This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005R0036
Commission Regulation (EC) No 36/2005 of 12 January 2005 amending Annexes III and X to Regulation (EC) No 999/2001 of the European Parliament and of the Council as regards epidemio-surveillance for transmissible spongiform encephalopathies in bovine, ovine and caprine animalsText with EEA relevance
Kommissionens Forordning (EF) nr. 36/2005 af 12. januar 2005 om ændring af bilag III og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår epidemiologisk overvågning for transmissible spongiforme encephalopatier hos kvæg, får og gederEØS-relevant tekst.
Kommissionens Forordning (EF) nr. 36/2005 af 12. januar 2005 om ændring af bilag III og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår epidemiologisk overvågning for transmissible spongiforme encephalopatier hos kvæg, får og gederEØS-relevant tekst.
EUT L 10 af 13.1.2005, p. 9–17
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 275M af 6.10.2006, p. 8–16
(MT)
In force
13.1.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 10/9 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 36/2005
af 12. januar 2005
om ændring af bilag III og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår epidemiologisk overvågning for transmissible spongiforme encephalopatier hos kvæg, får og geder
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 999/2001 indeholder bestemmelser om overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder. |
(2) |
I sin udtalelse af 4.–5. april 2002 om en strategi for undersøgelse af, hvorvidt bovin spongiform encephalopati (BSE) forekommer hos mindre drøvtyggere, anbefalede Den Videnskabelige Styringskomité en strategi for en sådan undersøgelse af populationen af mindre drøvtyggere i Fællesskabet. |
(3) |
EF-referencelaboratoriet for TSE har nedsat et ekspertpanel vedrørende bestemmelse af stamme, som mere detaljeret skal definere den strategi, Den Videnskabelige Styringskomité har anbefalet. Strategien omfatter for det første gennemførelse af screening af alle bekræftede TSE-tilfælde hos mindre drøvtyggere i de nationale referencelaboratoriers regi. For det andet indebærer den gennemførelse af en ringtest under anvendelse af mindst tre forskellige metoder i udvalgte laboratorier under EF-referencelaboratoriets ledelse i alle tilfælde, hvor forekomst af BSE ikke har kunnet udelukkes på grundlag af den første screening. Endelig er bestemmelse af stamme ved podning på mus påkrævet, hvis resultatet af den molekylære typning skal bekræftes. |
(4) |
Det er nødvendigt at sikre, at de laboratorier, der gennemfører konfirmatoriske undersøgelser, får leveret hjernemateriale af højeste kvalitet og i tilstrækkelige mængder fra positive scrapietilfælde. |
(5) |
Når molekylær typning af bekræftede scrapietilfælde afslører et BSE-lignende eller usædvanligt isolat, bør den kompetente myndighed have adgang til hjernemateriale fra andre inficerede dyr på bedriften med henblik på at kunne bidrage til den videre efterforskning af sagen. |
(6) |
Fra juli 2003 til marts 2004 deltog fire laboratorier med tilfredsstillende resultater i en ringtest arrangeret af EF-referencelaboratoriet, som havde til formål at godtgøre, at de var i stand til at arbejde med molekylære typningsmetoder. EF-referencelaboratoriet bør inden april 2005 gennemføre præstationsprøvninger for andre laboratorier i brugen af en af disse molekylære typningsmetoder. |
(7) |
I lyset af behovet for at udvide og fremskynde overvågningen af geder efter fund af et mistænkt tilfælde af smitte hos en ged samt på grundlag af de informationer, nogle af medlemsstaternes laboratorier har sendt til EF-referencelaboratoriets ekspertpanel vedrørende deres muligheder for at udføre molekylære test, bør disse laboratorier, indtil resultaterne af ovennævnte præstationsprøvninger foreligger, midlertidigt godkendes til udførelse af sådanne test. |
(8) |
Ud over den årsrapport, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 999/2001, fremlægger medlemsstaterne månedlige TSE-rapporter på frivillig basis. De oplysninger, der er indeholdt i den årlige og i de månedlige rapporter, bør harmoniseres, og der bør fremlægges supplerende oplysninger, navnlig om aldersfordelingen for undersøgte kreaturer, som gør det muligt at vurdere BSE-prævalensen i forskellige aldersgrupper. |
(9) |
Forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(10) |
Eftersom der er et stadig mere presserende behov for at kunne skelne BSE fra scrapie, bør ændringerne i henhold til nærværende forordning træde i kraft med øjeblikkelig virkning. |
(11) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III og X til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1993/2004 (EUT L 344 af 20.11.2004, s. 12).
