Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005L0021

    Kommissionens direktiv 2005/21/EF af 7. marts 2005 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 72/306/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emissionen af forurenende stoffer fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjerEØS-relevant tekst.

    EUT L 61 af 8.3.2005, p. 25–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 275M af 6.10.2006, p. 221–223 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/01/2013; stiltiende ophævelse ved 32007R0715

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2005/21/oj

    8.3.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 61/25


    KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/21/EF

    af 7. marts 2005

    om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 72/306/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emissionen af forurenende stoffer fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 72/306/EØF af 2. august 1972 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emissionen af forurenende stoffer fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer (1), særlig artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådets direktiv 72/306/EØF er et af særdirektiverne i henhold til den typegodkendelsesprocedure, som er fastlagt i Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (2).

    (2)

    Følgelig finder bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF om køretøjssystemer, komponenter og separate tekniske enheder også anvendelse på direktiv 72/306/EØF.

    (3)

    Artikel 9, stk. 2, i direktiv 70/156/EØF, som ændret ved direktiv 92/53/EØF (3), åbner mulighed for at sikre ækvivalensen mellem særdirektiverne og de dertil svarende regulativer fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN-ECE). Det er således nødvendigt at bringe de tekniske krav til røgtæthedsmåleapparatets lyskilde, der anvendes ved forureningsprøver af udstødningsgas, i overensstemmelse med UN-ECE's regulativ nr. 24 og internationale standarder. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at bringe det brændstof, der anvendes til måling af forureningen af udstødningsgas, i overensstemmelse med det brændstof, som er tilladt ved måling af emissioner, som anført i Rådets direktiv 88/77/EØF (4).

    (4)

    De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling, som er nedsat ved direktiv 70/156/EØF —

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Bilagene til direktiv 72/306/EØF ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende direktiv.

    Artikel 2

    Med virkning fra den 9. marts 2006:

    meddeler medlemsstaterne ikke længere EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF

    kan medlemsstaterne nægte national typegodkendelse

    for en ny køretøjstype med begrundelse i emissionen af forurenende stoffer fra dieselmotorer, hvis den ikke opfylder bestemmelserne i direktiv 72/306/EØF, som ændret ved dette direktiv.

    Dette direktivs bestemmelser betyder ikke, at godkendelser, der tidligere er meddelt i henhold til direktiv 72/306/EØF, bliver ugyldige, eller at sådanne godkendelser ikke kan udvides i henhold til bestemmelserne i det direktiv, de oprindelig blev meddelt i henhold til.

    Artikel 3

    1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 8. marts 2006. De underretter straks Kommissionen herom. Disse bestemmelser træder i kraft den 9. marts 2006.

    Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    Artikel 4

    Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 5

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2005.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 190 af 20.8.1972, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/20/EF (EFT L 125 af 16.5.1997, s. 21).

    (2)  EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/104/EF (EUT L 337 af 13.11.2004, s. 13).

    (3)  EFT L 225 af 10.8.1992, s. 1.

    (4)  EFT L 36 af 9.2.1988, s. 33. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/27/EF (EFT L 107 af 18.4.2001, s. 10).


    BILAG

    Bilagsfortegnelsen mellem artiklerne og bilag I til direktiv 72/306/EØF erstattes af følgende:

    »BILAGSFORTEGNELSE

    Bilag I:

    Definitioner, ansøgninger om EØF-standardtypegodkendelse, meddelelse af EØF-standardtypegodkendelse, markering af den korrigerede værdi af absorptionskoefficienten, forskrifter og afprøvninger, typeændringer, produktionens overensstemmelse

    Tillæg 1:

    Oplysningsskema

    Tillæg 2:

    Typegodkendelsesattest

    Bilag II:

    Eksempel på markering af den korrigerede værdi af absorptionskoefficienten

    Bilag III:

    Afprøvning ved de forskellige konstante omdrejningstal under fuld belastning

    Bilag IV:

    Afprøvning ved fri acceleration

    Bilag V:

    Grænseværdi for afprøvningen ved konstante omdrejningstal

    Bilag VI:

    Røgtæthedsmåleapparaternes karakteristika

    Bilag VII:

    Røgtæthedsmåleapparatets konstruktion og anvendelse«

    ÆNDRINGER I BILAG I TIL DIREKTIV 72/306/EØF

    1.

     

    Punkt 5.2.2.1: »Bilag VI« erstattes af »Bilag V«.

     

    Punkt 5.3.2: »Bilag VI« erstattes af »Bilag V«.

     

    Punkt 5.4: »Bilag VII« erstattes af »Bilag VI«.

     

    Punkt 7.2.1.2: »Bilag VI« erstattes af »Bilag V«.

    ÆNDRINGER I BILAG III TIL DIREKTIV 72/306/EØF

    2.

     

    Punkt 3.2 erstattes af følgende:

    »3.2.   Brændstof

    Det referencebrændstof, som er specificeret i direktiv 88/77/EØF, bilag IV, seneste ændring, og som er afpasset efter de emissionsgrænseværdier, der lægges til grund ved typegodkendelsen af køretøjet eller motoren, skal anvendes.«

     

    Punkt 3.4: »Bilag VII« erstattes af »Bilag VI« og »Bilag VIII« erstattes af »Bilag VII«.

     

    Punkt 4.2: »Bilag VI« erstattes af »Bilag V«.

    3.

    Bilag V slettes.

    4.

    Bilag VI bliver til bilag V.

    5.

    Bilag VII bliver til bilag VI.

    Punkt 3.3 erstattes af følgende:

    »3.3.   Lyskilde

    Lyskilden skal bestå af en glødelampe, hvis farvetemperatur ligger mellem 2 800 og 3 250 K eller en grøn lysdiode (LED), hvis spektrum har maksimum mellem 550 og 570 nm. Lyskilden skal være beskyttet mod tilsodning på en måde, som ikke ændrer lysvejen, således at denne afviger fra fabrikantens specifikationer.«

    6.

    Bilag VIII bliver til bilag VII.

    I punkt 2.16, 2.17 og 2.2.3 erstattes »bilag VII« med »bilag VI«.


    Top