This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005R0394
Commission Regulation (EC) No 394/2005 of 8 March 2005 amending Regulation (EC) No 795/2004 laying down detailed rules for the implementation of the single payment scheme provided for in Council Regulation (EC) No 1782/2003 establishing common rules for direct support schemes under the common agricultural policy and establishing certain support schemes for farmers, and derogating from Regulation (EC) No 1782/2003
Kommissionens forordning (EF) nr. 394/2005 af 8. marts 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om fravigelse af forordning (EF) nr. 1782/2003
Kommissionens forordning (EF) nr. 394/2005 af 8. marts 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om fravigelse af forordning (EF) nr. 1782/2003
EUT L 63 af 10.3.2005, p. 17–19
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO)
EUT L 306M af 15.11.2008, p. 159–161
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009; stiltiende ophævelse ved 32009R0073 og 32009R1120
10.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 63/17 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 394/2005
af 8. marts 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om fravigelse af forordning (EF) nr. 1782/2003
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 145, litra c) d) og q), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 (2) er der indført gennemførelsesbestemmelser for den enkeltbetalingsordning, der skal gælde fra 2005. Den administrative og operationelle gennemførelse af den ordning, der på nationalt plan begyndte på dette grundlag, har vist, at der er behov for yderligere gennemførelsesbestemmelser for nogle aspekter af ordningen og for at afklare og tilpasse visse aspekter af de nuværende regler. |
(2) |
Det er især hensigtsmæssigt at specificere anvendelsen af definitionen på flerårige kulturer i forbindelse med kravene til støtteberettigelse for jord til jordudtagning og i forbindelse med støtteordningen for energiafgrøder som omhandlet i artikel 88 i forordning (EF) nr. 1782/2003. |
(3) |
Af administrative grunde er det for at begrænse oprettelsen af dele af betalingsrettigheder til det strengt nødvendige i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 795/2004 fastsat, at i tilfælde af overførsel bør alle bestående dele anvendes før opsplitning af en bestående rettighed. Det er hensigtsmæssigt at anføre, at der bør henvises til bestående dele af rettigheder af samme art såsom normale rettigheder, rettigheder for jordudtagning og rettigheder ledsaget af en tilladelse i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003. |
(4) |
Ifølge artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 795/2004 omfattes landbrugere, der bortforpagtede eller solgte hektarer, ikke af ordningen i nævnte artikel. Da målet med ordningen ikke undergraves af køb og salg eller bortforpagtning af et tilsvarende antal hektarer, bør det fastsættes, at ordningen også gælder i disse tilfælde. |
(5) |
Ifølge artikel 10 i forordning (EF) nr. 795/2004 skal en del af referencebeløbet føres tilbage til den nationale reserve i særlige situationer. Af administrative grunde er det hensigtsmæssigt at tillade medlemsstaterne at foretage en sådan nedsættelse over et loft, der nærmere skal fastlægges. |
(6) |
I artikel 21, stk. 4 i forordning (EF) nr. 795/2004 sidestilles forpagtning med køb af jord til investeringsformål. Investeringer i produktionskapacitet i form af en forpagtning bør også tages i betragtning. |
(7) |
I artikel 22, stk. 2 i forordning (EF) nr. 795/2004 tages der hensyn til landbrugere, der befinder sig i særlige situationer, da de har købt jord, der var bortforpagtet i referenceperioden Det er hensigtsmæssigt at anføre omfanget af anvendelsen af bestemmelsen ved at definere betingelsen for, at forpagtningen kan tages i betragtning. |
(8) |
I artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 er det fastsat, at bortset fra tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder kan en landbruger først overdrage sine betalingsrettigheder uden jord, når han i overensstemmelse med artikel 44 i nævnte forordning har anvendt mindst 80 % af sine betalingsrettigheder i mindst et kalenderår, eller når han frivilligt har overdraget alle de betalingsrettigheder, som han ikke har anvendt inden for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, til den nationale reserve. Det er hensigtsmæssigt at anføre betingelserne for anvendelsen af nævnte bestemmelse. |
