EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R1498

Kommissionens forordning (EF) nr. 1498/2005 af 15. september 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1262/2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 vedrørende interventionsorganernes opkøb og salg af sukker

EUT L 240 af 16.9.2005, p. 39–39 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2006

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1498/oj

16.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/39


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1498/2005

af 15. september 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 1262/2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 vedrørende interventionsorganernes opkøb og salg af sukker

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 9, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Interventionsorganet kan i henhold til artikel 18, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1262/2001 (2) kræve, at det opkøbte sukker leveres i jutesække med en indersæk af polyethylen.

(2)

Der er i de seneste par år udviklet nye emballageformer for fødevarer. Når interventionsorganet kræver visse af de nye emballageformer, bør disse emballager være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (3).

(3)

Forordning (EF) nr. 1262/2001 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 18, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1262/2001 affattes således:

»Når interventionsorganet kræver eller accepterer, at sukkeret leveres i andre emballageformer end de i første afsnit nævnte, skal disse emballager opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (4). Interventionsorganet kan kræve en særlig kvalitet for emballagen.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. september 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 48.

(3)  EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.

(4)  EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4


Top