8.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/24

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 18. juli 2005

om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle

(2006/871/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, artikel 300, stk. 3, første afsnit, og artikel 300, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Det Europæiske Fællesskab er kontraherende part i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (i det følgende benævnt »Bonn-konventionen«) (2).

(2)	I Bonn-konventionens artikel IV er det fastsat, at der skal indgås regionale aftaler, og for arter med ugunstig bevaringsstatus (liste II-arter) bør sådanne aftaler indgås hurtigst muligt.

(3)	Hvad angår de afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle, som er liste II-arter, bør der sættes øjeblikkeligt ind for at forbedre deres bevaringsstatus og for at indsamle oplysninger, der kan tjene som grundlag for bæredygtige forvaltningsafgørelser.

(4)	På det første møde for Bonn-konventionens partskonference blev det besluttet at udarbejde en aftale om beskyttelse af vestpalæarktiske andefugle. Aftaleudkastet blev siden udvidet og omdøbt, således at andre arter af migrerende vandfugle blev omfattet deraf.

(5)	Fællesskabet har på det område, der er relevant for denne aftale, vedtaget Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (3) og 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (4).

(6)

Kommissionen deltog på Fællesskabets vegne og i overensstemmelse med de forhandlingsdirektiver, Rådet havde fastsat den 7. juni 1995, i det forhandlingsmøde, der fandt sted den 12.-16. juni 1995 i Haag. På dette møde blev aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (i det følgende benævnt »aftalen«) vedtaget ved konsensus.

(7)	Aftalen blev åbnet for undertegnelse den 16. oktober 1995. Den blev undertegnet på Fællesskabets vegne den 1. september 1997. Den fik virkning den 1. november 1999.

(8)	Artikel X i aftalen giver mulighed for ændringer i bilagene, der skal træde i kraft 90 dage efter det møde for parterne, hvor de vedtages for alle parter bortset fra parter, der tager forbehold i overensstemmelse med stk. 6 deri.

(9)	Bilagene til aftalen blev ændret ved resolutioner vedtaget på parternes første møde i november 1999 i Cape Town, Sydafrika, og på parternes andet møde i september 2002 i Bonn, Tyskland.

(10)	Aftalen bør indgås —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Rådets formand bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at deponere godkendelsesinstrumentet hos Kongeriget Nederlandenes regering, der er depositar for aftalen i overensstemmelse med artikel XVII deri.

Artikel 3

1.   For så vidt angår forhold, der henhører under Fællesskabets kompetence, bemyndiges Kommissionen herved til på Fællesskabets vegne at godkende ændringer til bilagene til aftalen, der er vedtaget i overensstemmelse med aftalens artikel X, stk. 5.

2.   Kommissionen bistås ved udførelsen af denne opgave af et særligt udvalg, der udpeges af Rådet.

3.   Den i stk. 1 nævnte bemyndigelse begrænses til de ændringer, der er i overensstemmelse med og ikke medfører en ændring af fællesskabslovgivningen om beskyttelse af vilde fugle og naturlige levesteder.

4.   Gennemføres en ændring til bilagene til aftalen ikke i den relevante fællesskabslovgivning senest 90 dage efter vedtagelsen på parternes møde, tager Kommissionen ved skriftlig meddelelse til depositaren forbehold med hensyn til ændringen i overensstemmelse med aftalens artikel X, stk. 6, inden udløbet af fristen på 90 dage. Hvis ændringen efterfølgende gennemføres, trækker Kommissionen straks forbeholdet tilbage.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EFT L 210 af 19.7.1982, s. 10.

(3)  EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(4)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

---

AFTALE

om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle

DE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ERINDRER, at konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr af 1979 opfordrer til international koordineret handling for at bevare migrerende arter,

SOM ENDVIDERE ERINDRER, at konventionens første partskonference, som blev holdt i Bonn i oktober 1985, pålagde konventionssekretariatet at tage de fornødne skridt til at udarbejde en aftale om andefugle i det vestlige palæoarktiske område,

SOM MENER, at migrerende vandfugle tegner sig for en vigtig del af den globale biodiversitet, som i overensstemmelse med ånden i konventionen om biodiversitet af 1992 og Agenda 21 bør bevares til glæde for nuværende og kommende generationer,

SOM ER KLAR OVER de økonomiske, sociale, kulturelle og rekreative fordele, der følger af udnyttelsen af visse arter af migrerende vandfugle, og over den miljømæssige, økologiske, genetiske, videnskabelige, æstetiske, rekreative, kulturelle, pædagogiske, sociale og økonomiske værdi, vandfugle har i almindelighed,

SOM ER OVERBEVIST OM, at en eventuel udnyttelse af migrerende vandfugle skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til arternes bevaringsstatus i hele udbredelsesområdet såvel som deres biologiske karakteristika,

SOM ER SIG BEVIDST, at migrerende vandfugle er særligt sårbare, fordi de migrerer over lange afstande og er afhængige af netværk af vådområder, der mindskes i omfang, og som bliver forringet på grund af ikke-bæredygtige menneskelige aktiviteter, som det er omtalt i konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle af 1971,

SOM ERKENDER, at det er nødvendigt, at der straks tages skridt til at stoppe de migrerende vandfuglearters og deres levesteders tilbagegang i det geografiske område, hvor de afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle er udbredt,

SOM ER OVERBEVIST OM, at indgåelsen af en multilateral aftale og gennemførelsen af den ved fælles indsats vil bidrage mest effektivt til bevarelsen af migrerende vandfugle og deres levesteder og vil have afledte fordele for mange andre dyre- og plantearter, og

SOM ANERKENDER, at det, for at aftalen kan gennemføres effektivt, kræves, at der tilvejebringes bistand til visse lande i udbredelsesområdet til forskning, uddannelse og overvågning af migrerende vandfuglearter og deres levesteder og til forvaltning af disse levesteder såvel som til etablering og forbedring af de videnskabelige og administrative institutioner, der skal gennemføre aftalen,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel I

Anvendelsesområde, definitioner og fortolkning

1.   Aftalens geografiske anvendelsesområde er det område, der dækker de afrikansk-eurasiske vandfugles migrationssystemer, som det er defineret i aftalens bilag 1, i det følgende benævnt »aftaleområdet«.

2.   I denne aftale forstås ved:

a)	»konvention«: konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr af 1979

b)	»konventionssekretariat«: det organ, der er oprettet i medfør af konventionens artikel IX

c)	»vandfugle«: de fuglearter, der økologisk er afhængige af vådområder i hvert fald i en del af deres årlige cyklus, og hvis udbredelsesområde ligger helt eller delvis inden for aftaleområdet, og som er angivet i aftalens bilag 2

d)	»aftalesekretariat«: det organ, der er oprettet i medfør af aftalens artikel VI, stk. 7, litra b)

e)	»parter«: denne aftales parter, medmindre andet fremgår af sammenhængen og

f)	»tilstedeværende og stemmeafgivende parter«: parter, der er til stede og afgiver stemme for eller imod. De, der afholder sig fra at stemme, vil ikke blive medregnet blandt de parter, der er tilstedeværende og stemmeafgivende.

Endvidere finder de udtryk, der er defineret i konventionens artikel I, stk. l, litra a) til k), tilsvarende anvendelse i denne aftale.

3.   Denne aftale er en aftale som omhandlet i konventionens artikel IV, stk. 3.

4.   Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen. Henvisninger til aftalen skal også forstås som henvisninger til dens bilag.

Artikel II

Grundlæggende principper

1.   Parterne træffer koordinerede foranstaltninger for at opretholde en gunstig bevaringsstatus for migrerende vandfuglearter eller for at genoprette en sådan status. Med henblik herpå anvender de inden for deres nationale jurisdiktion de foranstaltninger, der er foreskrevet i aftalens artikel III, tillige med de særlige foranstaltninger, der er fastsat i den handlingsplan, som er omhandlet i aftalens artikel IV.

2.   Ved gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. l, tager parterne forsigtighedsprincippet i betragtning.

Artikel III

Generelle beskyttelsesforanstaltninger

1.   Parterne træffer foranstaltninger til at beskytte migrerende vandfugle, i særdeleshed truede arter og arter, der har en ugunstig bevaringsstatus.

2.   Med henblik herpå skal parterne:

a)	give truede migrerende vandfuglearter den samme strenge beskyttelse i aftaleområdet som fastsat i konventionens artikel III, stk. 4 og 5

b)	sikre, at al udnyttelse af migrerende vandfugle sker på grundlag af en vurdering af den bedst tilgængelige viden om deres økologi og er bæredygtig i forhold til arterne og de økosystemer, der er deres grundlag

c)

udpege områder og levesteder for migrerende vandfugle, der forekommer inden for deres territorium, og fremme beskyttelsen, forvaltningen, rehabiliteringen og genopretningen af disse områder i samarbejde med de organer, der er nævnt i aftalens artikel IX, litra a) og b), og som er engageret i beskyttelse af levesteder

d)	koordinere deres bestræbelser på at sørge for, at der opretholdes et netværk af egnede levesteder, eller at der eventuelt retableres et sådant netværk i hele udbredelsesområdet for hver enkelt vandfugleart, særligt hvis vådområderne strækker sig over mere end en aftaleparts område

e)	undersøge problemer, der skyldes eller antagelig skyldes menneskelige aktiviteter, og bestræbe sig på at gennemføre afhjælpende foranstaltninger, herunder rehabilitering og genopretning af levesteder og kompenserende foranstaltninger for tab af levesteder

f)

samarbejde i nødsituationer, der kræver en samlet international indsats, og om at udpege de migrerende vandfuglearter, som er de mest sårbare i disse situationer, og samarbejde om at udarbejde de fornødne beredskabsprocedurer for at forbedre beskyttelsen af disse arter i sådanne situationer og om at udarbejde retningslinjer for at hjælpe de enkelte parter med at håndtere disse situationer

g)

forbyde udsætning af ikke-hjemmehørende vandfuglearter i naturen og tage de fornødne skridt til at forebygge udslip af sådanne arter, hvis udsætning eller udslip vil kunne skade den vilde floras og faunas bevaringsstatus. Hvis der allerede er blevet udsat ikke-hjemmehørende vandfugle, skal parterne træffe foranstaltninger til at forhindre disse arter i at blive en mulig trussel for hjemmehørende arter

h)	iværksætte og støtte forskning i migrerende vandfugles biologi og økologi, herunder harmonisere forsknings- og overvågningsmetoder, og eventuelt oprette fælles eller samordnede forsknings- og overvågningsprogrammer

i)	vurdere deres uddannelsesbehov, bl.a. med henblik på undersøgelser af migrerende vandfugle, overvågning, ringmærkning og vådområdeforvaltning for at udpege de vigtigste emner og områder for uddannelse, og samarbejde om at udarbejde og udvikle de fornødne uddannelsesprogrammer

j)	udarbejde og gennemføre programmer for at skabe bevidsthed om og forståelse for spørgsmål om beskyttelse af migrerende vandfugle i almindelighed og denne aftales særlige mål og bestemmelser

k)	udveksle informationer og resultater vedrørende forskning, overvågning og beskyttelses- og uddannelsesprogrammer og

l)	samarbejde med hinanden om at gennemføre denne aftale, særlig på forsknings- og overvågningsområdet.

Artikel IV

Handlingsplan og retningslinjer for beskyttelse

1.   Til denne aftale er der knyttet en handlingsplan som bilag 3. Den fastsætter de tiltag, parterne skal iværksætte i forbindelse med prioriterede arter og spørgsmål under følgende overskrifter, der er i overensstemmelse med de generelle beskyttelsesforanstaltninger fastsat i aftalens artikel III:

a)	artsbeskyttelse

b)	bevaring af levesteder

c)	forvaltning af menneskelige aktiviteter

d)	forskning og overvågning

e)	uddannelse og information og

f)	gennemførelse.

2.   Handlingsplanen gennemgås på hvert ordinært partsmøde på baggrund af retningslinjerne for beskyttelse.

3.   Ændringer af handlingsplanen vedtages af partsmødet under hensyntagen til aftalens artikel III.

4.   Retningslinjerne for beskyttelse forelægges til vedtagelse på det første partsmøde og tages op til fornyet gennemgang med regelmæssige mellemrum.

Artikel V

Gennemførelse og finansiering

1.   De enkelte parter skal:

a)	udpege den eller de myndigheder, der skal gennemføre aftalen, og som bl.a. skal overvåge alle de aktiviteter, der kan få indflydelse på bevaringsstatus for de migrerende vandfuglearter, som den pågældende part er forekomststat for

b)	udpege et kontaktpunkt for de øvrige parter og straks oplyse dets navn og adresse til aftalesekretariatet med henblik på efterfølgende rundsendelse til de andre parter og

c)

til hvert ordinært partsmøde, første gang til det andet møde, udarbejde en rapport om deres gennemførelse af aftalen med særlig vægt på de beskyttelsesforanstaltninger, de har truffet. På det første partsmøde fastlægges det, hvordan rapporterne skal udformes, og udformningen kan, hvis det er nødvendigt, revideres på efterfølgende partsmøder. Rapporterne skal sendes til aftalesekretariatet senest hundredeogtyve dage før det ordinære partsmøde, som de er udarbejdet til, og aftalesekretariatet skal straks rundsende dem til de øvrige parter.

