EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0766

2006/766/EF: Kommissionens beslutning af 6. november 2006 om lister over tredjelande og områder, hvorfra det er tilladt at importere toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og fiskevarer (meddelt under nummer K(2006) 5171) (EØS-relevant tekst)

OJ L 320, 18.11.2006, p. 53–57 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 077 P. 83 - 87
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 077 P. 83 - 87
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 051 P. 147 - 151

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/12/2019; ophævet ved 32019R0626

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/766/oj

18.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/53


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. november 2006

om lister over tredjelande og områder, hvorfra det er tilladt at importere toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og fiskevarer

(meddelt under nummer K(2006) 5171)

(EØS-relevant tekst)

(2006/766/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat særlige betingelser for import af toskallede bløddyr, sækdyr, pighuder og havsnegle samt fiskevarer fra tredjelande.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 97/20/EF (2) blev der opstillet en liste over tredjelande, der opfylder betingelserne for ligestilling med hensyn til betingelserne for produktion og afsætning af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, og ved Kommissionens beslutning 97/296/EF (3) blev der opstillet en liste over tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere fiskevarer til konsum.

(3)

Der bør opstilles lister over tredjelande og områder, der opfylder betingelserne i artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 854/2004, og som derfor er i stand til at garantere, at toskallede bløddyr, sækdyr, pighuder og havsnegle samt fiskevarer, der eksporteres til Fællesskabet, opfylder de sundheds- og hygiejnebetingelser, der er fastsat til beskyttelse af forbrugernes sundhed. Import af lukkemuskler fra kammuslinger, der ikke er akvakulturdyr, og hvorfra organer og kønskirtler er fjernet helt, bør dog tillades også fra tredjelande, der ikke er opført på en sådan liste.

(4)

De kompetente myndigheder i Australien, New Zealand og Uruguay har givet passende garantier for, at de betingelser, der gælder for levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, er ligestillet med dem, der er fastsat i de relevante fællesskabsbestemmelser.

(5)

De kompetente myndigheder i Armenien, Belarus og Ukraine har givet passende garantier for, at de betingelser, der gælder for fiskevarer, er ligestillet med dem, der er fastsat i de relevante fællesskabsbestemmelser.

(6)

Beslutning 97/20/EF og 97/296/EF bør derfor ophæves og erstattes af en ny beslutning.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Import af toskallede bløddyr, sækdyr, pighuder og havsnegle

1.   Listen over tredjelande, hvorfra der kan importeres toskallede bløddyr, sækdyr, pighuder og havsnegle, jf. artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 854/2004, er fastsat i bilag I til denne beslutning.

2.   Uanset artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 854/2004 gælder stk. 1 i nærværende artikel ikke for lukkemuskler fra kammuslinger, der ikke er akvakulturdyr, og hvorfra organer og kønskirtler er fjernet helt, idet de også kan importeres fra tredjelande, der ikke er opført på listen omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

Artikel 2

Import af fiskevarer

Listen over tredjelande og områder, hvorfra der kan importeres fiskevarer, jf. artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 854/2004, er fastsat i bilag II til denne beslutning.

Artikel 3

Ophævelse

Beslutning 97/20/EF og 97/296/EF ophæves.

Henvisninger til de ophævede beslutninger gælder som henvisninger til nærværende beslutning.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).

(2)  EFT L 6 af 10.1.1997, s. 46. Senest ændret ved beslutning 2002/469/EF (EFT L 163 af 21.6.2002, s. 16).

(3)  EFT L 122 af 14.5.1997, s. 21. Senest ændret ved beslutning 2006/200/EF (EUT L 71 af 10.3.2006, s. 50).


BILAG I

Liste over tredjelande, hvorfra import til konsum af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle i enhver form er tilladt

(Lande og områder som omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 854/2004)

AU —

AUSTRALIEN

CL —

CHILE (1)

JM —

JAMAICA (2)

JP —

JAPAN (1)

KR —

SYDKOREA (1)

MA —

MAROKKO

NZ —

NEW ZEALAND

PE —

PERU (1)

TH —

THAILAND (1)

TN —

TUNESIEN

TR —

TYRKIET

UY —

URUGUAY

VN —

VIETNAM (1)


(1)  Kun frosne eller forarbejdede toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle.

