Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R2125

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2125/2005 af 22. december 2005 om overgangsforanstaltninger som følge af vedtagelsen af forbedrede handelsordninger for udførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Rumænien

    EUT L 340 af 23.12.2005, p. 31–32 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 321M af 21.11.2006, p. 389–390 (MT)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 18/01/2011

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/2125/oj

    23.12.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 340/31


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2125/2005

    af 22. december 2005

    om overgangsforanstaltninger som følge af vedtagelsen af forbedrede handelsordninger for udførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Rumænien

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 8, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Fællesskabet har for nylig indgået en handelsaftale om forarbejdede landbrugsprodukter med Rumænien som forberedelse af landets tiltrædelse af Fællesskabet. Hvad angår Fællesskabet indeholder denne aftale indrømmelser, som indebærer, at eksportrestitutionerne for visse forarbejdede landbrugsprodukter afskaffes.

    (2)

    I afgørelse nr. 3/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien den 5. juli 2005 om forbedring af handelsordningerne for forarbejdede landbrugsprodukter omhandlet i protokol nr. 3 til Europaaftalen (2) bestemmes det, at restitutionerne for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er opført i traktatens bilag I, afskaffes fra den 1. december 2005, når produkterne udføres til Rumænien.

    (3)

    Til gengæld for afskaffelsen af eksportrestitutioner som fastsat i afgørelse nr. 3/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien har de rumænske myndigheder forpligtet sig til at indføre gensidige præferenceimportordninger for varer, som indføres på deres område, hvis de pågældende varer er ledsaget af en kopi af udførselsangivelsen med en særlig oplysning om, at der ikke kan udbetales eksportrestitutioner for varerne. Hvis sådanne dokumenter ikke foreligger, anvendes den fulde toldsats.

    (4)

    Når afgørelse nr. 3/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien er trådt i kraft, kan der for varer, for hvilke erhvervsdrivende har ansøgt om restitutionslicenser i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten, og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (3), ikke længere ydes restitution ved udførsel til Rumænien.

    (5)

    Det bør være muligt at nedsætte restitutionslicenserne og frigive den tilsvarende sikkerhed forholdsmæssigt, når de erhvervsdrivende behørigt over for den kompetente nationale myndighed kan godtgøre, at deres ansøgninger om restitution er blevet berørt af ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 3/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien. Den nationale kompetente myndighed bør, når den tager stilling til ansøgninger om nedsættelse af restitutionslicensens beløb og forholdsmæssig frigivelse af den relevante sikkerhed, i tvivlstilfælde navnlig tage hensyn til de dokumenter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 4045/89 af 21. december 1989 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, og om ophævelse af direktiv 77/435/EØF (4), uden at dette dog berører anvendelsen af de øvrige bestemmelser i nævnte forordning. Af administrative årsager bør det fastsættes, at anmodninger om nedsættelse af restitutionslicensens beløb og frigivelse af sikkerheden skal indgives inden for et kort tidsrum, og at der skal gives meddelelse til Kommissionen om bevilgede nedsættelser så betids, at beløbene kan tages i betragtning, når Kommissionen fastsætter det beløb, for hvilket der udstedes restitutionslicenser til brug fra den 1. februar 2006 i henhold til forordning (EF) nr. 1043/2005.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Traktatens Bilag i —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Varer, for hvilke eksportrestitutioner er afskaffet ved afgørelse nr. 3/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien, indføres toldfrit, toldfrit inden for kontingenterne eller til nedsatte toldsatser til Rumænien, hvis de pågældende varer er ledsaget af en behørigt udfyldt kopi af udførselsangivelsen med følgende oplysning i rubrik 44:

    »Eksportrestitution: 0 EUR/afgørelse nr. 3/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien«.

    Artikel 2

    1.   Restitutionslicenser, som er udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1043/2005 for udførsel af varer, for hvilke eksportrestitutioner er afskaffet ved afgørelse nr. 3/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien, kan på anmodning af den berørte part nedsættes på de i stk. 2 fastsatte betingelser.

    2.   For at komme i betragtning til en nedsættelse af restitutionslicensens beløb skal der være ansøgt om de i stk. 1 nævnte licenser inden datoen for ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 3/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien, og gyldighedsperioden for licenserne skal udløbe efter den 30. november 2005.

    3.   Licensen nedsættes med det beløb, for hvilket den berørte part ikke kan ansøge om eksportrestitutioner som følge af ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 3/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien, som behørigt godtgjort over for den kompetente nationale myndighed.

    De kompetente myndigheders vurdering støtter sig i tvivlstilfælde navnlig på de forretningspapirer, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 4045/89.

    4.   Den relevante sikkerhed frigives i forhold til den pågældende nedsættelse.

    Artikel 3

    1.   For at komme i betragtning i henhold til artikel 2 skal anmodningen være den kompetente nationale myndighed i hænde senest den 7. januar 2006.

    2.   Medlemsstaterne giver senest den 14. januar 2006 Kommissionen meddelelse om de beløb, for hvilke der er bevilget nedsættelser i henhold til denne forordnings artikel 2, stk. 3. De beløb, der er givet meddelelse om, tages i betragtning ved fastsættelsen af det beløb, for hvilket der udstedes restitutionslicenser til brug fra den 1. februar 2006, i henhold til artikel 33, litra c), i forordning (EF) nr. 1043/2005.

    Artikel 4

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2005.

    På Kommissionens vegne

    Günter VERHEUGEN

    Næstformand


    (1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

    (2)  EUT L 324 af 10.12.2005, s. 26.

    (3)  EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24.

    (4)  EFT L 388 af 30.12.1989, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2154/2002 (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 4).


    Top