2.

a) De enkelte parter bidrager til aftalens budget i overensstemmelse med De Forenede Nationers bidragsskala. Det maksimale bidrag for en part, der er forekomststat, er begrænset til 25 % af det samlede budget. Ingen regionale organisationer for økonomisk integration, som er parter i aftalen, kan blive pålagt at bidrage med mere end 2,5 % af de administrative udgifter. b) Budgetbeslutninger og ændringer af bidragsskalaen, som anses for nødvendige, skal vedtages af partsmødet ved konsensus.

3.   Partsmødet kan oprette en beskyttelsesfond på grundlag af frivillige bidrag fra parterne eller andre bidragydere for at finansiere overvågning, forskning, uddannelse og projekter vedrørende beskyttelse, herunder fredning og forvaltning, af migrerende vandfugle.

4.   Parterne opfordres til at sørge for uddannelse og teknisk og finansiel støtte til andre parter på multilateral eller bilateral basis for at bistå dem med at gennemføre aftalens bestemmelser.

Artikel VI

Partsmøde

1.   Partsmødet er det besluttende organ for aftalen.

2.   Depositaren indkalder i samråd med konventionssekretariatet til partsmøde senest et år efter aftalens ikrafttrædelse. Derefter skal aftalesekretariatet i samråd med konventionssekretariatet indkalde til ordinære partsmøder med højst tre års mellemrum, medmindre partsmødet beslutter noget andet. Hvis det er muligt, skal sådanne møder holdes i forbindelse med konventionens ordinære partskonferencer.

3.   Efter skriftlig anmodning fra mindst en tredjedel af parterne skal aftalesekretariatet indkalde til ekstraordinært partsmøde.

4.   De Forenede Nationer, FN's særorganisationer, Den Internationale Atomenergiorganisation, stater, der ikke er part i denne aftale, og sekretariaterne for internationale konventioner, der bl.a. vedrører beskyttelse, herunder fredning og forvaltning, af migrerende vandfugle, kan lade sig repræsentere ved observatører på partsmøderne. Organisationer eller organer, der er fagligt kvalificeret i sådanne bevarelsesspørgsmål eller i forskning i migrerende vandfugle, kan også lade sig repræsentere ved observatører på partsmøderne, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter er imod.

5.   Kun parterne har stemmeret. Hver part har én stemme, men regionale organisationer for økonomisk integration, som er parter i aftalen, kan i spørgsmål inden for deres kompetenceområde udøve deres stemmeret med det antal stemmer, som svarer til antallet af deres medlemsstater, som er parter i aftalen. En regional organisation for økonomisk integration kan ikke bruge sin stemmeret, hvis dens medlemsstater udøver deres stemmeret og omvendt.

6.   Medmindre andet fremgår af aftalen, skal partsmødets beslutninger vedtages ved konsensus eller, hvis der ikke kan opnås konsensus, med to tredjedeles flertal blandt de tilstedeværende og stemmeafgivende parter.

7.   På det første partsmøde skal parterne:

a)	vedtage dets forretningsorden ved konsensus

b)	oprette et aftalesekretariat som en del af konventionssekretariatet til at udføre de sekretariatsfunktioner, der er nævnt i aftalens artikel VIII

c)	oprette den tekniske komité, der er nævnt i aftalens artikel VII

d)	vedtage hvordan de rapporter, der skal udarbejdes i medfør af aftalens artikel V, stk. 1, litra c), skal udformes og

e)	vedtage kriterier for at definere nødsituationer, som kræver hasteindgreb, og fastlægge regler for overdragelse af ansvaret for, at de iværksættes.

8.   På hvert ordinært partsmøde skal parterne:

a)	vurdere faktiske og mulige ændringer i migrerende vandfugles bevaringsstatus og i de levesteder, der er vigtige for deres overlevelse, og de faktorer, der kan påvirke dem

b)	vurdere fremskridt og eventuelle vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af aftalen

c)	vedtage et budget og behandle spørgsmål vedrørende aftalens økonomiske forhold

d)	behandle spørgsmål vedrørende aftalesekretariatet og medlemskab af den tekniske komité

e)	vedtage en rapport, der skal sendes til aftaleparterne og til konventionens partskonference og

f)	fastsætte tid og sted for det næste møde.

9.   Ethvert partsmøde kan:

a)	rette rekommandationer til parterne i det omfang, det findes nødvendigt eller relevant

b)	vedtage særlige tiltag for at gøre aftalen mere effektiv og i givet fald nødforanstaltninger som omhandlet i aftalens artikel VII, stk. 4

c)	overveje og vedtage forslag om at ændre aftalen

d)	ændre handlingsplanen i overensstemmelse med aftalens artikel IV, stk. 3

e)	nedsætte de underorganer, der anses for nødvendige til at bistå med gennemførelsen af aftalen, især til at koordinere med andre organer, der er nedsat i henhold til andre internationale traktater, konventioner og aftaler med overlappende geografisk og taksonomisk dækning og

f)	træffe afgørelse om spørgsmål om gennemførelsen af aftalen.

Artikel VII

Teknisk komité

1.   Den tekniske komité består af:

a)	ni eksperter, der repræsenterer aftaleområdets forskellige regioner i overensstemmelse med en afbalanceret geografisk fordeling

b)	en repræsentant for henholdsvis Den Internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse (IUCN), International Waterfowl and Wetlands Research Bureau (IWRB) og International Council for Game and Wildlife Conservation (CIC) og

c)	en ekspert fra hvert af følgende områder: landbrugsøkonomi, vildtforvaltning og miljølovgivning.

Partsmødet fastsætter proceduren for udpegning af eksperterne, deres mandatperiode og proceduren for udpegning af formanden for den tekniske komité. Formanden kan indbyde indtil fire observatører fra specialiserede mellemstatslige eller ikke-statslige organisationer.

2.   Medmindre partsmødet beslutter andet, indkalder aftalesekretariatet til den tekniske komités møder i forbindelse med hvert ordinært partsmøde og mindst en gang mellem de ordinære partsmøder.

3.   Den tekniske komité skal:

a)	give videnskabelig og teknisk rådgivning og informationer til partsmødet og gennem aftalesekretariatet til parterne

b)	rette rekommandationer til partsmødet vedrørende handlingsplanen, gennemførelsen af aftalen, og yderligere forskning, der bør udføres

c)	til hvert ordinært partsmøde udarbejde en rapport om sine aktiviteter, som skal sendes til aftalesekretariatet senest hundredeogtyve dage før partsmødet, og aftalesekretariatet skal straks rundsende den til de øvrige parter og

d)	udføre andre opgave, som partsmødet pålægger den.

4.   Hvis der ifølge den tekniske komité er opstået en nødsituation, der kræver iværksættelse af hasteindgreb for at undgå, at en eller flere vandfuglearters bevaringsstatus forringes, kan den tekniske komité anmode aftalesekretariatet om at indkalde de berørte parter til et hastemøde. Disse parter skal derefter mødes snarest muligt for hurtigt at finde frem til en ordning, der kan beskytte de arter, der er udpeget som særligt truede. Hvis der vedtages en rekommandation på et sådant møde, skal de berørte parter informere hinanden og aftalesekretariatet om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme den, eller om, hvorfor rekommandationen ikke har kunnet efterkommes.

5.   Den tekniske komité kan nedsætte de arbejdsgrupper, den finder påkrævet, til at varetage særlige opgaver.

Artikel VIII

Aftalesekretariat

Aftalesekretariatets opgaver er:

a)	at tilrettelægge og betjene partsmøderne og den tekniske komités møder

b)	at gennemføre de beslutninger, som partsmødet pålægger det at gennemføre

c)	at fremme og koordinere aktiviteter omfattet af aftalen, herunder handlingsplanen, i overensstemmelse med partsmødets beslutninger

d)	at holde kontakt til forekomstlande, der ikke er parter, og at fremme koordinationen mellem parterne og med internationale og nationale organisationer, hvis aktiviteter direkte eller indirekte er relevante for beskyttelse, herunder fredning og forvaltning, af migrerende vandfugle

e)	at indsamle og vurdere informationer, som kan fremme formålene med og gennemførelsen af aftalen, og sørge for formidling af informationerne

f)	at henlede partsmødets opmærksomhed på spørgsmål, der angår aftalens formål

g)	til alle parter at rundsende rapporter fra de myndigheder, der er nævnt i aftalens artikel V, stk. 1, litra a), og fra den tekniske komité sammen med de rapporter, som sekretariatet i overensstemmelse med denne artikels litra h) skal udarbejde, senest tres dage før hvert ordinært partsmødes start

h)	årligt og til hvert ordinært partsmøde at udarbejde rapporter om sekretariatets arbejde og om gennemførelsen af aftalen

i)	at administrere aftalens budget og dens beskyttelsesfond, hvis den etableres

j)	at informere offentligheden om aftalen og dens formål og

k)	at udføre andre opgaver, det måtte få pålagt i henhold til aftalen eller af partsmødet.

Artikel IX

Forbindelser til internationale organer, der beskæftiger sig med migrerende vandfugle og deres levesteder

Aftalesekretariatet skal:

a)

regelmæssigt rådføre sig med konventionssekretariatet og, hvis det skønnes formålstjenligt, med de organer, der er ansvarlige for sekretariatsfunktionerne i henhold til aftaler, der er indgået i medfør af konventionens artikel IV, stk. 3 og 4, og som er relevante for migrerende vandfugle, herunder konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle af 1971, konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter af 1973, den afrikanske konvention om natur- og ressourcebevarelse af 1968, konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder af 1979 og konventionen om biodiversitet af 1992, for at partsmødet kan samarbejde med parterne i disse konventioner om alle spørgsmål af fælles interesse, særlig om at udvikle og gennemføre handlingsplanen

b)	rådføre sig med sekretariaterne for andre relevante konventioner og internationale organer om spørgsmål af fælles interesse og

c)	rådføre sig med andre organisationer med kompetence inden for beskyttelse, herunder fredning og forvaltning, af migrerende vandfugle og deres levesteder, og inden for forskning, uddannelse og bevidstgørelse.

Artikel X

Ændring af aftalen

1.   Aftalen kan ændres på ethvert ordinært eller ekstraordinært partsmøde.

2.   Enhver part kan fremsætte ændringsforslag.

3.   Foreslåede ændringer og begrundelserne herfor skal sendes til aftalesekretariatet senest hundredeoghalvtreds dage før mødets start. Aftalesekretariatet skal straks sende ændringerne og begrundelserne til parterne. Parternes bemærkninger til ændringerne skal sendes til aftalesekretariatet senest tres dage før mødets start. Sekretariatet skal hurtigst muligt, når sidste frist for fremsendelse af bemærkninger er udløbet, sende alle bemærkninger, det har modtaget indtil da, til parterne.

4.   Ændringer af aftalen bortset fra ændringer af dens bilag skal vedtages med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter og træder for de parter, som har accepteret dem, i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor to tredjedele af aftalens parter har vedtaget dem og har deponeret deres acceptinstrument hos depositaren. For en part, der deponerer sit acceptinstrument efter den dato, hvor to tredjedele af parterne har deponeret deres acceptinstrument, træder ændringen i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor denne part har deponeret sit acceptinstrument.

5.   Nye bilag og ændringer af et bilag skal vedtages med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter og træder i kraft for alle parter på halvfemsindstyvendedagen efter den dato, hvor de blev vedtaget af partsmødet, undtagen for de parter, som har taget forbehold i henhold til denne artikels stk. 6.

6.   I løbet af den halvfemsdages periode, som er fastsat i denne artikels stk. 5, kan en part ved skriftlig meddelelse til depositaren tage forbehold med hensyn til et nyt bilag eller en ændring af et bilag. Et sådant forbehold kan trækkes tilbage på et hvilket som helst tidspunkt ved skriftlig meddelelse til depositaren, og det nye bilag eller ændringen træder herefter i kraft for denne parts vedkommende på tredivtedagen efter tilbagetrækningen.

Artikel XI

Aftalens virkning for internationale konventioner og retsforskrifter

1.   Aftalens bestemmelser berører ikke parternes rettigheder eller forpligtelser i henhold til gældende internationale traktater, konventioner eller aftaler.

2.   Aftalens bestemmelser berører på ingen måde parternes ret til at opretholde eller vedtage strengere foranstaltninger for at beskytte migrerende vandfugle og deres levesteder.

Artikel XII

Bilæggelse af tvister

1.   Tvister, som måtte opstå mellem to eller flere parter med hensyn til fortolkning eller anvendelse af aftalens bestemmelser, skal forhandles mellem de parter, der er involveret i tvisten.

2.   Hvis tvisten ikke kan løses i henhold til denne artikels stk. 1, kan parterne efter fælles overenskomst forelægge tvisten for en voldgiftsdomstol, navnlig Den Faste Voldgiftsret i Haag, og de parter, som forelægger tvisten, er bundet af voldgiftskendelsen.

Artikel XIII

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1.   Denne aftale er åben for undertegnelse af enhver forekomststat, uanset om den har arealer under sin jurisdiktion inden for aftaleområdet eller ej, og regionale organisationer for økonomisk integration, der har mindst en forekomststat som medlem, enten ved:

a)	undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller

b)	undertegnelse med forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2.   Denne aftale er åben for undertegnelse i Haag indtil aftalens ikrafttrædelsesdato.

3.   Denne aftale er åben for tiltrædelse af enhver forekomststat eller regional organisation for økonomisk integration, der er nævnt i stk. 1, fra og med aftalens ikrafttrædelsesdato.

