Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R1085

Kommissionens forordning (EF) nr. 1085/2005 af 8. juli 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

EUT L 177 af 9.7.2005, pp. 27–30 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 330M af 9.12.2008, pp. 206–209 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1085/oj

9.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/27


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1085/2005

af 8. juli 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 60, stk. 2, og artikel 145, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 (2) er der med virkning fra 2005 fastsat gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen. I forbindelse med medlemsstaternes administrative og operationelle gennemførelse af denne ordning har det vist sig, at der på nogle områder er behov for yderligere gennemførelsesbestemmelser, mens der på andre er behov for en præcisering og en tilpasning af de gældende bestemmelser.

(2)

For at lette de nationale myndigheders opgave med at gennemføre artikel 54, stk. 2, og artikel 61 i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør medlemsstaterne fastsætte, hvilke arealer der skal betragtes som permanente græsarealer i de områder, der er omfattet af jordfordeling mellem datoen for støtteansøgningen for 2003 og datoen for ansøgningen om enkeltbetalingsordningen i det første gennemførelsesår.

(3)

I henhold til artikel 50, stk. 2, i forordning (EF) nr. 795/2004 fremsender medlemsstaterne ved regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen, jf. artikel 58 i forordning (EF) nr. 1782/2003, de oplysninger, der omhandles i artikel 50, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 795/2004 for hver af de pågældende regioner, og senest 1. august i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår den tilsvarende del af det loft, der er fastsat ifølge artikel 58, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003. For at opnå en forenkling er det hensigtsmæssigt at udskifte datoen den 1. august med den dato, der er fastsat for den meddelelse, der omhandles i artikel 50, stk. 1, i forordning (EF) nr. 795/2004.

(4)

Medlemsstaterne kan tillade dyrkning af biafgrøder på de støtteberettigede hektarområder i en periode på højst tre måneder, der begynder hvert år den 15. august, jf. artikel 51 i forordning (EF) nr. 1782/2003, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 864/2004, og som skal anvendes fra den 1. januar 2005 i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 394/2005. Denne dato bør rykkes frem for at gøre det muligt at dyrke midlertidige vegetabilske afgrøder i de regioner, hvor kornet af klimatiske årsager normalt høstes tidligere, jf. de pågældende medlemsstaters oplysninger til Kommissionen.

(5)

I henhold til artikel 60, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstater, der gennemfører den regionale valgmulighed, der er fastsat i artikel 59 i samme forordning, også anvende de parceller, der er omfattet af erklæringen i artikel 44, stk. 3, i samme forordning, til produktion af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (3) eller i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (4), og af andre kartofler end kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse.

(6)

I henhold til artikel 60, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsætter medlemsstaten det antal hektar, der kan anvendes i henhold til stk. 1 i nævnte artikel, ved efter objektive kriterier at underopdele det gennemsnitlige antal hektar, der er anvendt til produktion af de produkter, der er nævnt i stk. 1 i nævnte artikel, på nationalt plan i treårsperioden 2000-2002 i de regioner, der er defineret i henhold til artikel 58, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte det gennemsnitlige antal hektar på nationalt plan og på regionalt plan på grundlag af de oplysninger, som de pågældende medlemsstater har indsendt til Kommissionen.

(7)

Forordning (EF) nr. 795/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Da forordning (EF) nr. 795/2004 anvendes fra den 1. januar 2005, bør nærværende forordning anvendes med tilbagevirkende kraft fra samme dato.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 795/2004 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 28a ændres ordet »bilaget« til udtrykket »bilag I«.

2)

I artikel 32, stk. 4, indsættes som tredje afsnit:

»Når arealerne er nyfordelt inden for rammerne af en national jordfordelingsordning mellem datoen for støtteansøgningen for 2003 og datoen for ansøgningen om enkeltbetalingsordningen i det første gennemførelsesår, skal den pågældende medlemsstat fastsætte, hvilke arealer der skal betragtes som permanente græsarealer med henblik på anvendelsen af artikel 54, stk. 2, og artikel 61 i forordning (EF) nr. 1782/2003. I disse tilfælde tager medlemsstaterne hensyn til den situation, der eksisterede på bedriftsplan inden jordfordelingen, ved så vidt muligt at minimere alle virkninger på landbrugerens muligheder for at udnytte betalingsrettighederne. Derved træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at undgå, at der i de områder, der er omfattet af jordfordeling, sker nogen signifikant stigning i det samlede areal, for hvilket der kan tildeles udtagningsrettigheder, samt noget signifikant fald i de permanente græsarealer.«

3)

I artikel 41 indsættes som stk. 5:

»5.   Det gennemsnitlige antal hektar på nationalt plan og på regionalt plan, jf. artikel 60, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastsættes i bilag II til denne forordning.«

4)

I artikel 50, stk. 2, første afsnit, ændres datoen den 1. august til den 15. september.

5)

Bilaget erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

6)

Teksten i bilag II til nærværende forordning indsættes som bilag II.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 118/2005 (EUT L 24 af 27.1.2005, s. 15).

(2)   EUT L 141 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 606/2005 (EUT L 100 af 20.4.2005, s. 15).

(3)   EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(4)   EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004 (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25).


BILAG I

»BILAG I

Medlemsstat

Dato

Belgien

15. juli

Danmark

15. juli

Tyskland

15. juli

Italien

11. juni

Østrig

30. juni

Portugal

1. marts«


BILAG II

»BILAG II

Antal hektar omhandlet i artikel 60, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003

Medlemsstat og regioner

Antal hektar

DANMARK

33 740

TYSKLAND

301 849

Baden-Württemberg

18 322

Bayern

50 451

Brandenburg og Berlin

12 910

Hessen

12 200

Niedersachsen og Bremen

76 347

Mecklenburg-Vorpommern

13 895

Nordrhein-Westfalen

50 767

Rheinland-Pfalz

19 733

Saarland

369

Sachsen

12 590

Sachsen-Anhalt

14 893

Schleswig-Holstein og Hamburg

14 453

Thüringen

4 919

LUXEMBOURG

705

SVERIGE

Region 1

9 193

Region 2

8 375

Region 3

17 448

Region 4

4 155

Region 5

4 051

DET FORENEDE KONGERIGE

England (andet)

241 000

England (Moorland SDA)

10

England (Upland SDA)

190

Northern Ireland

8 304 «


Top