This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006D0168
2006/168/EC: Commission Decision of 4 January 2006 establishing the animal health and veterinary certification requirements for imports into the Community of bovine embryos and repealing Decision 2005/217/EC (notified under document number C(2005) 5796) (Text with EEA relevance)
2006/168/EF: Kommissionens beslutning af 4. januar 2006 om fastsættelse af krav vedrørende dyresundhed og udstedelse af veterinærcertifikat ved import af kvægembryoner til Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2005/217/EF (meddelt under nummer K(2005) 5796) (EØS-relevant tekst)
2006/168/EF: Kommissionens beslutning af 4. januar 2006 om fastsættelse af krav vedrørende dyresundhed og udstedelse af veterinærcertifikat ved import af kvægembryoner til Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2005/217/EF (meddelt under nummer K(2005) 5796) (EØS-relevant tekst)
EUT L 57 af 28.2.2006, p. 19–34
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 118M af 8.5.2007, p. 320–335
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; ophævet ved 32021R0404
28.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 57/19 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 4. januar 2006
om fastsættelse af krav vedrørende dyresundhed og udstedelse af veterinærcertifikat ved import af kvægembryoner til Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2005/217/EF
(meddelt under nummer K(2005) 5796)
(EØS-relevant tekst)
(2006/168/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 89/556/EØF af 25. september 1989 om fastsættelse af veterinærpolitimæssige betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra tredjelande (1), særlig artikel 7, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, første afsnit, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved direktiv 89/556/EØF fastsættes de veterinærpolitimæssige betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med friske og frosne embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra tredjelande. |
(2) |
Direktiv 89/556/EØF bestemmer bl.a., at kvægembryoner kun må sendes fra en medlemsstat til en anden, hvis de er befrugtet ved kunstig insemination eller ved in vitro-befrugtning med sæd fra en donortyr på en tyrestation, der er godkendt af de kompetente myndigheder til at indsamle, behandle og opbevare sæd, eller med sæd, der er indført under overholdelse af Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med tyresæd og indførsel heraf (2). |
(3) |
I Kommissionens beslutning 92/452/EØF af 30. juli 1992 om opstilling af lister over embryonindsamlingsteam og embryonproduktionsteam, der i tredjelande er godkendt til udførsel af koembryoner til Fællesskabet (3), fastsættes det, at medlemsstaterne kun kan indføre sådanne embryoner fra tredjelande, hvis de er blevet indsamlet, behandlet (herunder in vitro-befrugtning) og opbevaret af embryonindsamlingsteam, som er anført på listen i nævnte beslutning. |
(4) |
Som følge af handelsproblemer i forbindelse med de nye, strengere krav til tyresæd, der anvendes til befrugtning, i Kommissionens beslutning 92/471/EØF (4), vedtog Kommissionen beslutning 2005/217/EF af 9. marts 2005 om fastsættelse af dyresundhedsmæssige betingelser og krav om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af koembryoner til Fællesskabet (5). |
(5) |
I henhold til beslutning 2005/217/EF kan der i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2006, importeres kvægembryoner, der er indsamlet eller produceret inden den 1. januar 2006, og som er befrugtet med sæd, der ikke helt opfylder kravene i direktiv 88/407/EØF, på betingelse af at de pågældende embryoner implanteres i køer og kvier i bestemmelsesmedlemsstaten og ikke gøres til genstand for handel inden for Fællesskabet. |
(6) |
International Embryo Transfer Society (IETS) har vurderet risikoen for overførsel af visse smitsomme sygdomme via embryoner til recipienter eller afkom som ubetydelig, forudsat at embryonerne håndteres korrekt mellem indsamling og overflytning. Den samme holdning har Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), når det drejer sig om in vivo-befrugtede embryoner. Af hensyn til dyresundheden bør der dog træffes sikkerhedsforanstaltninger i et tidligere led for så vidt angår sæd, som anvendes til befrugtning, navnlig hvad angår in vitro-producerede embryoner. |
(7) |
Fællesskabets krav i forbindelse med import af kvægembryoner fremkommet ved naturlig (in vivo) befrugtning og produceret ved in vitro-befrugtning, navnlig hvad angår sæd, der anvendes til befrugtning, bør derfor tilpasses. |
(8) |
På grundlag af IETS' risikovurdering og i tråd med OIE's anbefalinger bør betingelserne for import af in vivo-befrugtede kvægembryoner forenkles, mens der bør opretholdes strengere dyresundhedsbetingelser for import af in vitro-producerede embryoner, med særlige restriktioner, når zona pellucida er blevet beskadiget ved processen. |
(9) |
Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør beslutning 2005/217/EØF ophæves og erstattes med nærværende beslutning. |
(10) |
For at gøre det muligt for erhvervslivet at tilpasse sig de nye krav, der fastsættes ved denne beslutning, bør der imidlertid fastsættes en overgangsperiode, hvori import til Fællesskabet af embryoner af tamkvæg, der er indsamlet eller produceret inden den 1. januar 2006, på visse betingelser er tilladt i overensstemmelse med kravene i bilag V til denne beslutning. |
(11) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Almindelige importbetingelser for embryoner
Medlemsstaterne tillader import af embryoner af tamkvæg (i det følgende benævnt »embryoner«), der er indsamlet eller produceret i et tredjeland, der er opført i bilag I til nærværende beslutning, af godkendte embryonindsamlingsteam eller embryonproduktionsteam, der er opført i bilaget til beslutning 92/452/EØF.