4.   Ratifikations-, accept-, godkendelses- og tiltrædelsesinstrumenter deponeres hos depositaren.

Artikel XIV

Ikrafttrædelse

1.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den tredje måned efter, at mindst fjorten forekomstlande eller regionale organisationer for økonomisk integration, bestående af mindst syv fra Afrika og syv fra Eurasien, har undertegnet uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument i overensstemmelse med aftalens artikel XIII.

2.   For enhver forekomststat eller regional organisation for økonomisk integration, som har:

a)	undertegnet uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse

b)	ratificeret, accepteret eller godkendt eller

c)

tiltrådt denne aftale efter den dato, hvor det antal forekomststater og regionale organisationer for økonomisk integration, der er nødvendigt for ikrafttrædelsen, har undertegnet aftalen uden forbehold eller har ratificeret, accepteret eller godkendt den, træder denne aftale i kraft på den første dag i den tredje måned, som følger efter undertegnelsen uden forbehold eller efter, at vedkommende stat eller organisation har deponeret sit ratifikations-, accept, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel XV

Forbehold

Der kan ikke tages generelle forbehold over for aftalens bestemmelser. En stat eller regional organisation for økonomisk integration kan dog tage særlige forbehold i forbindelse med undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller i givet fald i forbindelse med deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument for så vidt angår arter, der er omfattet af aftalen, eller specifikke bestemmelser i handlingsplanen. Et forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage af den stat eller den regionale organisation for økonomisk integration, som har taget det, ved skriftlig meddelelse til depositaren. Først tredive dage efter at forbeholdet er trukket tilbage, er staten eller organisationen bundet af de bestemmelser, som har været genstand for forbeholdet.

Artikel XVI

Opsigelse

Parterne kan når som helst opsige aftalen ved skriftlig meddelelse til depositaren. Opsigelsen træder i kraft tolv måneder efter, at depositaren har modtaget meddelelsen.

Artikel XVII

Depositar

1.   Originaleksemplaret af den arabiske, engelske, franske og russiske udgave af denne aftale, der alle har samme gyldighed, deponeres hos Kongeriget Nederlandenes regering, som er depositar. Depositaren sender bekræftede kopier af disse udgaver til alle stater og regionale organisationer for økonomisk integration, der er nævnt i aftalens artikel XIII stk. 1, og til aftalesekretariatet, når det er oprettet.

2.   Så snart aftalen træder i kraft, sender depositaren en bekræftet kopi til De Forenede Nationers sekretariat med henblik på registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

3.   Depositaren underretter alle stater og regionale organisationer for økonomisk integration, som har undertegnet eller tiltrådt aftalen, og aftalesekretariatet om:

a)	enhver undertegnelse

b)	enhver deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter

c)	ikrafttrædelsesdatoen for aftalen og nye bilag og for ændringer af aftalen eller dens bilag

d)	forbehold med hensyn til et nyt bilag eller en ændring af et bilag

e)	meddelelser om tilbagetrækning af forbehold og

f)	meddelelser om opsigelse af aftalen.

Depositaren sender alle stater og regionale organisationer for økonomisk integration, der har undertegnet eller tiltrådt aftalen, og aftalesekretariatet alle forbehold og nye bilag og ændringer af aftalen eller dens bilag.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne aftale.

BILAG 1

FASTLÆGGELSE AF AFTALEOMRÅDET

Aftaleområdets grænser fastlægges som følger: Fra Nordpolen mod syd langs længdegraden 130°V til 75°N; derfra mod øst og sydøst gennem Viscount-Melville Strædet, Prince Regent Fjorden, Gulf of Boothia, Foxe Basin, Foxe Channel og Hudson Strædet til punktet 60°N, 60°V i Nordvestatlanten; derfra mod sydøst gennem Nordvestatlanten til punktet 50°N, 30°V; derfra mod syd langs længdegraden 30°V til 10°N; derfra mod sydøst til ækvator ved 20°V; derfra mod syd langs længdegraden 20°V til 40°S; derfra mod øst langs breddegraden 40°S til 60°Ø; derfra mod nord langs længdegraden 60°Ø til 35°N; derfra mod øst-nordøst langs storcirklen til punktet 49°N, 87° 27'Ø i det vestlige Altai; derfra mod nordøst langs storcirklen til af Ishavets kyst ved 130°Ø; derfra mod nord langs længdegraden 130°Ø til Nordpolen. Aftaleområdet er aftegnet på vedhæftede kort.

BILAG 2

VANDFUGLEARTER, SOM ER OMFATTET AF AFTALEN (1)

SPHENISCIDAE
Spheniscus demersus	Brillepingvin
GAVIIDAE
Gavia stellata	Rødstrubet lom
Gavia arctica	Sortstrubet lom
Gavia immer	Islom
Gavia adamsii	Hvidnæbbet lom
PODICIPEDIDAE
Tachybaptus ruficollis	Lille lappedykker
Podiceps cristatus	Toppet lappedykker
Podiceps grisegena	Gråstrubet lappedykker
Podiceps auritus	Nordisk lappedykker
Podiceps nigricollis	Sorthalset lappedykker
PELECANIDAE
Pelecanus onocrotalus	Hvid pelikan
Pelecanus rufescens	Rosapelikan
Pelecanus crispus	Krøltoppet pelikan
SULIDAE
Sula (Morus) capensis	Kapsule
PHALACROCORACIDAE
Phalacrocorax coronatus	Kronskarv
Phalacrocorax pygmeus	Dværgskarv
Phalacrocorax neglectus	Kystskarv
Phalacrocorax carbo	Skarv
Phalacrocorax nigrogularis	Socotraskarv
Phalacrocorax capensis	Kapskarv
ARDEIDAE
Egretta ardesiaca	Skyggehejre
Egretta vinaceigul	Skifergrå hejre
Egretta garzetta	Silkehejre
Egretta gularis	Revhejre
Egretta dimorpha	Mascarenerhejre
Ardea cinerea	Fiskehejre
Ardea melanocephala	Sorthovedet hejre
Ardea purpurea	Purpurhejre
Casmerodius albus	Sølvhejre
Mesophoyx intermedia	Mellemhejre
Bubulcus ibis	Kohejre
Ardeola ralloides	Tophejre
Ardeola idae	Hvid rishejre
Ardeola rufiventris	Sort rishejre
Nycticorax nycticorax	Nathejre
Ixobrychus minutus	Dværghejre
Ixobrychus sturmii	Pygmæhejre
Botaurus stellaris	Rørdrum
CICONIIDAE
Mycteria ibis	Afrikansk skovstork
Anastomus lamelligerus	Afrikansk gabenæb
Ciconia nigra	Sort stork
Ciconia abdimii	Abdimstork
Ciconia episcopus	Uldhalsstork
Ciconia ciconia	Hvid stork
Leptoptilos crumeniferus	Maraboustork
BALAENICIPITIDAE
Balaeniceps rex	Træskonæb
THRESKIORNITHIDAE
Plegadis falcinellus	Sort ibis
Geronticus eremita	Erimitibis
Threskiornis aethiopicus	Hellig ibis
Platalea leucorodia	Skestork
Platalea alba	Afrikansk skestork
PHOENICOPTERIDAE
Phoenicopterus ruber	Flamingo
Phoenicopterus minor	Lille flamingo
ANATIDAE
Dendrocygna bicolor	Okkertræand
Dendrocygna viduata	Nonnetræand
Thalassornis leuconotus	Lappedykkerand
Oxyura leucocephala	Hvidhovedet skarveand
Oxyura maccoa	Afrikansk skarveand
Cygnus olor	Knopsvane
Cygnus cygnus	Sangsvane
Cygnus columbianus	Pibesvane
Anser brachyrhynchus	Kortnæbbet gås
Anser fabalis	Tajgasædgås
Anser albifrons	Blisgås
Anser erythropus	Dværggås
Anser anser	Grågås
Branta leucopsis	Bramgås
Branta bernicla	Knortegås
Branta ruficollis	Rødhalset gås
Alopochen aegyptiacus	Nilgås
Tadorna ferruginea	Rustand
Tadorna cana	Sydafrikansk gravand
Tadorna tadorna	Gravand
Plectropterus	gambensisSporegås
Sarkidiornis melanotos	Knopgås
Nettapus auritus	Afrikansk dværgand
Anas penelope	Pibeand
Anas strepera	Knarand
Anas crecca	Krikand
Anas capensis	Kapand
Anas platyrhynchos	Gråand
Anas undulata	Gulnæbbet and
Anas acuta	Spidsand
Anas erythrorhyncha	Rødnæbbet and
Anas hottentota	Hottentotand
Anas querquedula	Atlingand
Anas clypeata	Skeand
Marmaronetta angustirostris	Marmorand
Netta rufina	Rødhovedet and
Netta erythrophthalma	Mørk taffeland
Aythya ferina	Taffeland
Aythya nyroca	Hvidøjet and
Aythya fuligula	Troldand
Aythya marila	Bjergand
Somateria mollissima	Edderfugl
Somateria spectabilis	Kongeedderfugl
Polysticta stelleri	Stellersand
Clangula hyemalis	Havlit
Melanitta nigra	Sortand
Melanitta fusca	Fløjlsand
Bucephala clangula	Hvinand
Mergellus albellus	Lille skallesluger
Mergus serrator	Toppet skallesluger
Mergus merganser	Stor skallesluger
GRUIDAE
Balearica pavonina	Sort krontrane
Balearica regulorum	Grå krontrane
Grus leucogeranus	Snetrane
Grus virgo	Jomfrutrane
Grus paradisea	Paradistrane
Grus carunculatus	Vortetrane
Grus grus	Trane
RALLIDAE
Sarothrura elegans	Okkerplettet dunhale
Sarothrura boehm	Lysbuget dunhale
Sarothrura ayresi	Hvidvinget dunhale
Rallus aquaticus	Vandrikse
Rallus caerulescens	Kafferrikse
Crecopsis egregia	Græsrikse
Crex crex	Engsnarre
Amaurornis flavirostris	Sort rørvagtel
Porzana parva	Lille rørvagtel
Porzana pusilla	Dværgrørvagtel
Porzana porzana	Plettet rørvagtel
Aenigmatolimnas marginalis	Stribet rørvagtel
Porphyrio alleni	Lille sultanhøne
Gallinula chloropus	Grønbenet rørhøne
Gallinula angulata	Lille rørhøne
Fulica cristata	Karnblishøne
Fulica atra	Blishøne
DROMADIDAE
Dromas ardeola	Krabbeæder
HAEMATOPODIDAE
Haematopus ostralegus	Strandskade
Haematopus moquini	Afrikansk strandskade
RECURVIROSTRIDAE
Himantopus himantopus	Stylteløber
Recurvirostra avosetta	Klyde
BURHINIDAE
Burhinus senegalensis	Senegaltriel
GLAREOLIDAE
Pluvianus aegyptius	Krokodillevogter
Glareola pratincola	Rødvinget braksvale
Glareola nordmanni	Sortvinget braksvale
Glareola ocularis	Madagascarbraksvale
Glareola nuchalis	Hvidnakket braksvale
Glareola cinerea	Grå braksvale
CHARADRIIDAE
Pluvialis apricaria	Hjejle
Pluvialis fulva	Sibirisk hjejle
Pluvialis squatarola	Strandhjejle
Charadrius hiaticula	Stor præstekrave
Charadrius dubius	Lille præstekrave
Charadrius pecuarius	Kittlitz præstekrave
Charadrius tricollaris	Trebåndet præstekrave
Charadrius forbesi	Forbes' præstekrave
Charadrius pallidus	Rustbåndet præstekrave
Charadrius alexandrinus	Hvidbrystet præstekrave
Charadrius marginatus	Sandpræstekrave
Charadrius mongolus	Mongolsk præstekrave
Charadrius leschenaultii	Ørkenpræstekrave
Charadrius asiaticus	Kaspisk præstekrave
Eudromias morinellus	Pomeransfugl
Vanellus vanellus	Vibe
Vanellus spinosus	Sporevibe
Vanellus albiceps	Hvidkronet vibe
Vanellus senegallus	Savanne lapvibe
Vanellus lugubris	Mørk sørgevibe
Vanellus melanopterus	Lys sørgevibe
Vanellus coronatus	Kronvibe
Vanellus superciliosus	Brunbrystet vibe
Vanellus gregarius	Steppevibe
Vanellus leucurus	Sumpvibe
SCOLOPACIDAE
Scolopax rusticola	Skovsneppe
Gallinago stenura	Sibirisk bekkasin
Gallinago media	Tredækker
Gallinago gallinago	Dobbeltbekkasin
Lymnocryptes minimus	Enkeltbekkasin
Limosa limosa	Stor kobbersneppe
Limosa lapponica	Lille kobbersneppe
Numenius phaeopus	Småspove
Numenius tenuirostris	Tyndnæbbet spove
Numenius arquata	Storspove
Tringa erythropus	Sortklire
Tringa totanus	Rødben
Tringa stagnatilis	Damklire
Tringa nebularia	Hvidklire
Tringa ochropus	Svaleklire
Tringa glareola	Tinksmed
Tringa cinerea	Terekklire
Tringa hypoleucos	Mudderklire
Arenaria interpres	Stenvender
Calidris tenuirostris	Storryle
Calidris canutus	Islandsk ryle
Calidris alba	Sandløber
Calidris minuta	Dværgryle
Calidris temminckii	Temmincksryle
Calidris maritima	Sortgrå ryle
Calidris alpina	Almindelig ryle
Calidris ferruginea	Krumnæbbet ryle
Limicola falcinellus	Kærløber
Philomachus pugnax	Brushane
Phalaropus lobatus	Odinshane
Phalaropus fulicaria	Thorshane
LARIDAE
Larus leucophthalmus	Rødehavsmåge
Larus hemprichii	Sodfarvet måge
Larus canus	Stormmåge
Larus audouinii	Audouinsmåge
Larus marinus	Svartbag
Larus dominicanus	Kelpmåge
Larus hyperboreus	Gråmåge
Larus glaucoides	Hvidvinget måge
Larus argentatus	Sølvmåge
Larus heuglini	Sibirisk måge
Larus armenicus	Armensk måge
Larus cachinnans	Kaspisk måge
Larus fuscus	Sildemåge
Larus ichthyaetus	Stor sorthovedet måge
Larus cirrocephalus	Gråhovedet måge
Larus hartlaubii	Namibmåge
Larus ridibundus	Hættemåge
Larus genei	Tyndnæbbet måge
Larus melanocephalus	Sorthovedet måge
Larus minutus	Dværgmåge
Xema sabini	Sabinermåge
Sterna nilotica	Sandterne
Sterna caspia	Rovterne
Sterna maxima	Kongeterne
Sterna bengalensis	Bengalterne
Sterna bergii	Bergiusterne
Sterna sandvicensis	Splitterne
Sterna dougallii	Rosenterne
Sterna vittata	Sydhavsterne
Sterna hirundo	Fjordterne
Sterna paradisaea	Havterne
Sterna albifrons	Dværgterne
Sterna saundersi	Persisk dværgterne
Sterna balaenarum	Damaraterne
Sterna repressa	Hvidkindet terne
Chlidonias hybridus	Hvidskægget terne
Chlidonias leucopterus	Hvidvinget terne
Chlidonias niger	Sortterne
RYNCHOPIDAE
Rynchops flavirostris	Afrikansk saksnæb

