EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0731

2006/731/EF: Kommissionens beslutning af 27. oktober 2006 om offentliggørelse, med forbehold, af standard EN 13000:2004 Kraner — Mobile kraner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF (meddelt under nummer K(2006) 5059) (EØS-relevant tekst)

EUT L 142M af 5.6.2007, p. 412–414 (MT)
EUT L 299 af 28.10.2006, p. 26–28 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/731/oj

28.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/26


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. oktober 2006

om offentliggørelse, med forbehold, af standard EN 13000:2004 »Kraner — Mobile kraner« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF

(meddelt under nummer K(2006) 5059)

(EØS-relevant tekst)

(2006/731/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (1) særlig artikel 6, stk. 1,

under henvisning til udtalelse fra det stående udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter og forskrifter vedrørende informationssamfundets tjenester (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Når en national standard, der gennemfører en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, omfatter et eller flere af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i bilag I til direktiv 98/37/EF, forudsættes maskiner, der er fremstillet i overensstemmelse med denne standard, at være i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.

(2)

I medfør af artikel 6, stk. 1, i direktiv 98/37/EF har Tyskland fremsat formel indsigelse med hensyn til standard EN 13000:2004 vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 22. april 2004, hvis reference endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

Kommissionen har efter at have undersøgt standard EN 13000:2004 kunnet fastslå, at den ikke er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I til direktiv 98/37/EF, nærmere bestemt punkt 4.2.1.4 (sikring mod bevægelser ud over yderstillingerne), 1.1.2.c) (principper for integrering af sikkerhed), 1.2.5 (hastighedsomskifter), 1.3.1 (stabilitet), 4.1.2.1 (risici i forbindelse med manglende stabilitet) og 4.1.2.3 (mekanisk modstand). Især når det gælder standardens punkt 4.2.6.3.1, 4.2.6.3.2 og 4.2.6.3.3 garanterer de bestemmelser, der fastsættes for mobile kraners udformning og konstruktion, ikke et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau ved forudsigelig anvendelse af produktet. Standarden indeholder især ikke specifikationer af de fornødne beskyttelsesforanstaltninger til hindring af misbrug af brokoblingsanordningen for lastmomentbegrænseren.

(4)

Af hensyn til sikkerheden og retssikkerheden bør offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af referencen for standarden derfor være ledsaget af en passende advarsel.

(5)

Medlemsstaterne bør indsætte den samme advarsel i deres nationale standarder til gennemførelse af standard EN 13000:2004 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Referencen for standard EN 13000:2004 »Kraner — Mobile kraner« offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende som angivet i bilaget.

Artikel 2

Når medlemsstaterne i medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 98/37/EF offentliggør referencerne til de nationale standarder til gennemførelse af den harmoniserede standard EN 13000:2004, skal de samtidig hermed offentliggøre en advarsel svarende til den advarsel, der er fastlagt i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 207 af 23.7.1998, s. 1. Ændret ved direktiv 98/79/EF (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).

(2)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten 2003.


BILAG

»(Titler og referencer for europæiske harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til direktivet)

ESO (1)

Den harmoniserede standards reference og titel

(og referencedokument)

Første offentliggørelse i EUT

Reference for den tidligere standard

Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato)

Anmærkning 1

CEN

EN 13000:2004

Kraner — Mobile kraner

Dette er den første offentliggørelse

 

Advarsel: Denne offentliggørelse vedrører ikke punkt 4.2.6.3.1, 4.2.6.3.2 og 4.2.6.3.3 i denne standard, idet anvendelsen heraf ikke medfører formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 4.2.1.4 i bilag I til direktiv 98/37/EF samt kravene i punkt 1.1.2.c), 1.2.5, 1.3.1, 4.1.2.1 og 4.1.2.3 i dette bilag.

Anmærkning 1

Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af standarden vil normalt ophøre ved den tilbagetrækningsdato, der fastsættes af de europæiske standardiseringsorganer, men brugerne af disse standarder gøres opmærksomme på, at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt.

Anmærkning 2.1

Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav.

Anmærkning 3

I tilfælde af tillæg til standarder, er referencestandarden EN CCCCC:YYYY, inkl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg. Den erstattede standard (kolonne 3) består derfor af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav.

Anmærkning 4

Et produkt formodes at være overensstemmende, hvis det opfylder kravene i del 1 og den relevante del 2, når denne del 2 også er anført i Den Europæiske Unions Tidende under direktiv 98/37/EF.

Anmærkning:

Oplysninger om, hvorvidt standarder er disponible, kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganer eller hos de nationale standardiseringsorganer; en liste over disse er vedlagt som bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (2) ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF (3).

Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke, at standarderne findes på alle fællesskabssprog.

Denne liste erstatter alle tidligere lister offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen sørger for en ajourføring af listen.

Yderligere oplysninger om harmoniserede standarder kan findes på internetadressen http://europa.eu.int/comm/enterprise/newapproach/standardization/harmstds/


(1)  ESO: Europæisk standardiseringsorgan:

CEN: rue de Stassart 36, B-1050 Bruxelles, tlf. (32-2) 550 08 11, fax (32-2) 550 08 19 (http://www.cenorm.be);

CENELEC: rue de Stassart 35, B-1050 Bruxelles, tlf. (32-2) 519 68 71, fax (32-2) 519 69 19 (http://www.cenelec.org);

ETSI: 650, route des Lucioles, F-06921 Sophia Antipolis, tlf. (33) 492 94 42 00, fax (33) 493 65 47 16 (http://www.etsi.org).

(2)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(3)  EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18


Top