Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0673

    2005/673/EF: Rådets beslutning af 20. september 2005 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (EØS-relevant tekst)

    EUT L 254 af 30.9.2005, p. 69–72 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 168M af 21.6.2006, p. 365–368 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/673/oj

    30.9.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 254/69


    RÅDETS BESLUTNING

    af 20. september 2005

    om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer

    (EØS-relevant tekst)

    (2005/673/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (1), særlig artikel 4, stk. 2, litra b), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge direktiv 2000/53/EF skal Kommissionen evaluere anvendelsen af bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom, som er forbudt ifølge artikel 4, stk. 2, litra a), i samme direktiv.

    (2)

    Efter at have foretaget de fornødne tekniske og videnskabelige vurderinger er Kommissionen nået frem til en række konklusioner.

    (3)

    Nogle af undtagelserne fra forbuddene bør ikke forlænges, da bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom nu kan undgås til disse anvendelsesformål.

    (4)

    Visse materialer og komponenter, der indeholder bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom, bør undtages fra eller fortsat være undtaget fra forbuddet i artikel 4, stk. 2, litra a), da anvendelsen af disse stoffer i de bestemte materialer og komponenter stadig er uundgåelig. I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at ændre datoen for, hvornår disse undtagelser udløber, og i mellemtiden vurdere, om anvendelsen af de forbudte stoffer fortsat ikke kan undgås.

    (5)

    For aluminium til spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til 1,5 vægtprocent, som er beskrevet i punkt 2, litra a), i bilaget, forelægger Kommissionen inden den 1. juli 2007 en vurdering af, om undtagelsens ophørsdato bør ændres på baggrund af mulighederne for at erstatte blyet.

    (6)

    For bly i lejebøsninger og lejepander, som er beskrevet i punkt 4 i bilaget, forelægger Kommissionen inden den 1. juli 2007 en vurdering af, om undtagelsens ophørsdato bør ændres af hensyn til sikring af, at der kan anvendes blyfri teknologi i alle motorer og transmissioner, uden at det går ud over deres korrekte funktion.

    (7)

    For anvendelse af hexavalent chrom i korrosionshindrende malinger i forbindelse med chassissamlinger med bolt og møtrik, som er beskrevet i punkt 13, litra b), i bilaget, forelægger Kommissionen inden den 1. juli 2007 en vurdering af, om undtagelsens ophørsdato bør ændres af hensyn til sikring af, at ingen væsentlige mekaniske dele utilsigtet kan løsne sig i køretøjets levetid.

    (8)

    For anvendelse af cadmium i batterier til elektriske køretøjer, som er beskrevet i punkt 17 i bilaget, forelægger Kommissionen inden udgangen af 2007 en vurdering af, om undtagelsens ophørsdato bør ændres af hensyn til sikring af, at der er alternativ batteriteknologi og elektriske køretøjer til rådighed.

    (9)

    Direktiv 2000/53/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Med forbehold af Kommissionens beslutning 2005/438/EF (2), affattes bilag II til direktiv 2000/53/EF som anført i bilaget til nærværende beslutning.

    Artikel 2

    Denne beslutning anvendes fra den 1. juli 2005.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2005.

    På Rådets vegne

    M. BECKETT

    Formand


    (1)  EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2005/438/EF (EUT L 152 af 15.6.2005, s. 19).

    (2)  EUT L 152 af 15.6.2005, s. 19.


    BILAG

    »BILAG II

    Materialer og komponenter, der er undtaget fra artikel 4, stk. 2, litra a)

    Materialer og komponenter

    Undtagelsens omfang og udløbsdato

    Mærkes eller gøres identificerbare som foreskrevet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. iv)

    Bly som legeringsbestanddel

    1.

    Stål til spåntagende bearbejdning og galvaniseret stål med et blyindhold på op til 0,35 vægtprocent

     

     

    2 a).

    Aluminium til spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til 1,5 vægtprocent

    1. juli 2008

     

    2 b).

    Aluminium til spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til 0,4 vægtprocent

     

     

    3.

    Kobberlegeringer med et blyindhold på op til 4 vægtprocent

     

     

    4.

    Lejebøsninger og lejepander

    1. juli 2008

     

    Bly og blyforbindelser i komponenter

    5.

    Batterier

     

    X

    6.

    Svingningsdæmpere

     

    X

    7 a).

    Vulkaniseringsmidler og stabilisatorer til elastomerer, der benyttes til væsker og i drivaggregatet, med et blyindhold på op til 0,5 vægtprocent

    1. juli 2006

     

    7 b).

    Lim til elastomerer, der benyttes i drivaggregatet, med et blyindhold på op til 0,5 vægtprocent

     

     

    8.

    Loddemetal i elektroniske kredsløbskort og andre bestanddele

     

    X (1)

    9.

    Kobber i bremsebelægningers friktionsmaterialer med et blyindhold på over 0,4 vægtprocent

    1. juli 2007

    X

    10.

    Ventilsæder

    Motortyper, der er udviklet inden den 1. juli 2003: 1. juli 2007

     

    11.

    Elektriske komponenter, der indeholder bly bundet i en glas- eller keramikmatrix, dog ikke glas i lamper og glasur på tændrør

     

    X (2) (andre motorkomponenter end piezoelektriske)

    12.

    Pyrotekniske detonatorer

    Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2006, og detonatorer som reservedele til sådanne køretøjer

     

    Hexavalent chrom

    13 a).

    Korrosionshindrende malinger

    1. juli 2007

     

    13 b).

    Korrosionshindrende malinger i forbindelse med chassissamlinger med bolt og møtrik

    1. juli 2008

     

    14.

    Absorptionskøleskabe i campingbiler

     

    X

    Kviksølv

    15.

    Udladningslamper og instrumentbrætdisplays

     

    X

    Cadmium

    16.

    Tykfilmpasta

    1. juli 2006

     

    17.

    Batterier til elektriske køretøjer

    Efter den 31. december 2008 skal det kun være tilladt at markedsføre NiCd-batterier som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden denne dato

    X

    18.

    Optiske komponenter i glasmatrix til førerstøttesystemer

    1. juli 2007

    X

    Anmærkninger:

    Der accepteres et maksimalt indhold af bly, hexavalent chrom og kviksølv i homogene materialer på 0,1 vægtprocent og et maksimalt indhold af cadmium i homogene materialer på 0,01 vægtprocent.

    Genanvendelse af dele af køretøjer, der allerede var på markedet på det tidspunkt, hvor undtagelsen ophørte med at gælde, er ubegrænset tilladt, da dette ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, litra a).«


    (1)  Afmontering, hvis grænsen på 60 g pr. køretøjer overskrides i forening med punkt 11. Ved anvendelsen af denne bestemmelse regnes elektroniske anordninger, der ikke er monteret af fabrikanten på produktionslinjen, ikke med.

    (2)  Afmontering, hvis grænsen på 60 g pr. køretøjer overskrides i forening med nr. 8. Ved anvendelsen af denne bestemmelse regnes elektroniske anordninger, der ikke er monteret af fabrikanten på produktionslinjen, ikke med.

    Anmærkninger:

    Der accepteres et maksimalt indhold af bly, hexavalent chrom og kviksølv i homogene materialer på 0,1 vægtprocent og et maksimalt indhold af cadmium i homogene materialer på 0,01 vægtprocent.

    Genanvendelse af dele af køretøjer, der allerede var på markedet på det tidspunkt, hvor undtagelsen ophørte med at gælde, er ubegrænset tilladt, da dette ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, litra a).«


    Top