---

(1)  Som vedtaget på det andet partsmøde, der fandt sted 25.-27. september 2002 i Bonn, Tyskland.

BILAG 3

HANDLINGSPLAN (1)

1.   Anvendelsesområde

1.1.   Handlingsplanen gælder for de bestande af migrerende vandfugle, der er nævnt i tabel 1 i dette bilag (i det følgende benævnt »tabel 1«).

1.2.   Tabel 1 udgør en integrerende del af dette bilag. Henvisninger til denne handlingsplan indbefatter henvisninger til tabel l.

2.   Artsbeskyttelse

2.1.   Lovgivningsforanstaltninger

2.1.1.   Parter, der har bestande nævnt i kolonne A i tabel 1, skal sørge for at beskytte disse bestande i overensstemmelse med aftalens artikel III, stk. 2, litra a). Parterne skal især gøre følgende under iagttagelse af punkt 2.1.3:

a)	forbyde fangst af fugle og indsamling af æg af de bestande, der forekommer på deres område

b)	forbyde forsætlig forstyrrelse, hvis forstyrrelse vil have væsentlig betydning for beskyttelsen af de pågældende bestande og

c)

forbyde besiddelse eller udnyttelse af og handel med fugle eller æg af disse bestande, såfremt de er fanget eller indsamlet i strid med de forbud, der er fastsat i henhold til litra a), såvel som besiddelse eller udnyttelse af og handel med let genkendelige dele eller produkter af disse fugle og deres æg.

Som en undtagelse kan de bestande, der er nævnt i kategori 2 og 3 i kolonne A, og som er mærket med en asterisk, fortsat jages på et bæredygtigt grundlag, hvis jagten på disse bestande er baseret på en langvarig kulturel tradition. Bæredygtig udnyttelse skal foregå indenfor rammerne af de særlige bestemmelser, der fastsættes i handlingsplanen for en art på det fornødne internationale niveau.

2.1.2.   Parter, der har bestande, som er nævnt i tabel 1, skal regulere fangsten af fugle og indsamlingen af æg af alle bestande, der er nævnt i kolonne B i tabel 1. Formålet med sådanne lovgivningsforanstaltninger er at opretholde og bidrage til at genoprette disse bestande, så de får en gunstig bevaringsstatus, og på baggrund af den bedste tilgængelige viden om populationsdynamik at sikre, at fangster eller anden udnyttelse sker på et bæredygtigt grundlag. Under hensyntagen til de undtagelser, der er fastsat i punkt 2.1.3, skal lovgivningsforanstaltningerne især:

a)	forbyde fangst af de pågældende bestande i de forskellige faser af yngletiden og yngelplejen og under deres træk til ynglestederne, hvis fangsten har en ugunstig indflydelse på den pågældende bestands bevaringsstaus

b)	regulere fangstmetoder

c)	begrænse fangst i det omfang, det skønnes fornødent, og iværksætte nødvendig kontrol for at sikre, at begrænsningerne overholdes og

d)	forbyde besiddelse eller udnyttelse af og handel med fugle og æg af disse bestande, såfremt de er fanget eller indsamlet i strid med de forbud, der er fastsat i medfør af denne litra, såvel som besiddelse eller udnyttelse af og handel med dele af disse fugle og deres æg.

2.1.3.   Parterne kan af følgende grunde dispensere fra forbud, der er fastsat efter punkt 2.1.1 og 2.1.2, uanset konventionens artikel III, stk. 5, såfremt der ikke kan findes en anden tilfredsstillende løsning:

a)	for at forhindre alvorlige skader på afgrøder, fiskeri- og vandområder

b)	af hensyn til luftfartssikkerheden eller andre væsentlige offentlige interesser

c)	i forsknings- og undervisningsøjemed, med henblik på retablering og for at muliggøre opdræt i forbindelse med de nævnte formål

d)	for på strengt kontrollerede betingelser at tillade selektiv indfangning eller anden fornuftig udnyttelse af bestemte fuglearter i begrænset omfang og

e)	for at forbedre ynglesuccesen eller overlevelsen for de berørte bestande.

De nævnte dispensationer skal være præcise med hensyn til indhold og begrænsning i tid og sted og må ikke have negativ indflydelse på de bestande, der er nævnt i tabel 1. Parterne skal snarest muligt informere aftalesekretariatet om enhver dispensation meddelt efter denne bestemmelse.

2.2.   Handlingsplaner for enkeltarter

2.2.1.   Parterne skal samarbejde om at udarbejde og gennemføre internationale handlingsplaner for enkeltarter, først og fremmest de bestande, der er nævnt i kategori 1 i kolonne A i tabel 1, og de bestande, der er mærket med en asterisk i kolonne A i tabel 1. Aftalesekretariatet koordinerer udarbejdelsen, harmoniseringen og gennemførelsen af planerne.

2.2.2.   Parterne skal udarbejde og gennemføre nationale handlingsplaner for de arter, der er nævnt i kolonne A i tabel 1, for at forbedre deres generelle bevaringsstatus. Handlingsplanerne skal indeholde særlige bestemmelser for de bestande, der er markeret med en asterisk. I det omfang, det skønnes nødvendigt, skal problemet med jægeres uforsætlige nedlæggelse af fugle som følge af forkert artsbestemmelse overvejes.

2.3.   Nødforanstaltninger

Parterne skal i tæt samarbejde i det omfang, det er muligt og relevant, udarbejde og gennemføre nødforanstaltninger for de bestande, der er nævnt i tabel 1, når særligt ugunstige og udrydelsestruende forhold gør sig gældende i aftaleområdet.

2.4.   Retablering

Parterne skal udvise den størst mulige agtpågivenhed i forbindelse med forsøg på at retablere bestande, der er nævnt i tabel 1, i de dele af deres traditionelle udbredelsesområde, hvor de ikke længere findes. De skal bestræbe sig på at udvikle og følge en detaljeret retableringsplan baseret på de fornødne videnskabelige undersøgelser. Retableringsplanerne bør udgøre en integrerende del af nationale og om fornødent internationale handlingsplaner for enkeltarter. En retableringsplan skal indeholde en vurdering af dens indflydelse på miljøet og skal gøres alment tilgængelig. Parterne skal på forhånd informere aftalesekretariatet om alle retableringsplaner for de bestande, der er nævnt i tabel 1.

2.5.   Udsætning

2.5.1.   Parterne skal i det omfang, det skønnes nødvendigt, forbyde udsætning af ikke-hjemmehørende dyre- og plantearter, som kan skade de bestande, der er nævnt i tabel 1.

2.5.2.   Parterne skal i det omfang, det skønnes nødvendigt, sørge for, at der bliver taget de nødvendige forholdsregler for at undgå utilsigtede udslip af fangenskabsfugle af ikke-hjemmehørende arter.

2.5.3.   Parterne skal i den udstrækning, det findes muligt og fornødent, tage de nødvendige forholdsregler for at sikre, at ikkehjemmehørende arter eller hybrider heraf, som allerede findes i naturen på deres område, ikke udgør en potentiel fare for de bestande, der er nævnt i tabel l.

3.   Beskyttelse af levesteder

3.1.   Fortegnelser over levesteder

3.1.1.   Parterne skal eventuelt i samarbejde med internationale organisationer udarbejde og offentliggøre nationale fortegnelser over de levesteder på deres område, som er vigtige for de bestande, der er nævnt i tabel 1.

3.1.2.   Parterne skal særligt bestræbe sig på at udpege alle områder af international eller national betydning for de bestande, der er nævnt i tabel 1.

3.2.   Områdebeskyttelse

3.2.1.   Parterne skal bestræbe sig på løbende at etablere fredede områder for at beskytte levesteder, som er vigtige for de bestande, der er nævnt i tabel 1, og udarbejde og gennemføre forvaltningsplaner for disse områder.

3.2.2.   Parterne skal bestræbe sig på at gennemføre en særlig beskyttelse af de vådområder, som opfylder internationalt accepterede kriterier for at være af international betydning.

3.2.3.   Parterne skal bestræbe sig på at gøre alle vådområder på deres område til genstand for fornuftig og bæredygtig udnyttelse. De skal særligt bestræbe sig på at undgå forringelse og tab af levesteder, der giver livsgrundlag for de bestande, der er nævnt i tabel 1, ved at indføre de fornødne regler, standarder og kontrolforanstaltninger. De skal særligt bestræbe sig på:

a)

at sikre, at der i det omfang, det er muligt, findes passende lovpligtige foranstaltninger til kontrol af landbrugets brug af kemikalier, metoder til bekæmpelse af skadegørere og bortskaffelse af spildevand i overensstemmelse med internationale normer med henblik på at minimere de skadelige virkninger for de bestande, der er nævnt i tabel 1 og

b)	udarbejde og udsende informationsmateriale på de fornødne sprog, der beskriver de gældende regler, standarder og kontrolforanstaltninger og deres fordele for mennesker og den vilde flora og fauna.

3.2.4.   Parterne skal med udgangspunkt i økosystemerne bestræbe sig på at udarbejde strategier for beskyttelse af levestederne for alle de bestande, der er nævnt i tabel 1, herunder levestederne for de bestande, der er spredt.

3.3.   Rehabilitering og genopretning

Parterne skal i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, bestræbe sig på at rehabilitere og genoprette områder, som tidligere var vigtige for de bestande, der er nævnt i tabel 1.

4.   Forvaltning af menneskelige aktiviteter

4.1.   Jagt

4.1.1.   Parterne skal samarbejde for at sikre, at deres jagtlovgivning knæsætter princippet om bæredygtig udnyttelse som fastsat i handlingsplanen, og samtidig tage hensyn til hele det geografiske udbredelsesområde for de pågældende vandfuglebestande og deres livscyklus.

4.1.2.   Parterne skal holde aftalesekretariatet orienteret om deres lovgivning om jagt på de bestande, der er nævnt i tabel 1.

4.1.3.   Parterne skal samarbejde om at udarbejde et pålideligt, harmoniseret system til indsamling af udbyttedata for at kunne anslå det årlige udbytte af de bestande, der er nævnt i tabel 1. Parterne skal, når tallene foreligger, give aftalesekretariatet skøn over det samlede årlige udbytte for hver bestand.

4.1.4.   Parterne skal bestræbe sig på at udfase brugen af blyhagl i vådområder senest i 2000.

4.1.5.   Parterne skal udarbejde og gennemføre foranstaltninger for at reducere og så vidt muligt eliminere brugen af forgiftet lokkemad.

4.1.6.   Parterne skal udarbejde og gennemføre foranstaltninger for at reducere og så vidt muligt eliminere ulovlig fangst.

4.1.7.   Hvis det er formålstjenligt, skal parterne give jægere på lokalt, nationalt og internationalt plan støtte til at oprette foreninger eller organisationer for at koordinere deres aktiviteter og bidrage til en bæredygtig udnyttelse.

4.1.8.   Parterne skal, hvis det er formålstjenligt, fremme, at der indføres krav om, at jægere skal bestå en jagtprøve, der blandt andet skal indbefatte identifikation af fugle.

4.2.   Økoturisme

4.2.1.   Parterne skal, hvis det er formålstjenligt, dog ikke i kerneområder i fredede områder, støtte udarbejdelsen af programmer for samarbejde mellem alle berørte parter om udvikling af skånsom og hensigtsmæssig økoturisme i vådområder, der huser koncentrationer af de bestande, der er nævnt i tabel 1.

