This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005D0806
Council Decision 2005/806/CFSP of 21 November 2005 implementing Joint Action 2005/557/CFSP on the European Union civilian-military supporting action to the African Union mission in the Darfur region of Sudan
Rådets afgørelse 2005/806/FUSP af 21. november 2005 om gennemførelse af fælles aktion 2005/557/FUSP om Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan
Rådets afgørelse 2005/806/FUSP af 21. november 2005 om gennemførelse af fælles aktion 2005/557/FUSP om Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan
EUT L 303 af 22.11.2005, p. 60–60
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 175M af 29.6.2006, p. 60–60
(MT)
In force
22.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 303/60 |
RÅDETS AFGØRELSE 2005/806/FUSP
af 21. november 2005
om gennemførelse af fælles aktion 2005/557/FUSP om Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til Rådets fælles aktion 2005/557/FUSP af 18. juli 2005 om Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan (1), særlig artikel 8, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 23, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet har i overensstemmelse med artikel 15 i fælles aktion 2005/557/FUSP besluttet at videreføre Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan. |
(2) |
For så vidt angår den civile komponent bør Rådet derfor træffe afgørelse om referencebeløbet for videreførelsen af støtteaktionen. |
(3) |
EU's aktion til støtte for AMIS II gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne skade målene for FUSP, jf. artikel 11 i traktaten — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Det finansielle referencebeløb til dækning af udgifterne i forbindelse med gennemførelse af afsnit II i fælles aktion 2005/557/FUSP er for perioden 29. januar til 28. juli 2006 på 2 200 000 EUR.
2. Udgifter finansieret med det i stk. 1 nævnte beløb forvaltes efter de fællesskabsprocedurer og -regler, der gælder for budgettet, bortset fra at eventuelle forudfinansieringer ikke forbliver Fællesskabets ejendom. Det skal være tilladt tredjelandsstatsborgere at byde på kontrakter.
Artikel 2
Rådet tager senest den 30. juni 2006 stilling til, om EU's støtteaktion bør videreføres.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udgifterne er finansieringsberettigede fra den 29. januar 2006.
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2005.
På Rådets vegne
J. STRAW
Formand
(1) EUT L 188 af 20.7.2005, s. 46.