BILAG
I bilag III og X til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag III, kapitel A, del II og III, samt kapitel B, del I, affattes således: »II. OVERVÅGNING AF FÅR OG GEDER 1. Generelt Overvågningen af får og geder skal foregå i overensstemmelse med de laboratoriemetoder, der er fastsat i bilag X, kapitel C, punkt 3.2, litra b). 2. Overvågning af får, der slagtes til konsum Medlemsstater, der har en population af moderfår og bedækkede gimmerlam på over 750 000 dyr, skal i overensstemmelse med prøveudtagningsreglerne i punkt 4 årligt udtage prøver af mindst 10 000 får, der slagtes til konsum (1). 3. Overvågning af får og geder, der ikke slagtes til konsum Medlemsstaterne undersøger i overensstemmelse med prøveudtagningsreglerne i punkt 4 og prøvestørrelserne i henholdsvis skema A og skema B får og geder, der er døde eller er blevet slået ned, men som ikke
Skema A
Skema B
4. Regler for udtagning af prøver af de i punkt 2 og 3 omhandlede dyr Dyrene skal være over 18 måneder eller have mere end to frembrudte blivende fortænder. Dyrenes alder anslås ud fra tandsæt, tydelige tegn på kønsmodenhed eller andre pålidelige oplysninger. Udvælgelsen af stikprøver skal tilrettelægges med henblik på at undgå, at en gruppe overrepræsenteres med hensyn til oprindelse, alder, race, produktionstype eller andre karakteristika. Det skal så vidt muligt undgås at udtage flere stikprøver fra samme flok. Medlemsstaterne etablerer et system til kontrol — i form af målrettede eller andre foranstaltninger — af, at dyr ikke ledes uden om prøveudtagningen. Stikprøverne skal være repræsentative for hver enkelt region og for årstiden. Medlemsstaterne kan dog beslutte, at fjerntliggende områder, hvor der er en lille belægningsgrad, og hvor der ikke arrangeres indsamling af døde dyr, undtages fra prøveudtagningen. Medlemsstater, der benytter denne undtagelsesbestemmelse, underretter Kommissionen herom og forelægger en liste over de fjerntliggende områder, der er omfattet af undtagelsen. Undtagelsen må højst omfatte 10 % af fåre- og gedepopulationen i den pågældende medlemsstat. 5. Overvågning af inficerede flokke Dyr på over 12 måneder eller med en frembrudt blivende fortand, som slås ned med henblik på destruktion i henhold til bilag VII, punkt 2, litra b), nr. i) eller ii), eller punkt 2, litra c), undersøges fra den 1. oktober 2003 ved tilfældig stikprøveudtagning i det antal, der er angivet i nedenstående skema.
Aflivningen og den efterfølgende prøveudtagning udsættes om muligt, indtil resultatet af den indledende molekylære test til videre undersøgelse af positive scrapietilfælde i henhold til bilag X, kapitel C, punkt 3.2, litra c), nr. i), foreligger. 6. Overvågning af andre dyr Ud over overvågningsprogrammerne i punkt 2, 3 og 4 kan medlemsstaterne frivilligt gennemføre overvågning af andre dyr, navnlig:
7. Foranstaltninger til opfølgning af undersøgelserne af får og geder
8. Genotypebestemmelse
III. OVERVÅGNING AF ANDRE DYREARTER Medlemsstaterne kan frivilligt foretage overvågning af TSE hos andre dyrearter end kvæg, får og geder.« »KAPITEL B RAPPORTERINGS- OG REGISTRERINGSKRAV I. KRAV TIL MEDLEMSSTATERNE A. Oplysninger, der skal fremgå af medlemsstaternes årsrapport, jf. artikel 6, stk. 4
B. Rapporteringsperioder Det samlede dossier af rapporter indeholdende de under A omhandlede oplysninger og sendt til Kommissionen hver måned eller, for så vidt angår oplysningerne i punkt 8, hvert kvartal kan udgøre det for den årsrapport, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 4, under forudsætning af at oplysningerne løbende ajourføres i overensstemmelse med nye oplysninger.« |
2) |