4.2.2.   Parterne skal i samarbejde med internationale organisationer bestræbe sig på at opgøre omkostningerne, fordelene og andre konsekvenser, som økoturisme kan medføre i udvalgte vådområder med koncentrationer af de bestande, der er nævnt i tabel 1. Resultaterne af disse opgørelser skal meddeles aftalesekretariatet.

4.3.   Andre menneskelige aktiviteter

4.3.1.   Parterne skal vurdere virkningen af foreslåede projekter, som vil kunne føre til konflikter mellem menneskelige interesser i de områder, der er nævnt i punkt 3.2, og de bestande, der er nævnt i tabel 1, og skal gøre resultaterne af vurderingen offentligt tilgængelige.

4.3.2.   Parterne skal bestræbe sig på at indsamle oplysninger om de skader, som de bestande, der er nævnt i tabel 1, forvolder på afgrøder og fiskeri, og indberette resultaterne til aftalesekretariatet.

4.3.3.   Parterne skal samarbejde om at finde egnede metoder til at mindske de skader eller afbøde virkningerne af de skader, som bestandene i tabel 1 forvolder, især på afgrøder og fiskeri, og i den forbindelse trække på erfaringer fra andre steder i verden.

4.3.4.   Parterne skal samarbejde om at udarbejde handlingsplaner for bestande af enkeltarter, som forvolder væsentlige skader, særligt på afgrøder og fiskeri. Aftalesekretariatet koordinerer udarbejdelsen og harmoniseringen af planerne.

4.3.5.   Parterne skal så vidt muligt fremme høje miljøstandarder, når de planlægger og udfører anlægsarbejder, for at mindske deres påvirkning af de bestande, der er nævnt i tabel 1. Parterne skal overveje at træffe foranstaltninger til at mindske allerede eksisterende anlægs påvirkning, hvis det viser sig, at de har negativ indflydelse på de pågældende bestande.

4.3.6.   Hvis menneskelige forstyrrelser truer de vandfuglearter, der er nævnt i tabel 1, skal parterne bestræbe sig på at træffe foranstaltninger til at begrænse truslen. Opmærksomheden bør især være henledt på problemet med menneskers forstyrrelser af ynglekolonier af vandfugle, især når de ligger i populære rekreative områder. Der vil bl.a. kunne etableres forstyrrelsesfri områder i fredede områder, som offentligheden ikke har adgang til.

5.   Forskning og overvågning

5.1.   Parterne skal bestræbe sig på at udforske dårligt kendte områder, som kan huse vigtige koncentrationer af de bestande, der er nævnt i tabel 1. Resultaterne af undersøgelserne skal bringes til offentlighedens kendskab.

5.2.   Parterne skal bestræbe sig på at overvåge de bestande, der er nævnt i tabel l. Overvågningsresultaterne skal offentliggøres eller sendes til relevante internationale organisationer for at muliggøre en opdatering af bestandenes status og deres udvikling.

5.3.   Parterne skal samarbejde om at forbedre målingen af fuglebestandenes udvikling og dermed fastslå bestandenes status.

5.4.   Parterne skal samarbejde om at fastlægge trækruterne for alle bestande, der er nævnt i tabel 1, på grundlag af den eksisterende viden om udbredelsen i og uden for yngletiden og optællingsresultater og ved at deltage i koordinerede ringmærkningsprogrammer.

5.5.   Parterne skal bestræbe sig på at iværksætte og støtte fælles forskningsprojekter vedrørende de bestande, der er nævnt i tabel 1, deres økologi, populationsdynamik og levesteder for at bestemme, hvilke særlige behov de har, og hvordan de bedst kan beskyttes og forvaltes.

5.6.   Parterne skal bestræbe sig på at udføre undersøgelser af, hvilke konsekvenser tab eller forringelse af vådområder eller forstyrrelser har for bæreevnen for de vådområder, der udnyttes af bestandene i tabel 1, og disse bestandes trækmønstre.

5.7.   Parterne skal bestræbe sig på at udføre undersøgelser af, hvordan jagt og handel påvirker de bestande, der er nævnt i tabel l, og hvilken betydning disse udnyttelsesformer har for den lokale og nationale økonomi.

5.8.   Parterne skal bestræbe sig på at samarbejde med relevante internationale organisationer og støtte forsknings- og overvågningsprojekter.

6.   Uddannelse og information

6.1.   Parterne skal om nødvendigt tilrettelægge uddannelsesprogrammer for at sikre, at det personale, der har ansvaret for gennemførelsen af handlingsplanen, har den fornødne viden til at føre den effektivt ud i livet.

6.2.   Parterne skal samarbejde med hinanden og med aftalesekretariatet om at udvikle uddannelsesprogrammer og udveksle undervisningsmaterialer.

6.3.   Parterne skal bestræbe sig på at udvikle programmer, informationsmaterialer og redskaber til højnelse af den brede offentligheds kendskab til handlingsplanens formål, bestemmelser og indhold. I den sammenhæng skal opmærksomheden særligt rettes mod de mennesker, der bor rundt om vigtige vådområder, brugerne af disse vådområder (jægere, fiskere, turister m.m.) samt de lokale myndigheder og andre beslutningstagere.

6.4.   Parterne skal bestræbe sig på at iværksætte særlige kampagner, der henleder offentlighedens opmærksomhed på beskyttelsen af de bestande, der er nævnt i tabel 1.

7.   Gennemførelse

7.1.   I forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen skal parterne, hvis det er nødvendigt, prioritere de arter, der er nævnt i kolonne A i tabel 1, højest.

7.2.   Hvis der forekommer mere end én bestand af de arter, der er nævnt i tabel 1, på en parts område, skal parten iværksætte de beskyttelsesforanstaltninger, den finder bedst egnede, over for den eller de bestande, som har den dårligste bevaringsstatus.

7.3.   Aftalesekretariatet skal i samarbejde med den tekniske komité og med bistand fra eksperter fra forekomststaterne koordinere udarbejdelsen af retningslinjer for beskyttelse i overensstemmelse med aftalens artikel IV, stk. 4, for at bistå parterne med at gennemføre handlingsplanen. Aftalesekretariatet skal så vidt muligt sørge for, at retningslinjerne er i overensstemmelse med de retningslinjer, som er vedtaget i henhold til andre internationale aftaler. Sigtet med retningslinjerne for beskyttelse er at indføre princippet om bæredygtig udnyttelse. De skal bl.a. omhandle:

a)	handlingsplaner for enkeltarter

b)	nødforanstaltninger

c)	udarbejdelse af oversigter over områder og metoder til forvaltning af levesteder

d)	jagtmetoder

e)	handel med vandfugle

f)

turisme

g)	metoder til at reducere skader på afgrøder og

h)	en protokol for overvågning af vandfugle.

7.4.   Aftalesekretariatet skal i samarbejde med den tekniske komité og parterne udarbejde en række internationale vurderinger, som er nødvendige for gennemførelsen af handlingsplanen, herunder:

a)	rapporter om bestandes status og udvikling

b)	manglende informationer påvist ved undersøgelser

c)	det netværk af områder, som hver bestand gør brug af, herunder vurderinger af hvert områdes beskyttelsesstatus samt de forvaltningstiltag, der er iværksat i hvert tilfælde

d)	hvert lands relevante jagt- og handelsbestemmelser for de arter, der er nævnt i aftalens bilag 2

e)	hvorledes udarbejdelsen og gennemførelsen af forvaltningsplanerne for enkeltarter forløber

f)	retableringsprojekter og

g)	situationen med hensyn til udsatte ikkehjemmehørende vandfugle og hybrider heraf.

7.5.   Aftalesekretariatet skal bestræbe sig på at sørge for, at de vurderinger, der er nævnt i punkt 7.4, opdateres mindst hvert tredje år.

7.6.   Den tekniske komité skal vurdere de retningslinjer og vurderinger, der udarbejdes i henhold til punkt 7.3 og 7.4, og udarbejde udkast til rekommendationer og resolutioner vedrørende udarbejdelsen af dem, deres indhold og gennemførelse med henblik på behandling på partsmøderne.

7.7.   Aftalesekretariatet skal med jævne mellemrum foretage en vurdering af mulige tiltag for at skaffe yderligere midler (økonomisk støtte og teknisk bistand) til gennemførelsen af handlingsplanen og skal udfærdige en rapport herom til hvert ordinært partsmøde.

TABEL 1

STATUS FOR BESTANDE AF MIGRERENDE VANDFUGLE (1)

Klassifikationsnøgle

Nedenstående nøgle til tabel 1 danner grundlaget for gennemførelsen af handlingsplanen:

Kolonne A

Kategori 1:

a) Arter, der er optaget i bilag 1 til konventionen om om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr b) Arter, der er vurderet som truede i Threatened Birds of the World (BirdLife International 2000) eller c) Bestande, der omfatter mindre end 10 000 individer.

Kategori 2:

Bestande, der omfatter mellem ca. 10 000 og ca. 25 000 individer.

Kategori 3:

Bestande, der omfatter mellem ca. 25 000 og ca. 100 000 individer, og som anses for at være i fare som følge af: a) at de i forbindelse med deres årlige cyklus er koncentreret på få områder b) at de er afhængige af typer af levesteder, der er alvorligt truede c) at de er gået markant tilbage over en længere periode eller d) at deres bestandsstørrelse eller udvikling er ekstremt svingende.

For arter i kategori 2 og 3 henvises der til punkt 2.1.1 i handlingsplanen i aftalens bilag 3.

Kolonne B

Kategori 1:

Bestande, der omfatter mellem ca. 25 000 og ca. 100 000 individer, og som ikke opfylder kriterierne beskrevet ovenfor under kolonne A.

Kategori 2:

Bestande, der omfatter mere end ca. 100 000 individer, og som vurderes at kræve særlig bevågenhed som følge af: a) at de i forbindelse med deres årlige cyklus er koncentreret på få områder b) at de er afhængige af typer af levesteder, der er alvorligt truede c) at de er gået markant tilbage over en længere periode eller d) at deres bestandsstørrelse eller udvikling er ekstremt svingende.

Kolonne C

Kategori 1:

Bestande der omfatter mere end ca. 100 000 individer, og som vil have betydelig fordel af internationalt samarbejde, og som ikke opfylder kriterierne hverken under kolonne A eller B ovenfor.

Vurdering af tabel 1

Denne tabel skal:

a)	vurderes jævnligt af den tekniske komité i overensstemmelse med artikel VII, stk. 3, litra b), i denne aftale og

b)	om nødvendigt ændres på partsmøderne i overensstemmelse med artikel VI, stk. 9, litra d), i denne aftale på baggrund af konklusionerne af vurderingerne.

Definition af geografiske betegnelser, der er anvendt i beskrivelser af udbredelsesområdet

Nordafrika	Algeriet, Egypten, Den Store Folkesocialistiske Libyske Arabiske Jamahiriya, Marokko og Tunesien.
Vestafrika	Benin, Burkina Faso, Cameroun, Tchad, Côte d'Ivoire, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Liberia, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria, Senegal, Sierra Leone, Togo.
Østafrika	Burundi, Djibouti, Eritrea, Etiopien, Kenya, Rwanda, Somalia, Sudan, Uganda og Tanzania.
Nordøstafrika	Djibouti, Egypten, Eritrea, Etiopien, Somalia og Sudan.
Det sydlige Afrika	Angola, Botswana, Lesotho, Malawi, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Swaziland, Zambia og Zimbabwe.
Centralafrika	Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvatorialguinea, Gabon og São Tomé og Principe.
Afrika syd for Sahara	Alle afrikanske stater syd for Sahara.
Tropisk Afrika	Afrika syd for Sahara undtagen Lesotho, Namibia, Sydafrika og Swaziland.
Det vestlige palæoarktiske område	Som defineret i Handbook of the Birds of Europe, the Middle East and North Africa (Cramp & Simmons 1977).
Nordvesteuropa	Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Vesteuropa	Nordvesteuropa plus Portugal og Spanien
Nordøsteuropa	Den nordlige del af Den Russiske Føderation vest for Uralbjergene.
Østeuropa	Belarus, Den Russiske Føderation vest for Uralbjergene og Ukraine.
Centraleuropa	Østrig, Tjekkiet, Estland, Tyskland, Ungarn, Letland, Liechtenstein, Litauen, Polen, Den Russiske Føderation omkring Den Finske Bugt og Kaliningrad, Slovakiet og Schweiz.
Nordatlanten	Færøerne, Grønland, Island, Irland, Norge, Den Russiske Føderations nordvestkyst, Svalbard og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Østatlanten	Europas og Nordafrikas atlanterhavskyst fra Nordnorge til Marokko.
Det vestlige Sibirien	Den Russiske Føderation øst for Uralbjergene til Jenisejfloden og sydpå til grænsen til Kasakhstan.
Det centrale Sibirien	Den Russiske Føderation fra Jenisejfloden til Tajmyrhalvøens østlige grænse og sydpå til Altajbjergene.
Det vestlige Middelhav	Algeriet, Frankrig, Italien, Malta, Monaco, Marokko, Portugal, San Marino, Spanien og Tunesien.
Det østlige Middelhav	Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Cypern, Egypten, Grækenland, Israel, Libanon, Den Store Folkesocialistiske Libyske Arabiske Jamahiriya, Syrien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tyrkiet og Jugoslavien.
Sortehavet	Armenien, Bulgarien, Georgien, Moldova, Rumænien, Den Russiske Føderation, Tyrkiet og Ukraine.
Det Kaspiske Hav	Aserbajdsjan, Iran, Kasakhstan, Den Russiske Føderation, Turkmenistan og Usbekistan.
Sydvestasien	Bahrain, Iran, Irak, Israel, Jordan, Kasakhstan, Kuwait, Libanon, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, den østlige del af Tyrkiet, Turkmenistan, De Forenede Arabiske Emirater, Usbekistan og Yemen.
Vestasien	De vestlige dele af Den Russiske Føderation øst for Uralbjergene og landene omkring Det Kaspiske Hav.
Centralasien	Afghanistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan.
Sydasien	Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka.