Artikel 2
Import af in vivo-befrugtede embryoner
Medlemsstaterne tillader import af embryoner, der er fremkommet ved in vivo-befrugtning, og som opfylder de dyresundhedskrav, der er fastlagt i veterinærcertifikatmodellen i bilag II.
Artikel 3
Import af in vitro-producerede embryoner
1. Medlemsstaterne tillader import af embryoner, der er produceret ved in vitro-befrugtning med sæd, der opfylder kravene i direktiv 88/407/EØF, og som opfylder de dyresundhedskrav, der er fastlagt i veterinærcertifikatmodellen i bilag III til denne beslutning.
2. Medlemsstaterne tillader import af embryoner, der er produceret ved in vitro-befrugtning med sæd, der er produceret på godkendte tyrestationer eller opbevaret i sædbanker i tredjelande opført i bilag I til Kommissionens beslutning 2004/639/EF (6), og som opfylder de dyresundhedskrav, der er fastlagt i veterinærcertifikatmodellen i bilag IV til denne beslutning, på betingelse af at de pågældende embryoner:
a) |
ikke gøres til genstand for handel inden for Fællesskabet |
b) |
udelukkende implanteres i køer og kvier, der holdes i den bestemmelsesmedlemsstat, der er angivet i veterinærcertifikatet. |
Artikel 4
Overgangsforanstaltninger
Uanset artikel 2 og 3 tillader medlemsstaterne indtil den 31. december 2006 import fra de i bilag I opførte tredjelande af embryoner, der opfylder:
a) |
de dyresundhedskrav, der er fastlagt i veterinærcertifikatmodellen i bilag V |
b) |
følgende betingelser:
|
Artikel 5
Ophævelse
Beslutning 2005/217/EF ophæves.
Artikel 6
Anvendelse
Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2006.
Artikel 7
Adressater
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. januar 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 302 af 19.10.1989, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(2) EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/101/EF (EUT L 30 af 4.2.2004, s. 15).
(3) EFT L 250 af 29.8.1992, s. 40. Senest ændret ved beslutning 2005/774/EF (EUT L 291 af 5.11.2005, s. 46).
(4) EFT L 270 af 15.9.1992, s. 27. Senest ændret ved beslutning 2004/786/EF (EUT L 346 af 23.11.2004, s. 32).
(5) EUT L 69 af 16.3.2005, s. 41.
(6) EUT L 292 af 15.9.2004, s. 21.
BILAG I
ISO-kode |
Land |
Relevant sundhedscertifikat |
Bemærkninger |
||
AR |
Argentina |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
|
AU |
Australien |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
De supplerende garantier, der er fastsat i punkt 11.5.2 i certifikatet i bilag II og i punkt 11.6.2 i certifikaterne i bilag III og IV, er obligatoriske. |
CA |
Canada |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
|
CH |
Schweiz (1) |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
|
HR |
Kroatien |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
|
IL |
Israel |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
|
MK |
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (2) |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
|
NZ |
New Zealand |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
|
RO |
Rumænien |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
|
US |
USA |
BILAG II |
BILAG III |
BILAG IV |
|
(1) Jf. dog eventuelle særlige certifikatkrav fastsat ved relevante EF-aftaler med tredjelande.
(2) Foreløbig kode, der ikke foregriber landets definitive betegnelse, efter at de forhandlinger, der finder sted for øjeblikket i FN, er afsluttet.
BILAG II
In vivo-befrugtede embryoner af tamkvæg til import, som er indsamlet i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/556/EØF
BILAG III
In vitro-producerede embryoner af tamkvæg til import, som er befrugtet med sæd, der er i overensstemmelse med Rådets direktiv 88/407/EØF
BILAG IV
In vitro-producerede embryoner af tamkvæg, som er befrugtet med sæd fra tyrestationer eller sædbanker, der er godkendt af den kompetente myndighed I eksportlandet
BILAG V
VETERINÆRCERTIFIKAT EMBRYONER AF TAMKVÆG TIL IMPORT, SOM ER INDSAMLET ELLER PRODUCERET INDEN DEN 1. JANUAR 2006