Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R1092

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1092/2005 af 12. juli 2005 om suspension af forskudsordningen for støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer for 2005

    EUT L 182 af 13.7.2005, p. 5–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1092/oj

    13.7.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 182/5


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1092/2005

    af 12. juli 2005

    om suspension af forskudsordningen for støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer for 2005

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), særlig artikel 14, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Artikel 4, 5 og 7 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1858/93 (2) fastsætter reglerne for indgivelse af ansøgninger om forskud på støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer, jf. artikel 12 i forordning (EØF) nr. 404/93.

    (2)

    Priserne i Fællesskabets produktionsområder er betydeligt højere end priserne i den tilsvarende periode i de foregående år og har lagt sig fast på et forholdsvis højt niveau. Fortsætter denne situation vil det, når tiden er inde, føre til fastsættelsen af en udligningsstøtte for 2005, der ligger betydeligt under den støtte, der er fastsat for de foregående år. Fastsættelsen af en betydeligt lavere støtte vil medføre, at producenterne skal tilbagebetale en væsentlig del af de modtagne forskud. En væsentlig nedsættelse af det faste forskud, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 703/2005 af 4. maj 2005 om fastsættelse af udligningsstøtten for bananer, der blev produceret og markedsført i EF i 2004, og det faste forskud for 2005 (3), vil ikke afbøde følgerne af en sådan situation.

    (3)

    For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser og for at undgå, at producenterne senere skal tilbagebetale forskuddene, bør anvendelsen af reglerne i forordning (EØF) nr. 1858/93 for indgivelse af ansøgninger om forskud og udbetalingen af disse suspenderes. For at opnå disse målsætninger bør udbetalingen af forskud for bananer markedsført efter den 30. april 2005 og indgivelsen af nye ansøgninger suspenderes.

    (4)

    Derfor bør bestemmelserne i nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. juli 2005.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Indgivelsen af ansøgninger om forskud på udligningsstøtte, jf. artikel 4, 5 og 7 i forordning (EØF) nr. 1858/93, for 2005 suspenderes.

    Artikel 2

    Uanset artikel 10 i forordning (EØF) nr. 1858/93 udbetales der ikke forskud på udligningsstøtten for bananer markedsført efter den 30. april 2005.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. juli 2005.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2005.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

    (2)  EFT L 170 af 13.7.1993, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 789/2005 (EUT L 132 af 26.5.2005, s. 13).

    (3)  EUT L 118 af 5.5.2005, s. 12.


    Top