Forklaring af forkortelser og symboler

yng	:	yngle
N	:	nordlig
S	:	sydlig
NØ	:	nordøstlig
SØ	:	sydøstlig
vin	:	overvintrer
Ø	:	østlig
V	:	vestlig
NV	:	nordvestlig
SV	:	sydvestlig

()	Bestandens status ukendt. Skønnet bevaringsstatus.
*	Som en undtagelse for de bestande, der er mærket med en asterisk, må jagt fortsætte på et bæredygtigt grundlag, hvis jagt på disse bestande er baseret på en langvarig kulturel tradition (jf. punkt 2.1.1 i aftalens bilag 3).

Bemærkninger

1.	De bestandsdata, der er anvendt ved udarbejdelsen af tabel 1, svarer så vidt muligt til antallet af individer i den potentielle ynglebestand i aftaleområdet. Status er baseret på de bedste foreliggende offentliggjorte bestandsskøn.

2.

Suffikset (yng) eller (vin) i listen over bestande er blot et hjælpemiddel til identifikation af de enkelte bestande. Suffikset er ikke ensbetydende med sæsonmæssige restriktioner med hensyn til, hvilke foranstaltninger der kan træffes over for disse bestande i henhold til aftalen og handlingsplanen.

3.	De korte beskrivelser til identifikation af bestandene er baseret på de beskrivelser, der er anvendt i tredje udgave af Waterbird Population Estimates.

4.	Der anvendes skråstreger (/) til at adskille yngleområder fra overvintringsområder.

5.	Hvis der ud for en arts bestand i tabel 1 er anført flere kategorier, gælder handlingsplanens forpligtelser for den strengeste af kategorierne.

