EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0223

Kommissionens forordning (EF) nr. 223/2005 af 10. februar 2005 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 39 af 11.2.2005, p. 18–19 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 348M af 24.12.2008, p. 58–60 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/223/oj

11.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/18


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 223/2005

af 10. februar 2005

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på grundlag af specifikke fællesskabsregler med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 2005.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1989/2004 (EUT L 344 af 20.11.2004, s. 5).

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering (KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Rød, sirupsagtig væske, der smager af røde bær, med en brix-værdi på 67 og følgende sammensætning pr. 1 000 liter:

Vand

426,7 l

Saccharose

794,0 kg

Citronsyre

80,0 kg

Aromatiseret tilberedning af røde frugttyper

12,0 kg

Natriumcyclamat

4,6 kg

Acesulfam K

3,5 kg

Natriumbenzoat

1,0 kg

Ascorbinsyre

2,0 kg

Trinatriumcitrat

7,0 kg

Farvestoffer

 

Tilberedningen har et alkoholindhold på 1,3 % vol.

Efter fortynding med vand er tilberedningen drikkeklar.

2106 90 20

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 2106, 2106 90 og 2106 90 20.

Da alkoholindholdet er over 0,5 % vol., skal tilberedningen betragtes som en sammensat alkoholholdig tilberedning af den art, der anvendes til fremstilling af drikkevarer, andre end dem, der er baseret på lugtstoffer, jf. pos. 3302 (se supplerende bestemmelse 3 til kapitel 21 og forklarende bemærkninger til det harmoniserede system, pos. 2106, punkt 7 og 12).


Top