This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006D0366
Council Decision 2006/366/CFSP of 20 March 2006 concerning the conclusion of the Agreement between the European Union and the Government of Georgia on the status in Georgia of the European Union Special Representative for the South Caucasus and his/her support team
Rådets afgørelse 2006/366/FUSP af 20. marts 2006 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgiens regering om status i Georgien for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og dennes støttegruppe
Rådets afgørelse 2006/366/FUSP af 20. marts 2006 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgiens regering om status i Georgien for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og dennes støttegruppe
EUT L 135 af 23.5.2006, p. 14–14
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 294M af 25.10.2006, p. 107–107
(MT)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/366/oj
|
23.5.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 135/14 |
RÅDETS AFGØRELSE 2006/366/FUSP
af 20. marts 2006
om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgiens regering om status i Georgien for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og dennes støttegruppe
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24,
under henvisning til henstilling fra formandskabet, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I opfølgning af afgørelsen om EU's reaktion på situationen efter afslutningen af OSCE's grænseovervågningsmission i Georgien ved at styrke EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus vedtog Rådet den 28. juli 2005 fælles aktion 2005/582/FUSP om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus (1). |
|
(2) |
Ved Rådets afgørelse af 3. oktober 2005 blev formandskabet bemyndiget til at indlede forhandlinger bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant i nødvendigt omfang, og i forlængelse heraf har formandskabet forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og Georgiens regering om status i Georgien for EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og dennes støttegruppe. |
|
(3) |
Aftalen bør godkendes — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgiens regering om status i Georgien for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og dennes støttegruppe godkendes herved på Unionens vegne.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Unionen.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2006.
På Rådets vegne
U. PLASSNIK
Formand
(1) EUT L 199 af 29.7.2005, s. 92. Ændret ved fælles aktion 2006/121/FUSP (EUT L 49 af 21.2.2006, s. 14).
OVERSÆTTELSE
AFTALE
mellem Den Europæiske Union og Georgiens regering om status i Georgien for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og dennes støttegruppe
GEORGIENS REGERING, i det følgende benævnt »værtsparten«,
på den ene side, og
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »EU«,
på den anden side,
i det følgende tilsammen benævnt »parterne«,
ER UNDER HENSYN TIL:
BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Almindelige bestemmelser
1. Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) og medlemmerne af dennes støttegruppe, herunder administrativt og teknisk personale samt lokalt ansatte, skal overholde værtspartens love og administrative bestemmelser og afstå fra enhver handling eller aktivitet, der er uforenelig med deres opgavers upartiske og internationale karakter eller med bestemmelserne i denne aftale.
2. EUSR underretter regelmæssigt og i god tid værtspartens regering om antallet af, navnene på og nationaliteten af de medlemmer af støttegruppen, herunder administrativt og teknisk personale samt lokalt ansatte, der er udstationeret på værtspartens område, ved at forelægge værtspartens udenrigsministerium en fortegnelse herover.
Artikel 2
Immuniteter og privilegier for EUSR og dennes støttegruppe
EUSR og medlemmerne af dennes støttegruppe, bortset fra administrativt og teknisk personale (herunder lokalt ansatte) ansat af EUSR, indrømmes privilegier og immuniteter, som svarer til dem, der gælder for diplomatiske repræsentanter i henhold til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, i det følgende benævnt »Wienerkonventionen«. Disse privilegier og immuniteter indrømmes også EUSR's og ovennævnte støttegruppemedlemmers familiemedlemmer.
Artikel 3
Status for EUSR og dennes støttegruppe
EUSR og dennes støttegruppe indrømmes samme status som en diplomatisk repræsentation i henhold til Wienerkonventionen.
Artikel 4
Immuniteter og privilegier for det administrative og tekniske personale
Det administrative og tekniske personale ansat af EUSR indrømmes herved privilegier og immuniteter svarende til dem, som administrativt og teknisk personale ved en diplomatisk repræsentation har i henhold til Wienerkonventionen.
Artikel 5
Lokalt ansattes status
Lokalt ansatte ved EUSR, der er statsborgere i værtsparten, eller som fast opholder sig på værtspartens område, indrømmes samme status som lokalt ansatte ved diplomatiske repræsentationer på værtspartens område i henhold til Wienerkonventionen.
Artikel 6
Sikkerhed
1. Værtspartens regering tager med egne midler det fulde ansvar for at garantere sikkerheden for støttegruppens personale og træffer med henblik herpå efter at have rådført sig med EUSR eller dennes udpegede repræsentant alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte støttegruppen og garantere dennes sikkerhed, herunder også, uden betaling, aktiviteter i forbindelse med nødevakuering af støttegruppen under anvendelse af alle nødvendige midler.
2. Værtspartens myndigheder har til enhver tid ansvaret for støttegruppens personlige sikkerhed og for sikkerheden omkring befordring og indkvartering af gruppen, når den arbejder uden for Tbilisi.
3. Når det er aftalt med EUSR eller dennes udpegede repræsentant, og det er påkrævet af hensyn til den herskende sikkerhedssituation, omfatter denne sikkerhed et tilstrækkeligt antal bevæbnede medarbejdere med den nødvendige udrustning, som ledsager støttegruppen, hvor den end bevæger sig hen, også under helikoptertransport.
Artikel 7
Adgang til grænser
EUSR og dennes støttegruppe har som led i deres opgaver uhindret adgang til værtspartens nordlige, østlige, og sydlige grænse.
Artikel 8
Ikrafttræden og ophør
1. Denne aftale træder i kraft, når parterne skriftligt har meddelt, at de interne betingelser for ikrafttræden er opfyldt.
2. Denne aftale kan ændres efter gensidig skriftlig overenskomst mellem parterne. Sådanne ændringer træder i kraft som anført i stk. 1.
3. Denne aftale forbliver i kraft, indtil EUSR og dennes støttegruppe er endeligt udrejst.
4. Denne aftale kan opsiges ved skriftlig underretning af den anden part. Opsigelsen får virkning 60 dage efter, at den anden part har modtaget underretning om opsigelsen.
5. Denne aftales ophør eller opsigelse berører ikke rettigheder eller forpligtelser, der følger af gennemførelsen af denne aftale forud for dens ophør eller opsigelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2006 på engelsk.