Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R1986

Kommissionens forordning (EF) nr. 1986/2005 af 6. december 2005 om åbning af toldkontingenter ved indførsel til Fællesskabet af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Rumænien og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2244/2004

EUT L 319 af 7.12.2005, pp. 3–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 321M af 21.11.2006, pp. 327–330 (MT)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/12/2005

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1986/oj

7.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1986/2005

af 6. december 2005

om åbning af toldkontingenter ved indførsel til Fællesskabet af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Rumænien og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2244/2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 98/626/EF af 5. oktober 1998 om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Finlands, Kongeriget Sveriges og Republikken Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union og resultaterne af landbrugsforhandlingerne under Uruguay-runden, også forbedringerne af den eksisterende præferenceordning (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I protokol nr. 3 til Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Rumænien, godkendt ved Rådets og Kommissionens afgørelse 94/907/EF, EKSF, Euratom af 19. december 1994 om indgåelse af Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (3), fastsættes handelsordningerne for de forarbejdede landbrugsprodukter, der er anført deri.

(2)

Protokol nr. 3 er blevet ændret ved protokollen om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Rumænien (4), godkendt ved afgørelse 98/626/EF. Protokollen indeholder bestemmelser om åbning af årlige toldkontingenter for visse varer med oprindelse i Rumænien. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2004 af 23. december 2004 om åbning for 2005 af toldkontingenter ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Rumænien (5), blev disse toldkontingenter åbnet for 2005.

(3)

Ved afgørelse nr. 3 truffet af Associeringsrådet EF-Rumænien (6) blev protokol nr. 3 til Europaaftalen ændret. Denne afgørelse indeholder bestemmelser om en fuldstændig eller gradvis liberalisering af handelen for visse forarbejdede landbrugsprodukter og nye toldkontingenter for andre produkter. Den træder i kraft den 1. december 2005.

(4)

De toldkontingenter, der blev åbnet for 2005, bør derfor ikke længere anvendes, og der bør åbnes andre for 2005 og 2006. I henhold til afgørelse …/.../EF truffet af Associeringsrådet EF-Rumænien bør disse nye kontingenter for 2005 nedsættes i forhold til det antal måneder, der allerede er forløbet inden nævnte afgørelses ikrafttræden.

(5)

I henhold til Rådets afgørelse af 27. juni 2005 om den holdning, Fællesskabet skal indtage i det associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side, vedrørende forbedring af handelsordningerne for forarbejdede landbrugsprodukter omhandlet i protokol nr. 3 til Europaaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien, skal de toldkontingenter, der er fastsat i bilag III til afgørelse nr. 3 truffet af Associeringsrådet EF-Rumænien, forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (7).

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De fællesskabstoldkontingenter for varer med oprindelse i Rumænien, der er anført i bilaget, åbnes for 2005 fra den 1. december til den 31. december 2005 og for 2006 fra den 1. januar til den 31. december.

Artikel 2

De i artikel 1 nævnte fællesskabstoldkontingenter forvaltes i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 3

Forordning (EF) nr. 2244/2004 ophæves med virkning fra den dato, der er fastsat i artikel 4, stk. 2.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. december 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2005.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)   EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

(2)   EFT L 301 af 11.11.1998, s. 1.

(3)   EFT L 357 af 31.12.1994, s. 1.

(4)   EFT L 301 af 11.11.1998, s. 3.

(5)   EUT L 381 af 28.12.2004, s. 8.

(6)  Endnu ikke offentliggjort i EUT

(7)   EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 883/2005 (EUT L 148 af 11.6.2005, s. 5).


BILAG

Kontingenter og told ved indførsel til Fællesskabet af varer med oprindelse i Rumænien

Løbenr.