	A	B	C
SPHENISCIDAE
Spheniscus demersus
– Det sydlige Afrika	1b	2a 2c
GAVIIDAE
Gavia stellata
– Nordvesteuropa (vin)		2c
– Det Kaspiske Hav, Sortehavet og det østlige Middelhav (vin)		(1)
Gavia arctica arctica
– Nordeuropa og det vestlige Sibirien/Europa		2c
Gavia arctica suschkini
– Det centrale Sibirien/Det Kaspiske Hav			(1)
Gavia immer
– Europa (vin)	1c
Gavia adamsii
– Nordeuropa (vin)	1c
PODICIPEDIDAE
Tachybaptus ruficollis ruficollis
– Europa og Nordvestafrika			1
Podiceps cristatus cristatus
– Nordvest- og Vesteuropa			1
– Sortehavet og Middelhavet (vin)			1
– Det Kaspiske Hav og Sydvestasien (vin)	2
Podiceps grisegena grisegena
– Nordvesteuropa (vin)		1
– Sortehavet og Middelhavet (vin)		(1)
– Det Kaspiske Hav (vin)	2
Podiceps cristatus infuscatus
– Østafrika (Etiopien til N Zambia)	1c
– Det sydlige Afrika	1c
Podiceps auritus auritus
– Nordvesteuropa (stornæbbet)	1c
– Nordøsteuropa (smånæbbet)		1
– Det Kaspiske Hav og Sydasien (vin)	2
Podiceps nigricollis nigricollis
– Europa/Syd- og Vesteuropa og Nordafrika			1
– Vestasien/Sydvest- og Sydasien		1
Podiceps nigricollis gurneyi
– Det sydlige Afrika	2
PELECANIDAE
Pelecanus onocrotalus
– Det sydlige Afrika	2
– Vestafrika		1
– Østafrika			1
– Europa og Vestasien (yng)	1a 3c
Pelecanus rufescens
– Tropisk Afrika og SV Arabien		1
Pelecanus crispus
– Sortehavet og Middelhavet (vin)	1a 1c
– Sydvestasien og Sydasien (vin)	1a 2
SULIDAE
Sula (Morus) capensis
– Det sydlige Afrika	1b	2a 2c
PHALACROCORACIDAE
Phalacrocorax coronatus
– Sydvestafrikas kystområder	1c
Phalacrocorax pygmeus
– Sortehavet og Middelhavet		1
– Sydvestasien		1
Phalacrocorax neglectus
– Sydvestafrikas kystområder	1b 1c
Phalacrocorax carbo carbo
– Nordvesteuropa			1
Phalacrocorax carbo sinensis
– Nord- og Centraleuropa			1
– Sortehavet og Middelhavet			1
– Vest- og Sydvestasien			(1)
Phalacrocorax carbo lucidus
– Vestafrikas kystområder		1
– Central- og Østafrika			1
– Det sydlige Afrikas kystområder	2
Phalacrocorax nigrogularis
– Golfen og Det Arabiske Hav	1b	2a 2c
Phalacrocorax capensis
– Det sydlige Afrikas kystområder		2a 2c
ARDEIDAE
Egretta ardesiaca
– Afrika syd for Sahara	3c
Egretta vinaceigula
– Det sydlige Centralafrika	1b 1c
Egretta garzetta garzetta
– Afrika syd for Sahara			(1)
– Europa, Sortehavet og Middelhavet/V og C Afrika			1
– Vestasien/SV Asien, NØ og Østafrika		(1)
Egretta gularis gularis
– Vestafrika		(1)
Egretta gularis schistacea
– Nordøstafrika og Det Røde Hav		(1)
– Sydvestasien og Sydasien	2
Egretta dimorpha
– Østafrikas kystområder	2
Ardea cinerea cinerea
– Afrika syd for Sahara			1
– Europa og Nordafrika (yng)			1
– Vest- og Sydvestasien (yng)			(1)
Ardea melanocephala
– Afrika syd for Sahara			(1)
Ardea purpurea purpurea
– Tropisk Afrika		1
– Vesteuropa og det vestlige Middelhav/Vestafrika	2
– Østeuropa og Sydvestasien/Afrika syd for Sahara		(2c)
Casmerodius albus albus
– V, C og SØ Europa/Sortehavet og Middelhavet	2
– Vestasien/Sydvestasien		(1)
Casmerodius albus melanorhynchos
– Afrika syd for Sahara og Madagaskar			(1)
Mesophoyx intermedia brachyrhyncha
– Afrika syd for Sahara		1
Bubulcus ibis ibis
– Det sydlige Afrika			1
– Tropisk Afrika			1
– Sydvesteuropa og Nordvestafrika			1
– Det østlige Middelhav og Sydvestasien	2
Ardeola ralloides ralloides
– Middelhavet, Sortehavet og N Afrika/Afrika syd for Sahara	3c
– Vest- og Sydvestasien/Afrika syd for Sahara		(1)
Ardeola ralloides paludivaga
– Afrika syd for Sahara og Madagaskar			(1)
Ardeola idae
– Madagaskar og Aldabra/Central- og Østafrika	1b 1c
Ardeola rufiventris
– Det tropiske østlige og sydlige Afrika		(1)
Nycticorax nycticorax nycticorax
– Afrika syd for Sahara og Madagaskar		(1)
– Europa og NV Afrika/Middelhavet og Afrika		2c
– Vestasien/SV Asien og NØ Afrika		(1)
Ixobrychus minutus minutus
– Europa og Nordafrika/Afrika syd for Sahara		2c
– Vest- og Sydvestasien/Afrika syd for Sahara		(1)
Ixobrychus minutus payesii
– Afrika syd for Sahara		(1)
Ixobrychus sturmii
– Afrika syd for Sahara		(1)
Botaurus stellaris stellaris
– Europa (yng)	3c
– Sydvestasien (vin)	2
Botaurus stellaris capensis
– Det sydlige Afrika	1c
CICONIIDAE
Mycteria ibis
– Afrika syd for Sahara (undtagen Madagaskar)		1
Anastomus lamelligerus lamelligerus
– Afrika syd for Sahara			1
Ciconia nigra
– Det sydlige Afrika	1c
– Sydvesteuropa/Vestafrika	1c
– Central- og Østeuropa/Afrika syd for Sahara	2
Ciconia abdimii
– Afrika syd for Sahara og SV Arabien		(2c)
Ciconia episcopus microscelis
– Afrika syd for Sahara		(1)
Ciconia ciconia ciconia
– Det sydlige Afrika	1c
– Den Iberiske Halvø og Nordvestafrika/Afrika syd for Sahara	3b
– Central- og Østeuropa/Afrika syd for Sahara			1
– Vestasien/Sydvestasien	2
Leptoptilos crumeniferus
– Afrika syd for Sahara			1
BALAENICIPITIDAE
Balaeniceps rex
– Tropisk Centralafrika	1c
THRESKIORNITHIDAE
Plegadis falcinellus falcinellus
– Afrika syd for Sahara (yng)			1
– Sortehavet og Middelhavet/Vestafrika	3c
– Sydvestasien/Østafrika		(1)
Geronticus eremita
– Marokko	1a 1b 1c
– Sydvestasien	1a 1b 1c
Threskiornis aethiopicus aethiopicus
– Afrika syd for Sahara			1
– Irak og Iran	1c
Platalea leucorodia leucorodia
– Vesteuropa/det vestlige Middelhav og Vestafrika	1c
– C og SØ Europa/Middelhavet og tropisk Afrika	2
Platalea leucorodia archeri
– Det Røde Hav og Somalia	1c
Platalea leucorodia balsaci
– Vestafrikas kystområder (Mauretanien)	1c
Platalea leucorodia major
– Vestasien/Sydvest- og Sydasien	2
Platalea alba
– Afrika syd for Sahara	2*
PHOENICOPTERIDAE
Phoenicopterus ruber roseus
– Vestafrika	3a
– Østafrika	3a
– Det sydlige Afrika (til Madagaskar)	3a
– Det vestlige Middelhav		2a
– Det østlige Middelhav, Sydvest- og Sydasien		2a
Phoenicopterus minor
– Vestafrika	2
– Østafrika		2a 2c
– Det sydlige Afrika (til Madagaskar)	3a
ANATIDAE
Dendrocygna bicolor
– Vestafrika (Senegal til Tchad)			(1)
– Østafrika og det sydlige Afrika			(1)
Dendrocygna viduata
– Vestafrika (Senegal til Tchad)			1
– Østafrika og det sydlige Afrika			1
Thalassornis leuconotus leuconotus
– Vestafrika	1c
– Østafrika og det sydlige Afrika	2*
Oxyura leucocephala
– Det vestlige Middelhav (Spanien og Marokko)	1a 1b 1c
– Algeriet og Tunesien	1a 1b 1c
– Det østlige Middelhav, Tyrkiet og Sydvestasien	1a 1b 1c
Oxyura maccoa
– Østafrika	1c
– Det sydlige Afrika	1c
Cygnus olor
– Nordvesteuropas kontinentale område og Centraleuropa			1
– Sortehavet		1
– Vest- og Centralasien/Det Kaspiske Hav		2a 2d
Cygnus Cygnus
– Island/Det Forenede Kongerige og Irland	2
– Nordvesteuropas kontinentale område		1
– N Europa og V Sibirien/Sortehavet og Ø Middelhav	2
– V og C Sibirien/Det Kaspiske Hav	2
Cygnus columbianus bewickii
– Det vestlige Sibirien og NØ Europa/Nordvesteuropa	3c
– Det nordlige Sibirien/Det Kaspiske Hav	1c
Anser brachyrhynchus
– Østgrønland og Island/Det Forenede Kongerige		2a
– Svalbard/Nordvesteuropa		1
Anser fabalis fabalis
– Nordøsteuropa/Nordvesteuropa		1
Anser fabalis rossicus
– V og C Sibirien/NØ og SV Europa			(1)
Anser fabalis johanseni
– V og C Sibirien/Turkmenistan til V Kina			(1)
Anser albifrons albifrons
– NV Sibirien og NØ Europa/Nordvesteuropa			1
– V Sibirien/Centraleuropa	3c*
– V Sibirien/Sortehavet og Tyrkiet			1
– Det nordlige Sibirien/Det Kaspiske Hav	2
Anser albifrons flavirostris
– Grønland/Irland og Det Forenede Kongerige	3a*
Anser erythropus
– N Europa og V Sibirien/Sortehavet og Det Kaspiske Hav	1a 1b 2
Anser anser anser
– Island/Det Forenede Kongerige og Irland		1
– NV Europa/SV Europa			1
– Centraleuropa/Nordafrika		1
Anser anser rubrirostris
– Sortehavet og Tyrkiet		1
– Det vestlige Sibirien/Det Kaspiske Hav og Irak			1
Branta leucopsis
– Østgrønland/Skotland og Irland		1
– Svalbard/Sydvestskotland	2
– Rusland/Tyskland og Nederlandene			1
Branta bernicla bernicla
– V Sibirien/Vesteuropa		2b 2c
Branta bernicla hrota
– Svalbard/Danmark og Det Forenede Kongerige	1c
– Canada og Grønland/Irland	2
Branta ruficollis
– N Sibirien/Sortehavet og Det Kaspiske Hav	1a 1b 3a
Alopochen aegyptiacus
– Vestafrika	2
– Østafrika og det sydlige Afrika			1
Tadorna ferruginea
– Nordvestafrika	1c
– Ø Middelhav og Sortehavet/Nordøstafrika	2
– Vestasien og Det Kaspiske Hav/Iran og Irak		1
Tadorna cana
– Det sydlige Afrika		1
Tadorna tadorna
– Nordvesteuropa		2a
– Sortehavet og Middelhavet	3c
– Vestasien/Det Kaspiske Hav og Mellemøsten		1
Plectropterus gambensis gambensis
– Vestafrika			1
– Østafrika (Sudan til Zambia)			1
Plectropterus gambensis niger
– Det sydlige Afrika		1
Sarkidiornis melanotos melanotos
– Vestafrika		1
– Det sydlige Afrika og Østafrika			1
Nettapus auritus
– Vestafrika	1c
– Det sydlige Afrika og Østafrika			(1)
Anas capensis
– Østafrika (Rift Valley)	1c
– Tchadsøens bækken2	1c
– Det sydlige Afrika (N til Angola og Zambia)			1
Anas strepera strepera
– Nordvesteuropa		1
– Nordøsteuropa/Sortehavet og Middelhavet		2c
– V Sibirien/SV Asien og NØ Afrika			(1)
Anas penelope
– Det vestlige Sibirien og NØ Europa/NV Europa			1
– V Sibirien og NØ Europa/Sortehavet og Middelhavet		2c
– V Sibirien/SV Asien og NØ Afrika		2c
Anas platyrhynchos platyrhynchos
– Nordvesteuropa			1
– Nordeuropa/det vestlige Middelhav			1
– Østeuropa/Sortehavet og det østlige Middelhav		2c
– Det vestlige Sibirien/Sydvestasien			(1)
Anas undulata undulata
– Det sydlige Afrika			1
Anas clypeata
– Nordvest- og Centraleuropa (vin)		1
– V Sibirien, NØ og Ø Europa/S Europa og Vestafrika		2c
– V Sibirien/SV Asien, NØ og Østafrika		2c
Anas erythrorhyncha
– Det sydlige Afrika			1
– Østafrika			1
– Madagaskar	2
Anas acuta
– Nordvesteuropa		1
– V Sibirien, NØ og Ø Europa/S Europa og Vestafrika		2c
– V Sibirien/SV Asien og Østafrika			(1)
Anas querquedula
– V Sibirien og Europa/Vestafrika		2c
– V Sibirien/SV Asien, NØ og Østafrika			(1)
Anas crecca crecca
– Nordvesteuropa			1
– V Sibirien og NØ Europa/Sortehavet og Middelhavet			1
– V Sibirien/SV Asien og NØ Afrika		2c
Anas hottentota
– Tchadsøens bækken	1c
– Østafrika (syd til N Zambia)		1
– Det sydlige Afrika (nord til S Zambia)		1
Marmaronetta angustirostris
– Det vestlige Middelhav/det vestlige Middelhav og Vestafrika	1a 1b 1c
– Det østlige Middelhav	1a 1b 1c
– Sydvestasien	1a 1b 2
Netta rufina
– Sydvest- og Centraleuropa/det vestlige Middelhav		1
– Sortehavet og det østlige Middelhav	3c
– Vest- og Centralasien/Sydvestasien			1
Netta erythrophthalma brunnea
– Det sydlige Afrika og Østafrika			1
Aythya ferina
– Nordøsteuropa/Nordvesteuropa			1
– C og NØ Europa/Sortehavet og Middelhavet			1
– Det vestlige Sibirien/Sydvestasien		2c
Aythya nyroca
– Det vestlige Middelhav/Nord- og Vestafrika	1a 1c
– Østeuropa/Ø Middelhav og Sahelbæltet i Afrika	1a 3c
– Vestasien/SV Asien og NØ Afrika	1a 3c
Aythya fuligula
– Nordvesteuropa (vin)			1
– Centraleuropa, Sortehavet og Middelhavet (vin)			1
– V Sibirien/SV Asien og NØ Afrika			(1)
Aythya marila marila
– Nordeuropa/Vesteuropa			1
– V Sibirien/Sortehavet og Det Kaspiske Hav			1
Somateria mollissima mollissima
– Østersøen, Danmark og Nederlandene			1
– Norge og Rusland			1
Somateria mollissima borealis
– Svalbard og Franz Josefs Land (yng)		1
Somateria spectabilis
– Østgrønland, NØ Europa og V Sibirien			1
Polysticta stelleri
– V Sibirien/Nordøsteuropa	1a	1
Clangula hyemalis
– Island og Grønland			1
– V Sibirien/Nordeuropa			1
Melanitta nigra nigra
– V Sibirien og N Europa/V Europa og NV Afrika		2a
Melanitta fusca fusca
– Det vestlige Sibirien og Nordeuropa/NV Europa		2a
– Sortehavet og Det Kaspiske Hav	1c
Bucephala clangula clangula
– Nordvest- og Centraleuropa (vin)			1
– Nordøsteuropa/Adriaterhavet		1
– V Sibirien og Nordøsteuropa/Sortehavet	2
– V Sibirien/Det Kaspiske Hav	2
Mergellus albellus
– Nordvest- og Centraleuropa (vin)	3a
– Nordøsteuropa/Sortehavet og det østlige Middelhav		1
– Det vestlige Sibirien/Sydvestasien	3c
Mergus serrator serrator
– Nordvest- og Centraleuropa (vin)			1
– Nordøsteuropa/Sortehavet og Middelhavet		1
– Det vestlige Sibirien/Sydvest- og Centralasien	1c
Mergus merganser merganser
– Nordvest- og Centraleuropa (vin)			1
– Nordøsteuropa/Sortehavet	1c
– V Sibirien/Det Kaspiske Hav	2
GRUIDAE
Balearica pavonina pavonina
– Vestafrika (Senegal til Tchad)	2
Balearica pavonina ceciliae
– Østafrika (Sudan til Uganda)	3c
Balearica regulorum regulorum
– Det sydlige Afrika (N til Angola og S Zimbabwe)	1c
Balearica regulorum gibbericeps
– Østafrika (Kenya til Mozambique)	3c
Grus leucogeranus
– Iran (vin)	1a 1b 1c
Grus virgo
– Sortehavet (Ukraine)/Nordøstafrika	1c
– Tyrkiet (yng)	1c
– Kalmykien/Nordøstafrika		1
Grus paradisea
– Det sydligste Afrika	1b 2
Grus carunculatus
– Centralafrika og det sydlige Afrika	1b 1c
Grus grus
– Nordvesteuropa/Den Iberiske Halvø og Marokko		1
– Nordøst- og Centraleuropa/Nordafrika		1
– Østeuropa/Tyrkiet, Mellemøsten og NØ Afrika	3c
– Tyrkiet og Georgien (yng)	1c
– Det vestlige Sibirien/Sydasien		(1)
RALLIDAE
Sarothrura elegans elegans
– NØ og Østafrika og det sydlige Afrika			(1)
Sarothrura elegans reichenovi
– SV Afrika til Centralafrika			(1)
Sarothrura boehmi
– Centralafrika	1c
Sarothrura ayresi
– Etiopien og det sydlige Afrika	1a 1b 1c
Rallus aquaticus aquaticus
– Europa og Nordafrika			1
Rallus aquaticus korejewi
– Det vestlige Sibirien/Sydvestasien			(1)
Rallus caerulescens
– Det sydlige Afrika og Østafrika			(1)
Crecopsis egregia
– Afrika syd for Sahara			(1)
Crex crex
– Europa og Vestasien/Afrika syd for Sahara	1b	2c
Amaurornis flavirostris
– Afrika syd for Sahara			1
Porzana parva parva
– Det vestlige Eurasien/Afrika		2c
Porzana pusilla intermedia
– Europa (yng)	2
Porzana porzana
– Europa/Afrika		2c
