EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0789

Kommissionens forordning (EF) nr. 789/2005 af 25. maj 2005 om ændring af forordning (EØF) nr. 1858/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår reglerne om støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer

EUT L 132 af 26.5.2005, p. 13–14 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/789/oj

26.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 789/2005

af 25. maj 2005

om ændring af forordning (EØF) nr. 1858/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår reglerne om støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 7 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1858/93 (2) fastsætter gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår indgivelse af ansøgninger om forskud samt ansøgninger om betaling af restbeløbet vedrørende støtten til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer, jf. artikel 12 i forordning (EØF) nr. 404/93. For at sikre en god forvaltning og for hurtigst muligt ved årets udgang at kunne råde alle de data og oplysninger, der er nødvendige til navnlig støttefastsættelsen, bør der indføres sanktioner i tilfælde af en forsinket indgivelse af ansøgninger om betaling af restbeløbet for støtten.

(2)

Det bør ligeledes præciseres, hvilke bilag der skal ledsage betalingsansøgningerne, og specificeres, at disse dokumenter skal være bevis for varernes markedsføring, specielt at de er blevet godtaget af køberen.

(3)

Forordning (EØF) nr. 1858/93 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 7 i forordning (EØF) nr. 1858/93 foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 2, litra b), tredje afsnit, affattes således:

»Indgivelsen af ansøgningen om betaling af restbeløbet for støtten efter den dato, der omhandles i første afsnit, litra b), medfører en nedsættelse på 1 % pr. arbejdsdag af det restbeløb, som producenten ville have haft ret til, hvis ansøgningen var blevet indgivet inden for den fastsatte frist. Når forsinkelsen overstiger 15 dage, afvises ansøgningen.

I ekstraordinære behørigt begrundede tilfælde kan den kompetente myndighed antage ansøgninger om betaling af restbeløbet, der er indgivet efter den dato, der er omhandlet i første afsnit, litra b), hvis denne forsinkelse ikke hindrer gennemførelsen af den kontrol, der er fastsat i artikel 10, stk. 1. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i foregående afsnit ikke anvendelse.«

2)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Ansøgningerne vedlægges følgende dokumenter:

attester på, at produkterne opfylder kvalitetsnormerne, eller i givet fald den dispensationsattest, der omhandles i artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2898/95 (3)

salgsfakturaer

transportdokumenter, hvis bananerne markedsføres uden for produktionsområdet.

De fremlagte dokumenter skal bevise, at køberen har godtaget varen.

3)

Der indsættes følgende stk. 4a:

»4a.   Ansøgninger, der ikke indeholder de i stk. 3 omhandlede oplysninger, og som ikke er vedlagt de i stk. 4 nævnte bilag og beviser, tages ikke i betragtning.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dog anvendes artikel 1, nr. 2) og 3), for første gang for ansøgningerne om forskud vedrørende de mængder, der markedsføres i maj og juni 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EFT L 170 af 13.7.1993, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 471/2001 (EFT L 67 af 9.3.2001, s. 52).

(3)  EFT L 304 af 16.12.1995, s. 17


Top