Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0011

    2006/11/EF: Kommissionens beslutning af 11. januar 2006 om ændring af beslutning 2005/758/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Kroatien og om ophævelse af beslutning 2005/749/EF (meddelt under nummer K(2005) 6025) EØS-relevant tekst.

    EUT L 7 af 12.1.2006, p. 29–31 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 118M af 8.5.2007, p. 15–17 (MT)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 27/07/2006; stiltiende ophævelse ved 32006D0533

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/11(1)/oj

    12.1.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 7/29


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 11. januar 2006

    om ændring af beslutning 2005/758/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Kroatien og om ophævelse af beslutning 2005/749/EF

    (meddelt under nummer K(2005) 6025)

    (EØS-relevant tekst)

    (2006/11/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 18, stk. 7,

    under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (2), særlig artikel 22, stk. 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og andre fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan udgøre en alvorlig trussel mod dyre- og folkesundheden og gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet. Der er en risiko for, at sygdomsagensen kan blive indslæbt via international handel med levende fjerkræ og fjerkræprodukter.

    (2)

    Kroatien underrettede Kommissionen om, at et aviær influenza-virus af subtype H5N1 (asiatisk stamme) indsamlet fra et klinisk tilfælde hos en vildlevende art var blevet isoleret. Kommissionens beslutning 2005/749/EF (3) blev derfor vedtaget, og den blev senere erstattet af Kommissionen beslutning 2005/758/EF af 27. oktober 2005 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Kroatien og om ophævelse af beslutning 2005/749/EF (4).

    (3)

    Kroatien har anvendt strenge sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger og har forelagt Kommissionen yderligere oplysninger om sygdomssituationen, som berettiger, at importsuspensionen begrænses til kun at omfatte den del af Kroatiens område, der er berørt.

    (4)

    Beslutning 2005/758/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I beslutning 2005/758/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 1, stk. 1, hovedet, affattes således:

    »Medlemsstaterne suspenderer import af følgende fra den del af Kroatiens område, der er anført i bilaget:«.

    2)

    Som bilag indsættes teksten i bilaget til nærværende beslutning.

    Artikel 2

    Medlemsstaterne træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning og offentliggøre foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. januar 2006.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

    (2)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1). Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

    (3)  EUT L 280 af 25.10.2005, s. 23.

    (4)  EUT L 285 af 28.10.2005, s. 50.


    BILAG

    »BILAG

    Del af Kroatiens område omhandlet i artikel 1, stk. 1

    ISO-landekode

    Landenavn

    Dele af området

    HR

    Kroatien

    Følgende regioner i Kroatien:

    Viroviticko-Podravska

    Osjecko-Baranjska«


    Top