Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0675

    Rådets afgørelse 2006/675/FUSP af 10. august 2006 om Det Schweiziske Forbunds bidrag til Den Europæiske Unions militæroperation til støtte for De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC) under valgprocessen (operation EUFOR RD Congo)

    EUT L 276 af 7.10.2006, p. 109–109 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 200M af 1.8.2007, p. 14–14 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/675/oj

    7.10.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 276/109


    RÅDETS AFGØRELSE 2006/675/FUSP

    af 10. august 2006

    om Det Schweiziske Forbunds bidrag til Den Europæiske Unions militæroperation til støtte for De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC) under valgprocessen (operation EUFOR RD Congo)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 13, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité vedtog i overensstemmelse med traktatens artikel 25, stk. 3, og i henhold til artikel 10, stk. 2, i Rådets fælles aktion 2006/319/FUSP af 27. april 2006 om Den Europæiske Unions militæroperation til støtte for De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC) under valgprocessen (1), afgørelse MONUC SPT/1/2006 (2), og afgørelse MONUC SPT/2/2006 (3) den 30. maj 2006.

    (2)

    I forlængelse af anbefalingerne fra EU-operationens øverstbefalende og EU's Militærkomité om bidrag fra Det Schweiziske Forbund bør Det Schweiziske Forbunds bidrag accepteres.

    (3)

    I medfør af artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af de af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1.   Det Schweiziske Forbunds tilbud om et bidrag til operation EUFOR RD Congo accepteres herved.

    2.   Det Schweiziske Forbund bliver repræsenteret i den bidragyderkomité, der er nedsat ved afgørelse MONUC SPT/2/2006.

    Artikel 2

    Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

    Artikel 3

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2006.

    På Rådets vegne

    E. TUOMIOJA

    Formand


    (1)  EUT L 116 af 29.4.2006, s. 98.

    (2)  EUT L 197 af 19.7.2006, s. 14.

    (3)  EUT L 194 af 14.7.2006, s. 31.


    Top