(2)  Kun havsnegle.


BILAG II

Liste over tredjelande og områder, hvorfra import til konsum af fiskevarer i enhver form er tilladt

(Lande og områder som omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 854/2004)

AE —

DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER

AG —

ANTIGUA OG BARBUDA (1)

AL —

ALBANIEN

AM —

ARMENIEN (2)

AN —

DE NEDERLANDSKE ANTILLER

AR —

ARGENTINA

AU —

AUSTRALIEN

BD —

BANGLADESH

BG —

BULGARIEN (3)

BR —

BRASILIEN

BS —

BAHAMAS

BY —

BELARUS

BZ —

BELIZE

CA —

CANADA

CH —

SCHWEIZ

CI —

CÔTE D'IVOIRE

CL —

CHILE

CN —

KINA

CO —

COLOMBIA

CR —

COSTA RICA

CU —

CUBA

CV —

KAP VERDE

DZ —

ALGERIET

EC —

ECUADOR

EG —

EGYPTEN

FK —

FALKLANDSØERNE

GA —

GABON

GD —

GRENADA

GH —

GHANA

GL —

GRØNLAND

GM —

GAMBIA

GN —

GUINEA (4)  (5)

GT —

GUATEMALA

GY —

GUYANA

HK —

HONGKONG

HN —

HONDURAS

HR —

KROATIEN

ID —

INDONESIEN

IN —

INDIEN

IR —

IRAN

JM —

JAMAICA

JP —

JAPAN

KE —

KENYA

KR —

SYDKOREA

KZ —

KASAKHSTAN

LK —

SRI LANKA

MA —

MAROKKO (6)

MG —

MADAGASKAR

MR —

MAURETANIEN

MU —

MAURITIUS

MV —

MALDIVERNE

MX —

MEXICO

MY —

MALAYSIA

MZ —

MOZAMBIQUE

NA —

NAMIBIA

NC —

NY KALEDONIEN

NG —

NIGERIA

NI —

NICARAGUA

NZ —

NEW ZEALAND

OM —

OMAN

PA —

PANAMA

PE —

PERU

PG —

PAPUA NY GUINEA

PH —

FILIPPINERNE

PF —

FRANSK POLYNESIEN

PM —

SAINT PIERRE OG MIQUELON

PK —

PAKISTAN

RO —

RUMÆNIEN (3)

RU —

RUSLAND

SA —

SAUDI-ARABIEN

SC —

SEYCHELLERNE

SG —

SINGAPORE

SN —

SENEGAL

SR —

SURINAM

SV —

EL SALVADOR

TH —

THAILAND

TN —

TUNESIEN

TR —

TYRKIET

TW —

TAIWAN

TZ —

TANZANIA

UA —

UKRAINE

UG —

UGANDA

US —

USA

UY —

URUGUAY

VE —

VENEZUELA

VN —

VIETNAM

XM —

MONTENEGRO (7)

XS —

SERBIEN (7)  (8)

YE —

YEMEN

YT —

MAYOTTE

ZA —

SYDAFRIKA

ZW —

ZIMBABWE


(1)  Kun levende krebsdyr.

(2)  Kun levende krebs, der ikke er akvakulturdyr.

(3)  Gælder kun, indtil dette tiltrædende land bliver medlem af Fællesskabet.

(4)  Kun fisk, der ikke er tilberedt eller forarbejdet på anden vis end ved hovedskæring, rensning, nedkøling eller nedfrysning.

(5)  Den mindre hyppige fysiske kontrol, der er åbnet mulighed for ved beslutning 94/360/EF (EFT L 158 af 25.6.1994, s. 41), finder ikke anvendelse.

(6)  Forarbejdede toskallede bløddyr, der tilhører arten Acanthocardia tuberculatum, skal ledsages af: a) en supplerende sundhedserklæring i overensstemmelse med modellen i tillæg V, del B, i bilag VI til Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 27) og b) analyseresultaterne af testen, der viser, at bløddyrene ikke har et indhold af paralytisk skaldyrsgift (PSP), der kan påvises ved den biologiske analysemetode.

(7)  Kun vildtlevende, hele, ferske fisk fanget i havet.

(8)  Ekskl. Kosovo som defineret i FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999.


Top