This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005R0627
Commission Regulation (EC) No 627/2005 of 22 April 2005 revoking Regulation (EC) No 206/2005 imposing definitive safeguard measures against imports of farmed salmon
Kommissionens forordning (EF) nr. 627/2005 den 22. april 2005 om ophævelse af forordning (EF) nr. 206/2005 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af opdrættede laks
Kommissionens forordning (EF) nr. 627/2005 den 22. april 2005 om ophævelse af forordning (EF) nr. 206/2005 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af opdrættede laks
EUT L 104 af 23.4.2005, p. 4–4
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
In force
|
23.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 104/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 627/2005
den 22. april 2005
om ophævelse af forordning (EF) nr. 206/2005 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af opdrættede laks
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 af 22. december 1994 om den fælles importordning og om ophævelse af forordning (EF) nr. 518/94 (1), særlig artikel 21, stk. 2, litra b),
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 519/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1765/82, (EØF) nr. 1766/82 og (EØF) nr. 3420/83 (2), særlig artikel 18, stk. 2, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
PROCEDURE
|
(1) |
Den 6. marts 2004 indledte Kommissionen en beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af opdrættede laks til Fællesskabet. Den 4. februar 2005 indførte Kommissionen endelige beskyttelsesforanstaltninger ved Kommissionens forordning (EF) nr. 206/2005 (3). |
|
(2) |
Den 23. oktober 2004 indledte Kommissionen en antidumpingundersøgelse af importen af opdrættet laks med oprindelse i Norge. Den 22. april 2005 vedtog Kommissionen midlertidige antidumpingforanstaltninger ved Kommissionens forordning (EF) nr. 628/2005 (4). |
GENERELLE BETRAGTNINGER
|
(3) |
De endelige beskyttelsesforanstaltninger på importen af opdrættet laks uanset oprindelse blev indført efter en undersøgelse, der omfattede perioden 2000-2003. Efter at man foreløbig havde fastslået, at importen fra Norge fortsat var steget i perioden fra 1. oktober 2003 til 30. september 2004, og at der var tale om skadelig dumping, vedtog Kommissionen midlertidige antidumpingforanstaltninger mod importen af opdrættet laks fra Norge. |
|
(4) |
Importen af opdrættet laks fra Norge tegnede sig fra 1. oktober 2003 til 30. september 2004 for ca. 60 % af fællesskabsmarkedet og ca. 75 % af den samlede import til Fællesskabet. I forordning (EF) nr. 206/2005 konstaterede Kommissionen imidlertid, at den betydelige importstigning havde haft en katastrofal virkning på fællesskabsproducenternes rentabilitet, fordi den også havde tvunget priserne ned. De midlertidige antidumpingforanstaltninger, der er indført på importen af opdrættet laks med oprindelse i Norge, skulle fjerne det element af illoyal pris, der er forbundet med denne import. Foranstaltningerne ventes også at ville lægge en dæmper på stigningen i importmængderne af laks med oprindelse i Norge, som er Fællesskabets største importkilde. På grund af de særlige omstændigheder i denne sag skønner man derfor, at antidumpingforanstaltningerne er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen nu lider, og at det ikke længere er nødvendigt at opretholde beskyttelsesforanstaltningerne; de bør derfor ophæves, samtidig med at antidumpingforanstaltningerne træder i kraft — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Eneste artikel
Forordning (EF) nr. 206/2005 ophæves.
Denne forordning træder i kraft den 27. april 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 2005.
På Kommissionens vegne
Peter MANDELSON
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 349 af 31.12.1994, s. 53. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2200/2004 (EUT L 374 af 22.12.2004, s. 1).
(2) EFT L 67 af 10.3.1994, s. 89. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 427/2003 (EUT L 65 af 8.3.2003, s. 1).
(3) EUT L 33 af 5.2.2005, s. 8.
(4) Se side 5 i denne EUT.