This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006D0434
2006/434/EC: Commission Decision of 23 June 2006 establishing the Community’s financial contribution to the expenditure incurred in the context of the emergency measures taken to combat classical swine fever in Luxembourg in 2002 (notified under document number C(2006) 2410)
2006/434/EF: Kommissionens beslutning af 23. juni 2006 om fastsættelse af EF-tilskuddet til dækning af udgifterne til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002 (meddelt under nummer K(2006) 2410)
2006/434/EF: Kommissionens beslutning af 23. juni 2006 om fastsættelse af EF-tilskuddet til dækning af udgifterne til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002 (meddelt under nummer K(2006) 2410)
EUT L 173 af 27.6.2006, p. 29–30
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 118M af 8.5.2007, p. 932–933
(MT)
In force
27.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 173/29 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 23. juni 2006
om fastsættelse af EF-tilskuddet til dækning af udgifterne til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002
(meddelt under nummer K(2006) 2410)
(Kun den franske udgave er autentisk)
(2006/434/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der var udbrud af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002. Sygdomsudbruddet udgjorde en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand. |
(2) |
For at forebygge, at sygdommen breder sig, og bidrage til, at den udryddes så hurtigt som muligt, skal Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i beslutning 90/424/EØF yde finansiel støtte til medlemsstatens støtteberettigede udgifter til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdommen. |
(3) |
Ved Kommissionens beslutning 2003/491/EF af 3. juli 2003 om EF-tilskud til udryddelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002 (2) blev der bevilget EF-tilskud til Luxembourg til dækning af udgifterne til de hasteforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest, der blev gennemført i 2002. |
(4) |
Der blev i overensstemmelse med samme beslutning udbetalt et forskud på 500 000 EUR. |
(5) |
I henhold til beslutningen skal restbeløbet af EF-tilskuddet fastsættes på grundlag af den anmodning, Luxembourg fremlagde den 17. juli 2003, dokumentation, der bekræfter beløbene i anmodningen, og resultaterne af Kommissionens kontrol på stedet. Det beløb, der er angivet i anmodningen fra Luxembourg, er 3 253 235 EUR; EF-tilskuddet hertil kan ikke være på mere end 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter. |
(6) |
På baggrund af ovenstående bør det samlede EF-tilskud til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002 nu fastsættes. |
(7) |
Ifølge resultaterne af Kommissionens kontrol i henhold til EF-forskrifterne på veterinærområdet og betingelserne for tildeling af EF-tilskud er det ikke alle de indberettede udgifter, der kan godkendes som støtteberettigede. |
(8) |
Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter blev meddelt de luxembourgske myndigheder ved skrivelse af 4. november 2005. |
(9) |
Kommissionens endelige konklusioner, hvori der er taget hensyn til de supplerende oplysninger, Luxembourg sendte til Kommissionen den 15. december 2005, blev sendt til de luxembourgske myndigheder den 18. januar 2006. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
EF-tilskuddet til dækning af udgifterne til udryddelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002 i henhold til beslutning 2003/491/EF fastsættes til i alt 1 589 734 EUR.
Der er i henhold til beslutning 2003/491/EF udbetalt et forskud på 500 000 EUR, og restbeløbet er således på 1 089 734 EUR, som udbetales til Luxembourg.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Storhertugdømmet Luxembourg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved beslutning 2006/53/EF (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37).
(2) EUT L 168 af 5.7.2003, s. 23.