(9) |
Forordning (EF) nr. 795/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(10) |
Fra den 1. januar 2006 har medlemsstaterne ifølge artikel 51 i forordning (EF) nr. 1782/2003, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 864/2004 (3), bemyndigelse til at dyrke biafgrøder på de støtteberettigede hektarer i en periode på højst tre måneder, der begynder hvert år den 15. august. Da denne praksis indtil den 31. december 2004 er forenelig med de gældende regler for direkte betalinger og landbrugerne igen kan bemyndiges hertil under den nye bestemmelse fra 1. januar 2006, ville en afbrydelse af denne praksis i et år medføre alvorlige økonomiske problemer for landbrugere, der er vant til denne praksis, og også volde praktiske og specifikke problemer med hensyn til jordens støtteberettigelse. For at garantere foranstaltningens kontinuitet og gøre det muligt for landbrugerne i medlemsstater, hvor en sådan beslutning træffes, at træffe deres beslutning om såning i tide er det derfor nødvendigt og helt berettiget ved en fravigelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 at give landbrugerne denne valgmulighed i 2005. |
(11) |
Da enkeltbetalingsordningen gælder fra den 1. januar 2005, er det hensigtsmæssigt, at denne forordning gælder med tilbagevirkende kraft fra nævnte dato. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 795/2004 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2, litra c) og d), affattes således:
|
2) |
Artikel 3, stk. 4, affattes således: »4. Stk. 2 og 3 anvendes kun, hvis landbrugeren stadig skal anmelde eller overdrage en betalingsrettighed eller en del af en betalingsrettighed med en del af en hektar efter at have anmeldt eller overdraget bestående betalingsrettigheder eller dele af betalingsrettigheder af samme art.« |
3) |
Artikel 7, stk. 6, affattes således: »6. Ved anvendelse af stk. 1, 2, 3 og 4 inkluderes de hektarer, der overdrages ved salg eller forpagtning, og som ikke erstattes af et tilsvarende antal hektarer, i det antal hektarer, som landbrugeren anmelder.« |
4) |
I artikel 10 indsættes som stk. 6: »6. Medlemsstaterne kan fastsætte et loft, over hvilket stk. 1 gælder.« |
5) |
Artikel 21, stk. 4, affattes således: »4. Langtidsforpagtning i seks år eller derover indledt senest pr. 15. maj 2004 betragtes som jordkøb eller investering i produktionskapacitet ved anvendelsen af stk. 1.« |
6) |
I artikel 22, stk. 2, indsættes følgende afsnit: »I dette stykke forstås ved »jord under forpagtning« jord, der på tidspunktet for eller efter købet var under forpagtning, der aldrig er blevet fornyet, undtagen når der var en retlig forpligtelse hertil.« |
7) |
I artikel 25 indsættes som stk. 4: »4. Ved anvendelse af artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 beregnes den procentdel af betalingsrettighederne, landbrugeren har anvendt, ud fra antallet af betalingsrettigheder, der blev tildelt ham i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, med undtagelse af betalingsrettigheder, der er solgt med jord, og skal anvendes i et enkelt kalenderår.« |
8) |
Artikel 47 affattes således: »Artikel 47 Overskridelse af lofter Overstiger summen af de beløb, der skal betales efter hver af ordningerne i artikel 66 til 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003, det loft, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, i nævnte forordning, nedsættes det beløb, der skal betales, proportionalt i det pågældende år.« |
Artikel 2
Uanset artikel 51 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne for 2005 beslutte at anvende artikel 51, litra b), andet afsnit, i nævnte forordning, som ændret ved forordning (EF) nr. 864/2004.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 118/2005 (EUT L 24 af 27.1.2005, s. 15).
(2) EUT L 141 af 30.4.2004, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1974/2004 (EUT L 345 af 20.11.2004, s. 85).
(3) EUT L 161 af 30.4.2004, s. 48.
(4) EFT L 38 af 12.2.2000, s. 1.