Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0067

    Kommissionens forordning (EF) nr. 67/2005 af 17. januar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 2879/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande

    EUT L 14 af 18.1.2005, p. 5–7 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 23/08/2005

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/67/oj

    18.1.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 14/5


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 67/2005

    af 17. januar 2005

    om ændring af forordning (EF) nr. 2879/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 af 14. december 1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande (1), særlig artikel 11, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 2702/1999 indeholder de kriterier, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markeder og produkter, der kan blive genstand for oplysningskampagner og/eller salgsfremmende foranstaltninger i tredjelande. Disse markeder og produkter er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2879/2000 (2).

    (2)

    I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2702/1999 skal Kommissionen hvert andet år udarbejde en liste over de markeder og produkter, der er henvist til i forordningens artikel 3 og 4.

    (3)

    Listen over målmarkeder bør revideres for at tage hensyn til den kendsgerning, at Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tyrkiet og Ukraine er af særlig interesse som eksportmarkeder for nogle medlemsstater og udgør et potentielt eksportmarked for EU generelt.

    (4)

    Blomster og planter er en sektor, hvor markedsligevægten kan forbedres gennem oplysningskampagner og/eller salgsfremmende foranstaltninger for generiske produkter i tredjelande. Disse produkter bør derfor føjes til listen over produkter, der kan omfattes af salgsfremstød i tredjelande.

    (5)

    Henvisningen til ost og yoghurt i bilaget til forordning (EF) nr. 2879/2000 bør udvides til at omfatte mejeriprodukter generelt.

    (6)

    Produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) eller med betegnelsen garanteret traditionel specialitet (GTS) i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (3) eller Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92 af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler (4) samt produkter, der er økologisk producerede i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (5), er kvalitetsprodukter, hvis produktion prioriteres inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Disse produkter bør derfor føjes til listen i bilaget til forordning (EF) nr. 2879/2000, således at de kan omfattes af alle oplysnings- og salgsfremmende foranstaltninger i ordningen for salgsfremstød i tredjelande.

    (7)

    Forordning (EF) nr. 2879/2000 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (8)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra mødet i Den Fælles Forvaltningskomité for Salgsfremstød for Landbrugsprodukter —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilaget til forordning (EF) nr. 2879/2000 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. januar 2005.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 327 af 21.12.1999, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2060/2004 (EUT L 357 af 2.12.2004, s. 3).

    (2)  EFT L 333 af 29.12.2000, s. 63. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1806/2004 (EUT L 318 af 19.10.2004, s. 11).

    (3)  EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1215/2004 (EUT L 232 af 1.7.2004, s. 21).

    (4)  EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

    (5)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1481/2004 (EUT L 272 af 20.8.2004, s. 11).


    BILAG

    »BILAG

    1.

    Liste over tredjelandsmarkeder, hvor der kan gennemføres afsætningsfremmende foranstaltninger

     

    Schweiz

     

    Norge

     

    Rumænien

     

    Bulgarien

     

    Kroatien

     

    Bosnien-Hercegovina

     

    Serbien og Montenegro

     

    Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

     

    Tyrkiet

     

    Ukraine

     

    Rusland

     

    Japan

     

    Kina

     

    Sydkorea

     

    Sydøstasien

     

    Indien

     

    Mellemøsten

     

    Nordafrika

     

    Sydafrika (Republikken)

     

    Nordamerika

     

    Latinamerika

     

    Australien og New Zealand

    2.

    Liste over produkter, der kan omfattes af afsætningsfremmende foranstaltninger i tredjelande

    Okse- og svinekød, fersk, kølet eller frosset, forarbejdede produkter og kødtilberedninger

    Kvalitetsfjerkrækød

    Mejeriprodukter

    Olivenolie og spiseoliven

    Bordvine med geografisk betegnelse. Kvbd

    Spiritus med beskyttet geografisk eller traditionel betegnelse

    Friske og forarbejdede frugter og grøntsager

    Forarbejdede korn- og risprodukter

    Spindhør

    Levende planter og blomsterdyrkningsprodukter

    Produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) eller betegnelsen garanteret traditionel specialitet (GTS) i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (1) eller (EØF) nr. 2082/92 (2)

    Produkter, der er økologisk fremstillede i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 (3)


    (1)  EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.

    (2)  EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9.

    (3)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1..


    Top