343 af 8.12.2006, p. 99–101 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 142M af 5.6.2007, p. 767–769 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/892/oj

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/99


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 5. december 2006

om ændring af beslutning 2006/7/EF, 2006/265/EF og 2006/533/EF for så vidt angår forlængelse af deres anvendelsesperiode

(meddelt under nummer K(2006) 5860)

(EØS-relevant tekst)

(2006/892/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 18, stk. 7,

under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (2), særlig artikel 22, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter at der i december 2003 udbrød aviær influenza i Sydøstasien forårsaget af den højpatogene H5N1-virusstamme, vedtog Kommissionen en række beskyttelsesforanstaltninger over for aviær influenza. Foranstaltningerne omfattede blandt andet Kommissionens beslutning 2006/7/EF af 9. januar 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for import af fjer fra visse tredjelande (3), Kommissionens beslutning 2006/265/EF af 31. marts 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Schweiz (4) og Kommissionens beslutning 2006/533/EF af 28. juli 2006 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza i Kroatien (5).

(2)

Siden vedtagelsen af beslutning 2006/7/EF har Kommissionen været i gang med at revidere de eksisterende permanente EF-foranstaltninger vedrørende import af fjer, navnlig de relevante bestemmelser om importkrav vedrørende uforarbejdede fjer, der er fastsat i kapitel VIII i bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (6). Lovgivningsproceduren er imidlertid ikke afsluttet.

(3)

Beslutning 2006/7/EF, 2006/265/EF og 2006/533/EF finder anvendelse indtil den 31. december 2006. Da der imidlertid fortsat forekommer udbrud af den asiatiske aviær influenza-virusstamme i tredjelande, og truslen mod Fællesskabet således ikke er blevet mindre, bør anvendelsen af nævnte beslutninger forlænges til den 30. juni 2007.

(4)

Kommissions beslutning 2006/115/EF (7) og 2006/135/EF (8) er blevet ophævet og erstattet af Kommissionens beslutning 2006/563/EF (9) og 2006/415/EF (10). Kroatien og Schweiz har meddelt Kommissionen, at deres respektive kompetente myndigheder nu anvender beskyttelsesforanstaltninger, der svarer til dem, medlemsstaternes kompetente myndigheder anvender, jf. beslutning 2006/563/EF og 2006/415/EF. Henvisningerne i bilagene til beslutning 2006/265/EF og 2006/533/EF bør derfor ajourføres.

(5)

Beslutning 2006/7/EF, 2006/265/EF og 2006/533/EF bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I artikel 4 i beslutning 2006/7/EF ændres »31. december 2006« til »30. juni 2007«.

Artikel 2

I beslutning 2006/265/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3 ændres »31. december 2006« til »30. juni 2007«.

2)

Bilaget erstattes af teksten i bilag I til nærværende beslutning.

Artikel 3

I beslutning 2006/533/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 5 ændres »31. december 2006« til »30. juni 2007«.

2)

Bilaget erstattes af teksten i bilag II til nærværende beslutning.

Artikel 4

Medlemsstaterne træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning og offentliggøre foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1). Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

(3)  EUT L 5 af 10.1.2006, s. 17. Ændret ved beslutning 2006/521/EF (EUT L 205 af 27.7.2006, s. 26).

(4)  EUT L 95 af 4.4.2006, s. 9. Ændret ved beslutning 2006/405/EF (EUT L 158 af 10.6.2006, s. 14).

(5)  EUT L 212 af 2.8.2006, s. 19.

(6)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 208/2006 (EUT L 36 af 8.2.2006, s. 25).

(7)  EUT L 48 af 18.2.2006, s. 28. Ændret ved beslutning 2006/277/EF (EUT L 103 af 12.4.2006, s. 29).

(8)  EUT L 52 af 23.2.2006, s. 41. Senest ændret ved beslutning 2006/384/EF (EUT L 148 af 2.6.2006, s. 53).

(9)  EUT L 222 af 15.8.2006, s. 11.

(10)  EUT L 164 af 16.6.2006, s. 51. Ændret ved beslutning 2006/506/EF (EUT L 199 af 21.7.2006, s. 36).


BILAG I

»BILAG

Del af Schweiz' område, jf. artikel 1, stk. 1:

ISO-landekode

Landenavn

Del af området

CH

Schweiz

I Schweiz: alle områder i Schweiz, for hvilke de schweiziske myndigheder officielt har anvendt restriktioner, der svarer til dem, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2006/415/EF og 2006/563/EF.«


BILAG II

»BILAG

Del af Kroatiens område, jf. artikel 1:

ISO-landekode

Landenavn

Del af området

HR

Kroatien

I Kroatien: alle områder i Kroatien, for hvilke de kroatiske kompetente myndigheder officielt har anvendt beskyttelsesforanstaltninger, der er ligestillet med dem, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2006/563/EF.«


Top