Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0490

    2005/490/EF: Kommissionens afgørelse af 7. juli 2005 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Taiwan og Vietnam

    EUT L 175 af 8.7.2005, p. 21–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/490/oj

    8.7.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 175/21


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 7. juli 2005

    om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Taiwan og Vietnam

    (2005/490/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 9,

    efter høring af det rådgivende udvalg, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I.   PROCEDURE

    (1)

    Den 11. august 2004 bekendtgjorde Kommissionen efter en høring offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), at der ville blive indledt en antidumpingprocedure i forbindelse med importen til Fællesskabet af rørfittings (ikke støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, af den art, der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Taiwan og Vietnam, normalt tariferet under KN-kode 7307 93 11, 7307 93 19, 7307 99 30 og 7307 99 90.

    (2)

    Antidumpingproceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 28. juni 2004 af Defence Committee of the Steel Butt-welding Fittings Industry of the European Union (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen (i dette tilfælde over 60 %) af Fællesskabets produktion af disse fittings, i henhold til artikel 5 i antidumpinggrundforordningen. Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt grundlag til at begrunde indledningen af en antidumpingprocedure.

    (3)

    Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Vietnam og Taiwan, importører/forhandlere og deres sammenslutninger, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, såvel som repræsentanterne for de pågældende eksportlande og de klagende EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

    II.   TILBAGETRÆKNING AF KLAGEN OG AFSLUTNING AF PROCEDUREN

    (4)

    Ved brev af 23. marts 2005 til Kommissionen trak klageren officielt sin klage tilbage.

    (5)

    I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i antidumpingforordningen kan proceduren afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse.

    (6)

    Kommissionen mente, at sagen burde afsluttes, eftersom undersøgelsen ikke tydede på, at en afslutning af sagen ikke ville være i Fællesskabets interesse. Parter med interesse i sagen blev informeret herom og fik lejlighed til at fremføre deres bemærkninger. Der blev imidlertid ikke modtaget nogen bemærkninger.

    (7)

    Kommissionen konkluderer derfor, at antidumpingproceduren vedrørende import af visse rørfittings med oprindelse i Taiwan og Vietnam til Fællesskabet bør afsluttes, uden at der indføres antidumpingforanstaltninger.

    (8)

    De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det rådgivende udvalg —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Eneste artikel

    Antidumpingproceduren vedrørende rørfittings (ikke støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, af den art, der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Taiwan og Vietnam, normalt tariferet under KN-kode 7307 93 11, 7307 93 19, 7307 99 30 og 7307 99 90, afsluttes hermed.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2005.

    På Kommissionens vegne

    Peter MANDELSON

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

    (2)  EUT C 203 af 11.8.2004, s. 5.


    Top