This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005R0559
Commission Regulation (EC) No 559/2005 of 12 April 2005 on initiating an investigation concerning the possible circumvention of anti-dumping measures imposed by Council Regulation (EC) No 2074/2004 on imports of certain ring binder mechanisms originating in the People’s Republic of China by imports of certain ring binder mechanisms consigned from Lao People’s Democratic Republic, whether declared as originating in Lao People’s Democratic Republic or not and making such imports subject to registration
Kommissionens forordning (EF) nr. 559/2005 af 12. april 2005 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 2074/2004 over for importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse ringmekanismer afsendt fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos, uanset om varen er angivet med oprindelse i Den Demokratiske Folkerepublik Laos eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering
Kommissionens forordning (EF) nr. 559/2005 af 12. april 2005 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 2074/2004 over for importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse ringmekanismer afsendt fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos, uanset om varen er angivet med oprindelse i Den Demokratiske Folkerepublik Laos eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering
EUT L 94 af 13.4.2005, pp. 26–29
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
No longer in force, Date of end of validity: 04/12/2008
|
13.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 94/26 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 559/2005
af 12. april 2005
om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 2074/2004 over for importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse ringmekanismer afsendt fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos, uanset om varen er angivet med oprindelse i Den Demokratiske Folkerepublik Laos eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (grundforordningen), særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 3 og 5,
efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. ANMODNING
|
(1) |
Kommissionen har modtaget en anmodning i henhold til artikel 13, stk. 3, i grundforordningen om at undersøge den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der er indført over for importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
|
(2) |
Anmodningen blev indgivet den 28. februar 2005 af Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH på vegne af producenter, der tegner sig for over 70 % af produktionen i Fællesskabet af visse ringmekanismer. |
B. VARE
|
(3) |
Den vare, der er berørt af den mulige omgåelse, er visse ringmekanismer, normalt angivet under KN-kode ex 8305 10 00 , med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina). Denne KN-kode angives kun til orientering. |
|
(4) |
Den af undersøgelsen omfattede vare er visse ringmekanismer, der er afsendt fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos (den af undersøgelsen omfattede vare) og normalt angives under samme KN-kode som den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
C. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER
|
(5) |
De gældende foranstaltninger, der muligvis omgås, er antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 2074/2004 (2), som udvidet til også at omfatte importen af samme vare afsendt fra Vietnam (3). |
D. BEGRUNDELSE
|
(6) |
Anmodningen indeholder tilstrækkelige beviser for, at antidumpingforanstaltningerne mod importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina omgås gennem videreforsendelse via Den Demokratiske Folkerepublik Laos og/eller ved samling i Den Demokratiske Folkerepublik Laos af den af undersøgelsen omfattede vare. Der er fremlagt følgende beviser:
|
E. PROCEDURE
|
(7) |
I betragtning af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 og til at gøre importen af visse ringmekanismer afsendt fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos, uanset om de er angivet med oprindelse i Den Demokratiske Folkerepublik Laos eller ej, til genstand for registrering, jf. artikel 14, stk. 5, i grundforordningen. |
a) Spørgeskemaer
|
(8) |
For at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for undersøgelsen, vil Kommissionen sende spørgeskemaer til de eksportører, producenter og sammenslutninger af eksportører og producenter i Den Demokratiske Folkerepublik Laos, de eksportører, producenter og sammenslutninger af eksportører og producenter i Folkerepublikken Kina og de importører og sammenslutninger af importører i Fællesskabet, som samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger, eller som er anført i anmodningen, og til myndighederne i Folkerepublikken Kina og Den Demokratiske Folkerepublik Laos. Der kan også indhentes relevante oplysninger fra EF-erhvervsgrenen. |
|
(9) |
Under alle omstændigheder bør alle interesserede parter straks og senest inden den frist, der er fastsat i artikel 3, henvende sig til Kommissionen for at få oplyst, om de er anført i anmodningen, og om nødvendigt anmode om et spørgeskema inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 1, da den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2, gælder for alle interesserede parter. |
|
(10) |
Myndighederne i Folkerepublikken Kina og Den Demokratiske Folkerepublik Laos vil blive underrettet om indledningen af undersøgelsen og få udleveret en kopi af anmodningen om undersøgelsen. |
b) Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer
|
(11) |
Alle interesserede parter opfordres til at give udtryk for deres mening skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter mundtligt, hvis de fremsætter skriftlig anmodning herom og påviser, at der er særlige årsager til, at de bør høres. |