Aenigmatolimnas marginalis
– Afrika syd for Sahara	(2)
Porphyrio alleni
– Afrika syd for Sahara			(1)
Gallinula chloropus chloropus
– Europa og Nordafrika			1
– Vest- og Sydvestasien			(1)
Gallinula angulata
– Afrika syd for Sahara			(1)
Fulica cristata
– Afrika syd for Sahara			1
– Spanien og Marokko	1c
Fulica atra atra
– Nordvesteuropa (vin)			1
– Sortehavet og Middelhavet (vin)			1
– Sydvestasien (vin)			(1)
DROMADIDAE
Dromas ardeola
– NV Indiske Ocean, Det Røde Hav og Golfen	3a
HAEMATOPODIDAE
Haematopus ostralegus ostralegus
– Europa/Syd- og Vesteuropa og NV Afrika			1
Haematopus ostralegus longipes
– SØ Europa og V Asien/SV Asien og NØ Afrika			(1)
Haematopus moquini
– Det sydlige Afrikas kystområder	1c
RECURVIROSTRIDAE
Himantopus himantopus himantopus
– Afrika syd for Sahara (undtagen den sydlige del)			(1)
– Det sydlige Afrika (»meridionalis«)	2
– SV Europa og Nordvestafrika/Vestafrika		1
– Centraleuropa og Ø Middelhav/N Centralafrika		1
– V, C og SV Asien/SV Asien og NØ Afrika		(1)
Recurvirostra avosetta
– Det sydlige Afrika	2
– Østafrika		(1)
– Vesteuropa og Nordvestafrika (yng)		1
– Sydøsteuropa/Sortehavet og Tyrkiet (yng)	(3c)
– Vest- og Sydvestasien/Østafrika	2
BURHINIDAE
Burhinus senegalensis senegalensis
– Vestafrika	(2)
Burhinus senegalensis inornatus
– Nordøst- og Østafrika	(2)
GLAREOLIDAE
Pluvianus aegyptius aegyptius
– Vestafrika		(1)
– Østafrika	(2)
Glareola pratincola pratincola
– Vesteuropa og NV Afrika/Vestafrika	2
– Sortehavet og det østlige Middelhav/det østlige Sahelområde	2
– SV Asien/SV Asien og NØ Afrika		(1)
Glareola nordmanni
– SØ Europa og Vestasien/det sydlige Afrika	3b 3c
Glareola ocularis
– Madagaskar/Østafrika	(2)
Glareola nuchalis nuchalis
– Øst- og Centralafrika		(1)
Glareola nuchalis liberiae
– Vestafrika	(2)
Glareola cinerea cinerea
– SØ Vestafrika og Centralafrika	(2)
CHARADRIIDAE
Pluvialis apricaria apricaria
– Storbritannien, Irland, Danmark, Tyskland og Østersøen (yng)	3c*
Pluvialis apricaria altifrons
– Island og Færøerne/den østlige atlanterhavskyst			1
– Nordeuropa/Vesteuropa og NV Afrika			1
– Det nordlige Sibirien/Det Kaspiske Hav og Lilleasien		(1)
Pluvialis fulva
– N Centralsibirien/S og SV Asien og NØ Afrika		(1)
Pluvialis squatarola
– V Sibirien og Canada/V Europa og V Afrika			1
– C og Ø Sibirien/SV Asien, Østafrika og det sydlige Afrika		1
Charadrius hiaticula hiaticula
– Nordeuropa/Europa og Nordafrika		1
Charadrius hiaticula psammodroma
– Canada, Grønland og Island/V og S Afrika		(2c)
Charadrius hiaticula tundrae
– NØ Europa og Sibirien/SV Asien og Ø og S Afrika			(1)
Charadrius dubius curonicus
– Europa og Nordvestafrika/Vestafrika			1
– Vest- og Sydvestasien/Østafrika			(1)
Charadrius pecuarius pecuarius
– Det sydlige Afrika og Østafrika			(1)
– Vestafrika		(1)
Charadrius tricollaris tricollaris
– Det sydlige Afrika og Østafrika			1
Charadrius forbesi
– Vest- og Centralafrika		(1)
Charadrius pallidus pallidus
– Det sydlige Afrika	2
Charadrius pallidus venustus
– Østafrika	1c
Charadrius alexandrinus alexandrinus
– Vesteuropa og det vestlige Middelhav/Vestafrika	3c
– Sortehavet og det østlige Middelhav/det østlige Sahelområde	3c
– SV og Centralasien/SV Asien og NØ Afrika		(1)
Charadrius marginatus mechowi
– Det sydlige Afrika og Østafrika	2
– Vestafrika til det vestlige Centralafrika	2
Charadrius mongolus pamirensis
– Det vestlige Centralasien/SV Asien og Østafrika		(1)
Charadrius leschenaultii columbinus
– Tyrkiet og SV Asien/det østlige Middelhav og Det Røde Hav	1c
Charadrius leschenaultii crassirostris
– Det Kaspiske Hav og SV Asien/Arabien og NØ Afrika		(1)
Charadrius leschenaultii leschenaultii
– Centralasien/Østafrika og det sydlige Afrika		(1)
Charadrius asiaticus
– SØ Europa og Vestasien/Østafrika og S Centralafrika	3c
Eudromias morinellus
– Europa/Nordvestafrika	(3c)
– Asien/Mellemøsten		(1)
Vanellus vanellus
– Europa/Europa og Nordafrika		2c
– Vestasien/Sydvestasien			(1)
Vanellus spinosus
– Sortehavet og Middelhavet (yng)		1
Vanellus albiceps
– Vest- og Centralafrika		(1)
Vanellus senegallus senegallus
– Vestafrika		(1)
Vanellus senegallus solitaneus
– Sydvestafrika		(1)
Vanellus senegallus lateralis
– Øst- og Sydøstafrika		1
Vanellus lugubris
– Det sydlige Vestafrika	2
– Central- og Østafrika	3c
Vanellus melanopterus minor
– Det sydlige Afrika	1c
Vanellus coronatus coronatus
– Østafrika og det sydlige Afrika			1
– Centralafrika	(2)
Vanellus coronatus xerophilus
– Sydvestafrika		(1)
Vanellus superciliosus
– Vest- og Centralafrika	(2)
Vanellus gregarius
– SØ Europa og Vestasien/Nordøstafrika	1a 1b 1c
– De centralasiatiske republikker /NV Indien	1a 1b 1c
Vanellus leucurus
– SV Asien/SV Asien og Nordøstafrika	2
– De centralasiatiske republikker /Sydasien		(1)
SCOLOPACIDAE
Scolopax rusticola
– Europa/Syd- og Vesteuropa og Nordafrika			1
– Det vestlige Sibirien/Sydvestasien (Det Kaspiske Hav)			(1)
Gallinago stenura
– N Sibirien/Sydasien og Østafrika			(1)
Gallinago media
– Skandinavien/antagelig Vestafrika		1
– Det vestlige Sibirien og NØ Europa/Sydøstafrika		2c
Gallinago gallinago gallinago
– Europa/Syd- og Vesteuropa og NV Afrika		2c
– Det vestlige Sibirien/Sydvestasien og Afrika			1
Gallinago gallinago faeroeensis
– Island, Færøerne og Nordskotland/Irland			1
Lymnocryptes minimus
– Nordeuropa/S og V Europa og Vestafrika		2b
– V Sibirien/SV Asien og NØ Afrika		(1)
Limosa limosa limosa
– Vesteuropa/NV og Vestafrika		2c
– Østeuropa/Central- og Østafrika		2c
– Det vestlige Centralasien/SV Asien og Østafrika		(1)
Limosa limosa islandica
– Island/Vesteuropa	3a*
Limosa lapponica lapponica
– Nordeuropa/Vesteuropa		2a
Limosa lapponica taymyrensis
– Det vestlige Sibirien/Vest- Sydvestafrika		2a 2c
Limosa lapponica menzbieri
– Det centrale Sibirien/S og SV Asien og Østafrika			(1)
Numenius phaeopus phaeopus
– Nordeuropa/Vestafrika			(1)
– Det vestlige Sibirien/Det sydlige Afrika og Østafrika			(1)
Numenius phaeopus islandicus
– Island, Færøerne og Skotland/Vestafrika			1
Numenius phaeopus alboaxillaris
– Sydvestasien/Østafrika	1c
Numenius tenuirostris
– Det centrale Sibirien/Middelhavet og SV Asien	1a 1b 1c
Numenius arquata arquata
– Europa/Europa, Nord- og Vestafrika			1
Numenius arquata orientalis
– V Sibirien/SV Asien, Ø og S Afrika	3c
Numenius arquata suschkini
– Sydøsteuropa og Sydvestasien (yng)	2
Tringa erythropus
– Nordeuropa/Sydeuropa, Nord- og Vestafrika			(1)
– V Sibirien/SV Asien, NØ og Østafrika		(1)
Tringa totanus totanus
– NV Europa/V Europa og NV og Vestafrika		2c
– Central- og Østeuropa/det østlige Middelhav og Afrika		2c
Tringa totanus britannica
– Storbritannien og Irland/Storbritannien, Irland og Frankrig		2c
Tringa totanus ussuriensis
– Vestasien/SV Asien, NØ og Østafrika			(1)
Tringa totanus robusta
– Island og Færøerne/Vesteuropa			1
Tringa stagnatilis
– Østeuropa/Vest- og Centralafrika		(1)
– Vestasien/SV Asien, Østafrika og det sydlige Afrika		(1)
Tringa nebularia
– Nordeuropa/SV Europa, NV og Vestafrika			1
– V Sibirien/SV Asien, Ø og S Afrika			(1)
Tringa ochropus
– Norderuropa/S og V Europa og Vestafrika			1
– V Sibirien/SV Asien, NØ og Østafrika			(1)
Tringa glareola
– Nordvesteuropa/Vestafrika		2c
– NØ Europa og V Sibirien/Østafrika og det sydlige Afrika			(1)
Tringa cinerea
– NØ Europa og V Sibirien/SV Asien og Ø og S Afrika			1
Tringa hypoleucos
– Vest- og Centraleuropa/Vestafrika			1
– Ø Europa og V Sibirien/C, Ø og S Afrika			(1)
Arenaria interpres interpres
– NØ Canada og Grønland/V Europa og NV Afrika		1
– Nordeuropa/Vestafrika		1
– V og C Sibirien/SV Asien, Ø og S Afrika			(1)
Calidris tenuirostris
– Det østlige Sibirien/SV Asien og V Sydasien	1c
Calidris canutus canutus
– Det nordlige Sibirien/Vestafrika og det sydlige Afrika		2a 2c
Calidris canutus islandica
– NØ Canada og Grønland/Vesteuropa		2a 2c
Calidris alba
– Europas østatlantiske kystområder, V og S Afrika (vin)			1
– Sydvestasien, Østafrika og det sydlige Afrika (vin)			1
Calidris minuta
– Nordeuropa/Sydeuropa, Nord- og Vestafrika		(2c)
– V Sibirien/SV Asien, Ø og S Afrika			(1)
Calidris temminckii
– Den fennoskandiske randzone/Nord- og Vestafrika		(1)
– NØ Europa og V Sibirien/SV Asien og Østafrika			(1)
Calidris maritima maritima
– Nord- og Vesteuropa (undtagen Island) (vin)		1
Calidris alpina alpina
– NØ Europa og NV Sibirien/V Europa og NV Afrika			1
Calidris alpina centralis
– Det centrale Sibirien/SV Asien og NØ Afrika			(1)
Calidris alpina schinzii
– Island og Grønland/NV og Vestafrika			1
– Storbritannien og Irland/SV Europa og NV Afrika	2
– Østersøen/SV Europa og NV Afrika	1c
Calidris alpina arctica
– NØ Grønland/Vestafrika	3a
Calidris ferruginea
– V Sibirien/Vestafrika			1
– Det centrale Sibirien/SV Asien, Ø og S Afrika			1
Limicola falcinellus falcinellus
– Nordeuropa/SV Asien og Afrika	3c
Philomachus pugnax
– Nordeuropa og det vestlige Sibirien/Vestafrika		2c
– Det nordlige Sibirien/SV Asien, Ø og S Afrika		(2c)
Phalaropus lobatus
– Det vestlige Eurasien/Det Arabiske Hav			1
Phalaropus fulicaria
– Canada og Grønland/Afrikas atlanterhavskyst			(1)
LARIDAE
Larus leucophthalmus
– Det Røde Hav og nærliggende kyster	1a 2
Larus hemprichii
– Det Røde Hav, Golfen, Arabien og Østafrika		2a
Larus canus canus
– NV og C Europa/atlanterhavskysten og Middelhavet		2c
Larus canus heinei
– NØ Europa og V Sibirien/Sortehavet og Det Kaspiske Hav		(1)
Larus audouinii
– Middelhavet/Afrikas nord- og vestkyst	1a 3a
Larus marinus
– Nord- og Vesteuropa			1
Larus dominicanus vetula
– Det sydlige Afrikas kystområder		1
Larus hyperboreus hyperboreus
– Svalbard og Nordrusland (yng)			(1)
Larus hyperboreus leuceretes
– Canada, Grønland og Island (yng)			(1)
Larus glaucoides glaucoides
– Grønland/Island og Nordvesteuropa			1
Larus argentatus argentatus
– Nord- og Nordvesteuropa			1
Larus argentatus argenteus
– Island og Vesteuropa			1
Larus heuglini
– NØ Europa og V Sibirien/SV Asien og NØ Afrika			(1)
Larus (heuglini) barabensis
– Sydvestsiberien/Sydvestasien			(1)
Larus armenicus
– Armenien, Østtyrkiet og NV Iran	3a
Larus cachinnans cachinnans
– Sortehavet og Vestasien/SV Asien og NØ Afrika			1
Larus cachinnans michahellis
– Middelhavet, Den Iberiske Halvø og Marokko			1
Larus fuscus fuscus
– NØ Europa/Sortehavet/SV Asien og Østafrika		(2c)
Larus fuscus graellsii
– Vesteuropa/Middelhavet og Vestafrika			1
Larus ichthyaetus
– Sortehavet og Det Kaspiske Hav/Sydvestasien	3a
Larus cirrocephalus poiocephalus
– Vestafrika		(1)
– Central- og Østafrika			(1)
– Det sydlige Afrikas kystområder (undtagen Madagaskar)		(1)
Larus hartlaubii
– Sydvestafrikas kystområder		1
Larus ridibundus
– V Europa/V Europa, V Middelhav og Vestafrika			1
– Østeuropa/Sortehavet og det østlige Middelhav			1
– Vestasien/SV Asien og NØ Afrika			(1)
Larus genei
– Vestafrika (yng)	2
– Sortehavet og Middelhavet (yng)		2a
– Vest-, Sydvest- og Sydasien (yng)		2a
Larus melanocephalus
– V Europa, Middelhavet og NV Afrika		2a
Larus minutus
– Central- og Østeuropa/SV Europa og V Middelhav		1
– V Asien/Ø Middelhav, Sortehavet og Det Kaspiske Hav		(1)
Xema sabini sabini
– Canada og Grønland/SØ Atlanten			(1)
Sterna nilotica nilotica
– Vesteuropa/Vestafrika	2
– Sortehavet og det østlige Middelhav/Østafrika	3c
– Vest- og Centralasien/Sydvestasien	2
Sterna caspia caspia
– Det sydlige Afrika (yng)	1c
– Vestafrika (yng)		1
– Europa (yng)	1c
– Det Kaspiske Hav (yng)	2
Sterna maxima albidorsalis
– Vestafrika (yng)		2a
Sterna bengalensis bengalensis
– Golfen/Sydasien		2a
Sterna bengalensis par
– Det Røde Hav/Østafrika	3a
Sterna bengalensis emigrata
– S Middelhav/NV og V Afrikas kyster	1c
Sterna bergii bergii
– Det sydlige Afrika (Angola — Mozambique)	2
Sterna bergii enigma
– Madagaskar og Mozambique/det sydlige Afrika	1c
Sterna bergii thalassina
– Østafrika og Seychellerne	1c
Sterna bergii velox
– Det Røde Hav og Nordøstafrika	3a
Sterna sandvicensis sandvicensis
– Vesteuropa/Vestafrika		2a
– Sortehavet og Middelhavet (yng)	3a 3c
– Vest- og Centralasien/Sydvest- og Sydasien		2a
Sterna dougallii dougallii
– Det sydlige Afrika	1c
– Østafrika	3a
– Europa (yng)	1c
Sterna dougallii arideensis
– Madagaskar, Seychellerne og Maskarenerne	2
Sterna dougallii bangsi
– Det nordlige Arabiske Hav (Oman)	1c
Sterna vittata vittata
– P. Edward, Marion, Crozet & Kerguelen/Sydafrika	1c
Sterna vittata tristanensis
– Tristan da Cunha & Gough/Sydafrika	1c
Sterna hirundo hirundo
– Syd- og Vesteuropa (yng)			1
– Nord- og Østeuropa (yng)			1
– Vestasien (yng)			(1)
Sterna paradisaea
– Det vestlige Eurasien (yng)			1
Sterna albifrons albifrons
– Østatlanten (yng)	3b
– Sortehavet og det østlige Middelhav (yng)	3c
– Det Kaspiske Hav (yng)	2
Sterna albifrons guineae
– Vestafrika (yng)	1c
Sterna saundersi
– V Sydasien, Det Røde Hav, Golfen og Østafrika		(1)
Sterna balaenarum
– Namibia og Sydafrika/atlanterhavskysten til Ghana	2
Sterna repressa
– V Sydasien, Det Røde Hav, Golfen og Østafrika		2c
Chlidonias hybridus hybridus
– Vesteuropa og Nordvestafrika (yng)	3c
– Sortehavet og det østlige Middelhav (yng)			(1)
– Det Kaspiske Hav (yng)		(1)
Chlidonias hybridus sclateri
– Østafrika (Kenya og Tanzania)	1c
– Det sydlige Afarika (Malawi og Zambia til Sydafrika)	(2)
Chlidonias leucopterus
– Østeuropa og Vestasien/Afrika			(1)
Chlidonias niger niger
– Europa og Vestasien/Afrikas atlanterhavskyst		2c
RYNCHOPIDAE
Rynchops flavirostris
– Vestafrikas kystområder og Centralafrika	2
– Østafrika og det sydlige Afrika	2

---

(1)  Som vedtaget på det andet partsmøde, der fandt sted 25.-27. september 2002 i Bonn, Tyskland.

---