Bilag X, kapitel C, affattes således: »KAPITEL C Prøveudtagning og laboratorieundersøgelser 1. Prøveudtagning Alle stikprøver, der skal undersøges for forekomst af TSE, udtages efter de metoder og protokoller, der er fastsat i den seneste udgave af OIE's »Manual for Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals« (i det følgende benævnt »manualen«). Hvis der ikke foreligger OIE-metoder og -protokoller, sørger den kompetente myndighed for, at der anvendes prøveudtagningsmetoder og -protokoller, som er i overensstemmelse med retningslinjerne fra EF-referencelaboratoriet, så det sikres, at der er tilstrækkeligt med materiale til rådighed. Den kompetente myndighed bestræber sig navnlig på at indsamle en del af lillehjernen og hele hjernestammen fra mindre drøvtyggere og opbevarer mindst halvdelen af det indsamlede væv frisk, men ikke nedfrosset, indtil der foreligger et negativt resultat af den hurtige eller konfirmatoriske undersøgelse. Stikprøver skal være mærket korrekt, så det dyr, prøven er udtaget fra, kan identificeres. 2. Laboratorier Alle laboratorieundersøgelser for TSE udføres i laboratorier, der er godkendt hertil af den kompetente myndighed. 3. Metoder og protokoller 3.1. Laboratorieundersøgelser for forekomst af BSE hos kvæg a) Tilfælde af mistanke om smitte Prøver fra kvæg, der sendes til laboratorieundersøgelse i henhold til forordningens artikel 12, stk. 2, undersøges histopatologisk som fastsat i den seneste udgave af manualen, medmindre materialet er autolyseret. Hvis resultatet af den histopatologiske undersøgelse er inkonklusivt eller negativt, eller hvis materialet er autolyseret, undersøges vævene efter en af de andre diagnosemetoder, der er fastsat i manualen (immuncytokemi, immunblotting eller påvisning af karakteristiske fibriller ved elektronmikroskopi). Hurtige test kan dog ikke anvendes til dette formål. Hvis resultatet af en af nævnte undersøgelser er positivt, anses dyret for et positivt BSE-tilfælde b) BSE-overvågning Prøver fra kvæg, der sendes til laboratorieundersøgelse i henhold til bilag III, kapitel A, del I (overvågning af kvæg), undersøges ved hjælp af en hurtig test. Hvis resultatet af den hurtige test er inkonklusivt eller positivt, underkastes prøven straks konfirmatoriske undersøgelser på et officielt laboratorium. Den konfirmatoriske undersøgelse begynder med en histopatologisk undersøgelse af hjernestammen som fastsat i den seneste udgave af manualen, medmindre materialet er autolyseret eller på anden måde er uegnet til en histopatologisk undersøgelse. Hvis resultatet af den histopatologiske undersøgelse er inkonklusivt eller negativt, eller hvis materialet er autolyseret, undersøges prøven efter en af de andre diagnosemetoder, der er omtalt i litra a). Et dyr betragtes som et positivt BSE-tilfælde, hvis resultatet af den hurtige test er positivt eller inkonklusivt, og hvis enten
3.2. Laboratorieundersøgelser for forekomst af TSE hos får og geder a) Tilfælde af mistanke om smitte Prøver fra får og geder, der sendes til laboratorieundersøgelse i henhold til forordningens artikel 12, stk. 2, undersøges histopatologisk som fastsat i den seneste udgave af manualen, medmindre materialet er autolyseret. Hvis resultatet af den histopatologiske undersøgelse er inkonklusivt eller negativt, eller hvis materialet er autolyseret, undersøges vævene med immuncytokemi, immunblotting eller påvisning af karakteristiske fibriller ved elektronmikroskopi, som fastsat i manualen. Hurtige test kan dog ikke anvendes til dette formål. Hvis resultatet af en af de nævnte undersøgelser er positivt, anses dyret for et positivt scrapietilfælde. b) Scrapieovervågning Prøver fra får og geder, der sendes til laboratorieundersøgelse i henhold til bilag III, kapitel A, del II (overvågning af får og geder), undersøges ved hjælp af en hurtig test. Hvis resultatet af den hurtige test er inkonklusivt eller positivt, underkastes hjernestammen straks konfirmatoriske undersøgelser på et officielt laboratorium ved hjælp af immuncytokemi, immunblotting eller påvisning af karakteristiske fibriller ved elektronmikroskopi, som omtalt i litra a). Hvis resultatet af den konfirmatoriske undersøgelse er negativt eller inkonklusivt, foretages yderligere konfirmatoriske undersøgelser i overensstemmelse med retningslinjerne fra EF-referencelaboratoriet. Hvis resultatet af en af de konfirmatoriske undersøgelser er positivt, anses dyret for et positivt scrapietilfælde. c) Videre undersøgelse af positive scrapietilfælde