KN-kode

Varebeskrivelse

Kontingentmængde

(tons)

Toldsats inden for kontingentet

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

 

 

 

Fra 1.12.2005 til 31.12.2005

Fra 1.1.2006 til 31.12.2006

 

09.5836

ex 0405

Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter:

91 667

1 200

0  %

ex 0405 20

- Smørbare mælkefedtprodukter:

 

 

 

0405 20 10

- - Med fedtindhold på 39 vægtprocent og derover, men under 60 vægtprocent

 

 

 

0405 20 30

- - Med fedtindhold på 60 vægtprocent og derover, men ikke over 75 vægtprocent

 

 

 

09.5838

ex 1704

Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade):

 

 

 

ex 1704 90

- Andre varer:

 

 

 

1704 90 99

- - - - - I andre tilfælde

25

330

0  %

09.5840

ex 1806

Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao:

 

 

 

ex 1806 10

- Kakaopulver, tilsat sukker eller andre sødemidler

 

 

 

1806 10 90

- - Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) eller isoglucose beregnet som saccharose på 80 vægtprocent og derover

3 667

50

0  %

09.5842

ex 1806

Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao:

 

 

 

ex 1806 90

- Andre varer:

 

 

 

1806 90 90

- - - Andre varer

3 667

50

0  %

09.5845

ex 1901

Maltekstrakt; tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldtændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404 , også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændigt fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet:

 

 

 

ex 1901 90

- Andre varer:

 

 

 

- - - Andre varer:

 

 

 

1901 90 99

- - - I andre tilfælde

3 667

50

0  %

09.5847

ex 1905

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse:

 

 

 

ex 1905 90

- Andre varer:

 

 

 

1905 90 90

- - - - I andre tilfælde

1 833

24

0  %

09.5849

ex 2202

Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, og andre ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under pos. 2009 :

125

1 500

0  %

ex 2202 90

- Andre varer:

 

 

 

- - - I andre tilfælde, med indhold af fedt af varer henhørende under pos. 0401 -0404 :

 

 

 

2202 90 91

- - - - - - under 0,2 vægtprocent

 

 

 

2202 90 95

- - - 0,2 vægtprocent eller derover, men under 2 vægtprocent

 

 

 

2202 90 99

- - - 2 vægtprocent eller derover

 

 

 

09.5860

2205

Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer:

55

720

50 % af MFN-satsen (*1)

2205 10

- I beholdere med indhold af 2 liter eller derunder:

 

 

 

2205 10 10

- - Med et virkeligt alkoholindhold på 18 % vol eller derunder

 

 

 

2205 10 90

- - Med et virkeligt alkoholindhold på over 18 % vol

 

 

 

2205 90

- I andre tilfælde:

 

 

 

2205 90 10

- - Med et virkeligt alkoholindhold på 18 % vol eller derunder

 

 

 

2205 90 90

- - Med et virkeligt alkoholindhold på over 18 % vol

 

 

 

09.5868

2207

Ethanol (ethylalkohol) ikke denatureret, med et alkoholindhold på 80 % vol eller derover; ethanol (ethylalkohol) og anden spiritus, denatureret, uanset alkoholindholdet:

166 667  hl

2 000  hl

0  %

2207 10 00

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på 80 % vol eller derover:

 

 

 

2207 20 00

- Ethanol (ethylalkohol) og anden spiritus, denatureret, uanset alkoholindholdet

 

 

 

09.5869

2402

Cigarer, cerutter, cigarillos og cigaretter, af tobak eller tobakserstatning:

16 667

200

50 % af MFN-satsen (*1)

2402 10 00

Cigarer, cerutter og cigarillos, med indhold af tobak

 

 

 

2402 20

- Cigaretter med indhold af tobak:

 

 

 

2402 20 10

- Med indhold af kryddernellike

 

 

 

2402 20 90

- - - I andre tilfælde

 

 

 

2402 90 00

- Andre varer

 

 

 


(*1)  For kontingentet på 200 tons, der åbnes fra 1.1.2006 til 31.12.2006, vil toldsatsen inden for kontingentet være 0 %.


Top