Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0866

2005/866/EF: Rådets afgørelse af 1. december 2005 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland

EUT L 318 af 6.12.2005, p. 25–25 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 175M af 29.6.2006, p. 121–121 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/866/oj

6.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 318/25


RÅDETS AFGØRELSE

af 1. december 2005

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland

(2005/866/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 27.1,

under henvisning til henstilling ECB/2005/10 af 26. oktober 2005 fra Den Europæiske Centralbank til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB’s Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland er udløbet og vil ikke blive fornyet. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2005.

(3)

Central Bank and Financial Services Authority of Ireland har valgt Deloitte & Touche som sine eksterne revisorer fra regnskabsåret 2005, og efter ECB's opfattelse opfylder de de nødvendige betingelser for udnævnelse.

(4)

ECB's Styrelsesråd har anbefalet, at de eksterne revisorers mandat bliver tre år med mulighed for forlængelse.

(5)

ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges og Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 5, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»5.   Deloitte & Touche godkendes hermed som eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland fra regnskabsåret 2005 for tre år med mulighed for forlængelse.«

Artikel 2

Denne afgørelse meddeles Den Europæiske Centralbank.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2005.

På Rådets vegne

A. MICHAEL

Formand


(1)  EUT C 277 af 10.11.2005, s. 30.

(2)  EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69. Senest ændret ved afgørelse 2005/512/EF (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 20).


Top