Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0179

    Kommissionens forordning (EF) nr. 179/2005 af 2. februar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1917/2000 for så vidt angår indberetning af data til Kommissionen

    EUT L 275M af 6.10.2006, p. 126–126 (MT)
    EUT L 30 af 3.2.2005, p. 6–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 27/11/2005; ophævet ved 32005R2098

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/179/oj

    3.2.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 30/6


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 179/2005

    af 2. februar 2005

    om ændring af forordning (EF) nr. 1917/2000 for så vidt angår indberetning af data til Kommissionen

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 af 22. maj 1995 om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande (1), særlig artikel 11 og 13, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 af 31. marts 2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91 (2), som anvendes fra den 1. januar 2005, opstilles der en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne.

    (2)

    Indberetningsperioden for data om udenrigshandel bør nedsættes fra 6 uger til 40 dage for at tilpasse den til indberetningsperioden for aggregerede data om handel inden for Fællesskabet.

    (3)

    Som ofte anført af Rådet kræver overvågningen af Den Økonomiske og Monetære Union hurtig indberetning af handelsstatistikker.

    (4)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1917/2000 af 7. september 2000 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 for så vidt angår udenrigshandelsstatistikken (3) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Statistikker over Udveksling af Goder med Tredjelande —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Artikel 32 i forordning (EF) nr. 1917/2000 affattes således:

    »Artikel 32

    1.   Medlemsstaterne udarbejder:

    a)

    aggregerede resultater, som for hver strøm udgøres af den samlede værdi af handelen med tredjelande, samt en opdeling efter varer i henhold til Sections i Standard International Trade Classification, rev. 3

    b)

    detaljerede resultater som nævnt i grundforordningens artikel 10, stk. 1.

    2.   Medlemsstaterne indberetter hurtigst muligt dataene til Komissionen som følger:

    a)

    i henhold til stk. 1, litra a), senest 40 dage efter udgangen af referenceperioden

    b)

    i henhold til stk. 1, litra b), senest 42 dage efter udgangen af referenceperioden.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. marts 2005.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2005.

    På Kommissionens vegne

    Joaquín ALMUNIA

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 118 af 25.5.1995, s. 10. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

    (2)  EUT L 102 af 7.4.2004, s. 1.

    (3)  EFT L 229 af 9.9.2000, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1669/2001 (EFT L 224 af 21.8.2001, s. 3).


    Top