Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R1166

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1166/2005 af 19. juli 2005 om åbning af en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af majs fra det franske interventionsorgan

    EUT L 188 af 20.7.2005, p. 10–12 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/02/2009: This act has been changed. Current consolidated version: 11/12/2005

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1166/oj

    20.7.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 188/10


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1166/2005

    af 19. juli 2005

    om åbning af en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af majs fra det franske interventionsorgan

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2131/93 af 28. juli 1993 om procedurer og betingelser for salg af korn fra interventionsorganerne (2) er det bl.a. fastsat, at salg af korn, som interventionsorganerne ligger inde med, skal foregå ved licitation og på prisbetingelser, som gør det muligt at undgå markedsforstyrrelser.

    (2)

    Som følge af de ugunstige vejrforhold på Den Iberiske Halvø er majspriserne på EF-markedet relativt høje, hvilket gør det vanskeligt for producenterne og foderindustrien at skaffe forsyninger til konkurrencedygtige priser.

    (3)

    Frankrig har interventionslagre af majs, som bør afvikles.

    (4)

    Der bør derfor stilles majs fra det franske interventionsorgans lagre til rådighed på det indre marked for korn.

    (5)

    Af hensyn til situationen på EF-markedet bør det fastsættes, at Kommissionen forvalter licitationen. Der bør desuden fastsættes en tildelingskoefficient for de bud, der svarer til minimumssalgsprisen.

    (6)

    I det franske interventionsorgans meddelelse til Kommissionen er det desuden vigtigt at bevare de bydendes anonymitet.

    (7)

    Med henblik på en modernisering af forvaltningen bør det fastsættes, at oplysningerne til Kommissionen skal fremsendes elektronisk.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Det franske interventionsorgan afholder løbende licitation med henblik på salg på EF's indre marked af 53 641 t majs, som det ligger inde med.

    Artikel 2

    Det i artikel 1 nævnte salg foregår på betingelserne i forordning (EØF) nr. 2131/93.

    Uanset nævnte forordning:

    a)

    udarbejdes buddene med henvisning til den faktiske kvalitet af det parti, buddet vedrører

    b)

    fastsættes minimumssalgsprisen på et sådant niveau, at den ikke forstyrrer kornmarkedet; den må under ingen omstændigheder være mindre end den interventionspris, der gælder i den pågældende måned, inklusive månedlige forhøjelser.

    Artikel 3

    Uanset artikel 13, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2131/93 fastsættes sikkerhedsstillelsen for buddet til 10 EUR/t.

    Artikel 4

    1.   Fristen for indgivelse af bud til den første dellicitation udløber den 27. juli 2005 kl. 15 (Bruxelles-tid).

    Fristen for indgivelse af bud til de følgende dellicitationer udløber hver onsdag kl. 15 (Bruxelles-tid), bortset fra onsdag den 3. august 2005, 17. august 2005 og 31. august 2005, fordi der i disse uger ikke afholdes licitation.

    Fristen for indgivelse af bud til den sidste dellicitation udløber den 26. oktober 2005 kl. 15 (Bruxelles-tid).

    2.   Buddene skal indgives til det franske interventionsorgan på nedenstående adresse:

    Office national interprofessionnel des céréales

    21, avenue Bosquet

    F-75007 Paris

    Fax:

    (33-1) 44 18 20 08,

    (33-1) 44 18 20 80.

    Artikel 5

    Det franske interventionsorgan underretter Kommissionen om de modtagne bud senest to timer efter udløbet af fristen for indgivelse af bud. Meddelelsen sendes elektronisk i det format, der er vist i bilaget.

    Artikel 6

    Kommissionen fastsætter minimumssalgsprisen eller beslutter ikke at antage nogen af de indkomne bud efter proceduren i artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003. Hvis buddene vedrører det samme parti og en større samlet mængde end den disponible mængde, kan fastsættelsen ske særskilt for hvert parti.

    For de bud, der svarer til minimumssalgsprisen, kan der samtidig fastsættes en tildelingskoefficient for de tilbudte mængder.

    Artikel 7

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2005.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

    (2)  EFT L 191 af 31.7.1993, s. 76. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 749/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 10).


    BILAG

    Løbende licitation med henblik på salg af 53 641 tons majs fra det franske interventionsorgan

    Formular (1)

    (Forordning (EF) nr. 1166/2005)

    1

    2

    3

    4

    Nummerering af de bydende

    Partiets nr.

    Mængde

    (t)

    Tilbudt pris

    EUR/t

    1

     

     

     

    2

     

     

     

    3

     

     

     

    osv.

     

     

     


    (1)  Sendes til GD AGRI (D2).


    Top