Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0198

    Kommissionens forordning (EF) nr. 198/2005 af 3. februar 2005 om bud for udførsel af havre, der er meddelt inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1565/2004 omhandlede licitation

    EUT L 31 af 4.2.2005, p. 26–26 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/198/oj

    4.2.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 31/26


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 198/2005

    af 3. februar 2005

    om bud for udførsel af havre, der er meddelt inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1565/2004 omhandlede licitation

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 7,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2), særlig artikel 7,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1565/2004 af 3. september 2004 om en særlig interventionsforanstaltning for havre i Finland og Sverige i produktionsåret 2004/05 (3), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    En licitation over eksportrestitutionen for havre, der er produceret i Finland og Sverige til eksport fra Finland og Sverige til alle tredjelande med undtagelse af Bulgarien, Norge, Rumænien og Schweiz, blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1565/2004.

    (2)

    Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

    (3)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De bud, der er meddelt fra den 28. januar til den 3. februar 2005 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1565/2004 omhandlede licitation over restitutionen ved udførsel af havre, skal være uden virkning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 4. februar 2005.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2005.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

    (2)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1431/2003 (EUT L 203 af 12.8.2003, s. 16).

    (3)  EUT L 285 af 4.9.2004, s. 3.


    Top