This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006D0331
2006/331/EC: Commission Decision of 5 May 2006 derogating from Regulation (EC) No 2848/98 as regards the extension of the deadlines for delivering raw tobacco in Greece for the 2005 harvest (notified under document number C(2006) 1784)
2006/331/EF: Kommissionens beslutning af 5. maj 2006 om fravigelse af forordning (EF) nr. 2848/98 for så vidt angår udsættelse af fristen for levering af råtobak i Grækenland for 2005-høsten (meddelt under nummer K(2006) 1784)
2006/331/EF: Kommissionens beslutning af 5. maj 2006 om fravigelse af forordning (EF) nr. 2848/98 for så vidt angår udsættelse af fristen for levering af råtobak i Grækenland for 2005-høsten (meddelt under nummer K(2006) 1784)
EUT L 121 af 6.5.2006, p. 55–55
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010
6.5.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 121/55 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 5. maj 2006
om fravigelse af forordning (EF) nr. 2848/98 for så vidt angår udsættelse af fristen for levering af råtobak i Grækenland for 2005-høsten
(meddelt under nummer K(2006) 1784)
(Kun den græske tekst er autentisk)
(2006/331/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak (1), særlig artikel 7, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren (2), er der fastsat frister for producenternes levering af råtobak til forarbejdningsvirksomhederne. Selv om forordning (EF) nr. 2848/98 med virkning fra den 1. januar 2006 blev ophævet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 af 29. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer (3), gælder forordningen fortsat for 2005-høsten, jf. artikel 172, stk. 3b, i forordning (EF) nr. 1973/2004. |
(2) |
Som følge af de særligt vanskelige vejrforhold i Grækenland, bl.a. langt større nedbør og betydelig lavere temperaturer end normalt for sæsonen, er bearbejdningen og leveringen af tobak blevet stærkt forsinket. |
(3) |
Fristerne for levering af tobakken til virksomhederne for den første bearbejdning i Grækenland bør derfor forlænges. |
(4) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Tobak — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Uanset artikel 16 i forordning (EF) nr. 2848/98 udsættes fristerne i nævnte artikel med 30 dage for 2005-høsten i Grækenland.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Den Hellenske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. maj 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 70. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1679/2005 (EUT L 271 af 15.10.2005, s. 1).
(2) EFT L 358 af 31.12.1998, s. 17. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1809/2004 (EUT L 318 af 19.10.2004, s. 18).
(3) EUT L 345 af 20.11.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 263/2006 (EUT L 46 af 16.2.2006, s. 24).