Document 32005D0928

27.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/47

(1)

Rådets direktiv 90/544/EØF af 9. oktober 1990 om de frekvensbånd, der skal anvendes til samordnet indførelse af fælleseuropæisk landbaseret offentlig personsøgning i Fællesskabet (Ermes-direktivet) (2) blev ophævet den 27. december 2005 ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/82/EF (3). Direktivet pålagde medlemsstaterne at udpege fire kanaler i frekvensbåndet 169,4-169,8 MHz til den fælleseuropæiske landbaserede offentlige personsøgetjeneste (herefter Ermes) og sikre, at Ermes så hurtigt som muligt kunne anvende hele 169,4-169,8 MHz-båndet i overensstemmelse med kommercielle behov.

(2)

Brugen af frekvensbåndet 169,4-169,8 MHz til Ermes i Fællesskabet er gået kraftigt tilbage eller endda helt ophørt, med det resultat, at frekvensbåndet ikke udnyttes effektivt af Ermes og derfor kan udnyttes bedre til at opfylde andre fællesskabspolitiske behov.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i frekvenspolitikbeslutningen gav Kommissionen den 7. juli 2003 Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) mandat til at indsamle oplysninger om de nuværende og mulige fremtidige anvendelser af 169,4-169,8 MHz-båndet, opstille en liste over alternative muligheder for anvendelse af frekvensbåndet, navnlig muligheder, der ikke kun har at gøre med traditionel elektronisk kommunikation. CEPT blev bedt om for hver enkelt mulig anvendelse at undersøge muligheden for sameksistens med andre anvendelser og muligheden for at benytte andre frekvensbånd, i overensstemmelse med principperne i rammedirektivet. Frekvensbåndet, der allerede er delvist harmoniseret, er egnet til visse anvendelser, som er relevante i forbindelse med oprettelse og drift af det indre marked på en række af Fællesskabets politikområder, og nogle af disse anvendelser vil kunne gavne handicappede eller støtte samarbejdet om retlige og indre anliggender i EU.

(4)

Ifølge artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (4) skal medlemsstaterne fremme Den Europæiske Unions borgeres interesser, blandt andet ved at tilgodese særlige sociale gruppers behov, især hørehæmmede og personer, der har brug for øjeblikkelig hjælp.

(5)

På grundlag af tekniske undersøgelser og indsamling af oplysninger bekræftede CEPT, at det pågældende frekvensbånd på trods af vedtagelsen af direktiv 90/544/EØF kun er blevet anvendt i begrænset udstrækning til Ermes, og at behovet for personsøgesystemer har ændret sig i Europa, efterhånden som systemernes funktioner er blevet overtaget af andre teknologier såsom SMS (short messaging system) via GSM.

(6)

Udpegelsen af dele af frekvensbåndet 169,4-169,8 MHz til Ermes i Fællesskabet bør derfor revideres for at sikre en mere effektiv udnyttelse af dette frekvensbånd, idet frekvensbåndets harmoniserede status bevares.

(7)

I overensstemmelse med mandatet har CEPT opstillet en ny frekvensplan og en kanalplan, der gør det muligt at lade seks typer foretrukne anvendelser dele frekvensbåndet 169,4-169,8125 MHz med henblik på at opfylde en række fællesskabspolitiske behov. Disse behov omfatter støtte i form af høreapparater for hørehæmmede, for hvem et harmoniseret frekvensbånd kan medføre bedre rejsevilkår i Fællesskabet og lavere priser på høreapparater som følge af stordriftsfordele; udvikling af det indre marked for tryghedsalarmer, der gør det muligt for ældre og handicappede at foretage nødopkald; sporingssystemer, der gør det nemmere at spore og genfinde tyvekoster i hele Fællesskabet; måleraflæsningssystemer til brug for el- og vandforsyningsselskaber; og eksisterende personsøgesystemer såsom Ermes, samt midlertidig brug af private mobilradiosystemer (PMR) til dækning af særlige begivenheder af et par dages til et par måneders varighed.

(8)

Resultaterne af mandatet til CEPT, som Kommissionen anser for tilfredsstillende, bør gøres til gældende regler i Fællesskabet og gennemføres af medlemsstaterne. De eksisterende tilladelser til Ermes og/eller PMR, der ikke er i overensstemmelse med den nye frekvensplan og kanalplanen, bør kunne opretholdes, indtil de udløber, eller indtil Ermes- og/eller PMR-anvendelserne uden urimeligt besvær kan flyttes til et passende frekvensbånd.

(9)

Når der gives tilladelse til brug af radiofrekvenser, bør der benyttes et system, der er så lidt indgribende som muligt, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (5), blandt andet bør brugen ikke gøres afhængig af individuelle brugsrettigheder.

(10)

Uden at det berører muligheden for at tilgodese frekvensbehovene på bestemte politiske områder ved at udpege frekvenser på et eksklusivt grundlag, bør der generelt foreslås så generiske allokeringer som muligt for frekvensbåndene, således at brugen heraf kun styres ved at fastlægge specifikke brugsbegrænsninger, såsom »duty cycle« og effektniveau, og således at det ved hjælp af harmoniserede standarder, der er anerkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (6), sikres, at udstyr, der anvender de allokerede frekvenser, anvender så få frekvensressourcer som muligt, så der undgås skadelig interferens.

(11)

Koordineringen af kanaler i højeffektdelen af frekvensbåndet 169,4–169,8125 MHz mellem nabolande vil ske gennem bi- eller multilaterale aftaler.

(12)

For også på lang sigt at sikre, at frekvensbåndet 169,4-169,8125 MHz udnyttes effektivt bør administrationerne fortsat undersøge mulighederne for at opnå en mere effektiv udnyttelse, navnlig af det udpegede beskyttelsesbånd (»guard band«).

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

a)

»høreapparat«: et radiokommunikationssystem, der normalt omfatter en eller flere radiosendere og en eller flere radiomodtagere, og som forbedrer hørehæmmedes høreevne

b)

»tryghedsalarm«: et pålideligt radiokommunikationssystem og –net med tilhørende bærbart udstyr, som inden for et begrænset område tillader en person i nød at tilkalde hjælp på en enkel måde

c)

»måleraflæsningssystem«: et system, der ved hjælp af radiokommunikationsudstyr muliggør fjernstyret tilstandsovervågning, måleraflæsning og driftsstyring

d)

»sporingssystem«: et system til at spore og genfinde genstande, som almindeligvis består af en radiosender, der anbringes på den genstand, der skal beskyttes, samt en modtager, og som også kan omfatte en alarm

e)

»personsøgesystem«: et system, der tillader envejs-radiokommunikation mellem en sender (basisstation) og en modtager (mobilt udstyr)

f)

»privat mobilradiokommunikation (PMR)«: en jordbaseret mobilkommunikationstjeneste, der anvender simpleks-, halv dupleks- og eventuelt fuld dupleks-modus på terminalniveau til at etablere kommunikationsforbindelse inden for en lukket brugergruppe.

a)

høreapparater, eksklusiv brug

b)

tryghedsalarmer, eksklusiv brug

c)

måleraflæsningssystemer, ikke-eksklusiv brug

d)

laveffektsendere til sporingssystemer, ikke-eksklusiv brug.

a)

højeffektsendere til sporingssystemer

b)

eksisterende personsøgesystemer eller personsøgesystemer, der flyttes fra andre kanaler i frekvensbåndet.

a)

høreapparater, ikke-eksklusiv brug i laveffektdelen af frekvensbåndet

b)

sporing, personsøgning, midlertidig brug eller privat mobilradiokommunikation på nationalt plan i højeffektdelen af frekvensbåndet.