c) Fritagelse for foranstaltninger eller registrering af import
|
(12) |
Da den mulige omgåelse finder sted uden for Fællesskabet, kan der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 4, indrømmes undtagelser for producenter af den pågældende vare, der kan bevise, at de ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen producent, som er genstand for foranstaltningerne, og for hvilke det er godtgjort, at de ikke medvirker til omgåelse som defineret i grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2. Producenter, der ønsker fritagelse, skal indgive en behørigt dokumenteret anmodning herom inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 3. |
F. REGISTRERING
|
(13) |
I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, skal indførsel af den af undersøgelsen omfattede vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for registreringen af de fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos afsendte varer, hvis det af undersøgelsen skulle fremgå, at der forekommer omgåelse. |
G. FRISTER
|
(14) |
Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, hvori:
|
|
(15) |
Opmærksomheden henledes på, at udøvelsen af de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, afhænger af, at den berørte part giver sig til kende inden for de frister, der er anført i denne forordnings artikel 3. |
H. MANGLENDE SAMARBEJDSVILJE
|
(16) |
I tilfælde, hvor en interesseret part nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger eller på anden måde undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen. |
|
(17) |
Hvis det konstateres, at en interesseret part har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, vil der blive set bort fra disse oplysninger, og de foreliggende faktiske oplysninger kan benyttes, jf. grundforordningens artikel 18. Hvis en interesseret part ikke samarbejder eller kun delvis samarbejder, og resultaterne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18, kan resultatet være mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis den havde udvist samarbejdsvilje — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Der indledes en undersøgelse i henhold til artikel 13, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 med henblik på at fastslå, om importen til Fællesskabet af visse ringmekanismer henhørende under KN-kode ex 8305 10 00 (Taric-kode 8305 10 00 13 og 8305 10 00 23) og afsendt fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos, uanset om varen er angivet som havende oprindelse i Den Demokratiske Folkerepublik Laos eller ej, omgår de foranstaltninger, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2074/2004.
I forbindelse med denne forordning består ringmekanismer af to rektangulære plader eller tråde af stål, hvortil der er fastgjort mindst fire halvringe af tråd af stål, og som holdes sammen af et dæksel af stål. De kan åbnes enten ved at trække i halvringene eller med en lille udløsningsmekanisme af stål, der er fastgjort til ringmekanismen.
Artikel 2
Toldmyndighederne pålægges at træffe passende foranstaltninger til at registrere den import til Fællesskabet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, jf. artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 384/96.
Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Kommissionen kan ved en forordning give toldmyndighederne instruks om at ophøre med registrering af import til Fællesskabet af varer fremstillet af producenter, som har anmodet om fritagelse for registrering, og med hensyn til hvilke det er fastslået, at de ikke omgår antidumpingtolden.
Artikel 3
1. Der kan anmodes om spørgeskemaer hos Kommissionen inden 15 dage fra offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Medmindre andet er angivet, skal interesserede parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter skriftligt og afgive besvarelser af spørgeskemaer eller alle andre oplysninger senest 40 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen.
3. Producenter i Den Demokratiske Folkerepublik Laos, som ønsker fritagelse for registrering af importen eller for foranstaltninger, skal indgive en behørigt dokumenteret anmodning herom inden for samme frist på 40 dage.
4. Interesserede parter kan også anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 40 dage.
5. Alle oplysninger vedrørende sagen, alle anmodninger om at blive hørt eller om at få tilsendt et spørgeskema samt anmodninger om fritagelse skal være skriftlige (ikke i elektronisk format, medmindre andet er angivet) med angivelse af den interesserede parts navn, adresse, e-mail-adresse, telefon-, fax- og/eller telexnummer. Alle skriftlige redegørelser, herunder de oplysninger, der anmodes om i denne forordning, besvarelser af spørgeskemaet og korrespondance, som de interesserede parter videregiver som fortroligt materiale, skal forsynes med påtegningen »Limited« (4) og skal i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i grundforordningen ledsages af et ikke-fortroligt sammendrag, som skal forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«; oplysningerne sendes til følgende adresse:
|
Europa-Kommissionen |
|
Generaldirektoratet for Handel |
|
Direktorat B |
|
J-79 5/16 |
|
B-1049 Bruxelles |
|
Fax (32-2) 295 65 05. |
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 2005.
På Kommissionens vegne
Peter MANDELSON
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
(2) EUT L 359 af 4.12.2004, s. 11.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1208/2004 (EUT L 232 af 1.7.2004, s. 1).
(4) Dette betyder, at dokumentet kun er til intern brug. Det er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1) og artikel 6 i WTO-aftalen om gennemførelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).