Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R2127

Kommissionens forordning (EF) nr. 2127/2005 af 22. december 2005 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 340 af 23.12.2005, pp. 35–36 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 348M af 24.12.2008, pp. 425–427 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/2127/oj

23.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/35


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2127/2005

af 22. december 2005

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på specifikke fællesskabsregler med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2005.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 (EUT L 286 af 28.10.2005, s. 1).

(2)   EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13).


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Et ukomplet og ikke samlet nyt firehjulet køretøj af pickup-typen, med en dieselmotor med slagvolumen 2 500 cm3, total egenvægt 2 650 kg og total lasteevne 1 000 kg.

Køretøjet har én række sæder med plads til to personer (inklusive føreren) og et åbent lad af længde 2,28 m.

Alle dele forelægges og angives samtidigt til samme toldsted.

Radiator, vinduer, dæk, batteri, støddæmpere, sæde- og dørbeklædning foreligger ikke.

8704 21 91

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 2 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur samt teksten til KN-kode 8704 , 8704 21 og 8704 21 91 .

Køretøjet tariferes under pos. 8704 , fordi det fremtræder som et i det væsentlige komplet eller færdigt køretøj (almindelig tariferingsbestemmelse 2 a), første punktum). Se også forklarende bemærkninger til HS, kapitel 87, almindelige bemærkninger.

At køretøjet foreligger i ikke samlet stand, har ingen betydning for tariferingen som en komplet eller færdig vare (almindelig tariferingsbestemmelse 2 a), andet punktum).


Top