Resultaterne fortolkes af EF-referencelaboratoriet bistået af et ekspertpanel, som blandt andre tæller en repræsentant for det pågældende nationale referencelaboratorium. Kommissionen underrettes straks om, hvordan resultaterne er blevet fortolket. Prøver med formodet forekomst af BSE efter anvendelse af tre forskellige metoder samt prøver, der giver inkonklusive resultater i ringtesten, underkastes yderligere analyse i form af et bioassay med mus med henblik på endelig bekræftelse af resultatet. Yderligere testning af prøver udtaget af inficerede flokke på samme bedrift i henhold til bilag III, kapitel A, del II, punkt 5, udføres i overensstemmelse med EF-referencelaboratoriets anbefalinger efter samråd med det pågældende nationale referencelaboratorium. d) Laboratorier, der er godkendt til videre undersøgelser med anvendelse af molekylære typningsmetoder Følgende laboratorier er godkendt til udførelse af videre molekylær typning:
3.3. Laboratorieundersøgelser for forekomst af TSE hos andre arter end dem, der er omhandlet i punkt 3.1 og 3.2 Hvis der er udarbejdet metoder og protokoller for undersøgelser, der foretages for at bekræfte mistanke om forekomst af TSE hos andre arter end kvæg, får og geder, skal disse mindst omfatte en histopatologisk undersøgelse af hjernevæv. Den kompetente myndighed kan også kræve andre laboratorieprøver foretaget, som f.eks. immuncytokemi, immunblotting og påvisning af karakteristiske fibriller ved hjælp af elektronmikroskopi eller andre metoder, der er udarbejdet til påvisning af den sygdomsrelaterede form af prionproteinet. Under alle omstændigheder skal der som minimum gennemføres én anden laboratorieundersøgelse, såfremt resultatet af den først foretagne histopatologiske undersøgelse er negativt eller inkonklusivt. Hvis sygdommen forekommer for første gang, foretages der mindst tre forskellige undersøgelser. Der skal navnlig udtages stikprøver, hvis der er mistanke om BSE hos andre arter end kvæg, og om muligt bestemmes stammen. 4. Hurtige test Som hurtige test anvendes med henblik på hurtige test i henhold til artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, følgende testprocedurer:
Producenten af de hurtige test skal have etableret et kvalitetssikringssystem, der er godkendt af EF-referencelaboratoriet, og som sikrer, at metodens ydeevne ikke ændrer sig. Producenten skal forelægge forsøgsprotokollen for EF-referencelaboratoriet. Hurtige test og forsøgsprotokoller må kun ændres efter forudgående underretning af EF-referencelaboratoriet, og på betingelse af at EF-referencelaboratoriet erklærer, at ændringen ikke reducerer testens følsomhed, specificitet eller pålidelighed. Denne erklæring skal meddeles til Kommissionen og til de nationale referencelaboratorier. 5. Alternative test (Fastsættes senere)« |
(1) Minimumsantallet af stikprøver er beregnet for en prævalens blandt slagtede dyr på 0,03 % med en konfidens på 95 %.
(2) Antallet af stikprøver fastsættes under hensyntagen til størrelsen af fårepopulationen i de enkelte medlemsstater og ønsket om at fastlægge opnåelige mål. Stikprøvestørrelser på 10 000, 1 500, 500 og 100 dyr giver mulighed for påvisning af en prævalens på hhv. 0,03 %, 0,2 %, 0,6 % og 3 % med en konfidens på 95 %.
(3) Antallet af stikprøver fastsættes under hensyntagen til størrelsen af gedepopulationen i de enkelte medlemsstater og ønsket om at fastlægge opnåelige mål. Stikprøvestørrelser på 5 000, 1 500, 500 og 50 dyr giver mulighed for påvisning af en prævalens på hhv. 0,06 %, 0,2 %, 0,6 % og 6 % med en konfidens på 95 %. Hvis det er vanskeligt for en medlemsstat at samle tilstrækkeligt mange selvdøde geder til at nå op på det antal stikprøver, der er fastsat for den pågældende medlemsstat, kan medlemsstaten vælge at supplere sine stikprøver ved at undersøge geder, der er slagtet med henblik på konsum, og som er over 18 måneder gamle, i forholdet tre geder slagtet til konsum for hver selvdød ged.