This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005D0245
2005/245/: Commission Decision of 18 March 2005 concerning a specific financial contribution by the Community relating to the surveillance programme of campylobacter in broilers presented by Sweden for the year 2005 (notified under document number C(2005) 759)
2005/245/: Kommissionens beslutning af 18. marts 2005 om særlig finansiel støtte fra Fællesskabet i forbindelse med programmet for overvågning af campylobacter i slagtekyllinger, fremlagt af Sverige, for 2005 (meddelt under nummer K(2005) 759)
2005/245/: Kommissionens beslutning af 18. marts 2005 om særlig finansiel støtte fra Fællesskabet i forbindelse med programmet for overvågning af campylobacter i slagtekyllinger, fremlagt af Sverige, for 2005 (meddelt under nummer K(2005) 759)
EUT L 75 af 22.3.2005, p. 40–43
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 272M af 18.10.2005, p. 208–211
(MT)
In force
22.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/40 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 18. marts 2005
om særlig finansiel støtte fra Fællesskabet i forbindelse med programmet for overvågning af campylobacter i slagtekyllinger, fremlagt af Sverige, for 2005
(meddelt under nummer K(2005) 759)
(Kun den svenske udgave er autentisk)
(2005/245/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 19 og 20, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det er af største betydning at beskytte mennesker mod sygdomme og infektioner, der direkte eller indirekte kan overføres fra dyr (zoonoser). |
(2) |
De svenske myndigheder fremlagde i 2000 et flerårigt nationalt program for overvågning af campylobacter i slagtekyllinger med henblik på at opnå finansiel støtte fra Fællesskabet. Programmet har til formål at vurdere den grundlæggende forekomst i såvel den primære produktion som senere i fødevarekæden og gradvis styrke gennemførelsen af hygiejniske foranstaltninger på fjerkræbedrifter for at mindske forekomsten her og følgelig i hele fødevarekæden. Kommissionen godkendte programmet og vedtog, at der skulle ydes EF-støtte til det i et passende tidsrum, dog højst fire år, til dækning af nogle af Sveriges udgifter og til indsamling af værdifulde tekniske og videnskabelige data. Programmet blev indledt den 1. juli 2001. |
(3) |
Af budgetmæssige grunde træffes der beslutning om Fællesskabets støtte hvert år. Ved Kommissionens beslutning 2001/29/EF (2), 2001/866/EF (3), 2002/989/EF (4) og 2003/864/EF (5) har Fællesskabet ydet finansiel støtte for andet halvår af 2001 og for 2002, 2003 og 2004. |
(4) |
De svenske myndigheder fremlagde den 28. maj 2004 et program med henblik på finansiel støtte fra Fællesskabet for 2005 og et ændret program den 2. og den 17. november 2004. På grundlag heraf bør den samlede EF-støtteperiode forlænges med seks måneder udover den periode på i alt fire år, som blev vedtaget i første omgang, således at der ydes støtte for perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005. Den finansielle støtte fra Fællesskabet for denne periode bør fastsættes til maksimalt 160 000 EUR. |
(5) |
I medfør af artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 (6) finansieres veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger, som foretages efter Fællesskabets regler, via Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen; hvad angår finanskontrollen finder artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1258/1999 anvendelse. |
(6) |
Fællesskabet yder finansiel støtte, under forudsætning af at de planlagte foranstaltninger gennemføres som planlagt og at myndighederne fremlægger alle de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister. |
(7) |
Det er nødvendigt at fastlægge, hvilken omregningskurs der skal anvendes for de betalingsanmodninger, der indgives i national valuta som defineret i artikel 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (7). |
(8) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1. Programmet for overvågning af campylobacter i slagtekyllinger, fremlagt af Sverige, godkendes for en tolvmåneders periode at regne fra 1. januar 2005.
2. Fællesskabets finansielle støtte til det program, der er omhandlet i stk. 1, dækker 50 % af Sveriges udgifter (ekskl. moms) til laboratorieprøver med op til 165 SEK pr. bakteriologisk test til påvisning af campylobacter, 330 SEK pr. test til tælling af campylobacter og 330 SEK pr. campylobacter-typning og maksimalt 160 000 EUR i alt.
Artikel 2
1. Den finansielle støtte, jf. artikel 1, stk. 2, ydes til Sverige, under forudsætning af at programmet gennemføres i overensstemmelse med de relevante EF-forskrifter, herunder konkurrencereglerne og bestemmelserne om indgåelse af offentlige kontrakter, og på de betingelser, der er fastsat i litra a)-e):
a) |
Sverige sætter de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre programmet, i kraft senest den 1. januar 2005. |
b) |
Sverige fremsender en finansiel og teknisk interimsevaluering, der dækker de første fem måneder af programmet, senest fire uger efter referenceperiodens ophør. Rapporten skal være i overensstemmelse med modellen i bilaget. |
c) |
Sverige fremsender senest den 31. marts 2006 en endelig rapport om gennemførelsen af programmet i dets helhed og om resultaterne heraf for hele den periode, hvori der er ydet finansiel støtte fra Fællesskabet, dvs. fra 1. juli 2001 til 31. december 2005. Rapporten skal ligeledes indeholde en teknisk og finansiel evaluering for 2005, som er i overensstemmelse med modellen i bilaget, ledsaget af dokumentation for de afholdte udgifter. |
d) |
Disse rapporter skal indeholde væsentlige, værdifulde tekniske og videnskabelige data, som er i tråd med formålet med EF-foranstaltningen. |
e) |
Sverige gennemfører programmet som planlagt. |
2. Overholdes tidsfristen i stk. 1, litra c), ikke, nedsættes støtten med 25 % den 1. maj, 50 % den 1. juni, 75 % den 1. juli og 100 % den 1. september.
Artikel 3
Omregningskursen for betalingsanmodninger i national valuta, der indsendes i måneden »n«, er kursen den 10. dag i måneden »n + 1« eller kursen den første forudgående dag, for hvilken man råder over en generel kursnotering.
Artikel 4
Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2005.
Artikel 5
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Sverige.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31).
(2) EFT L 6 af 11.1.2001, s. 22.
(3) EFT L 323 af 7.12.2001, s. 26.
(4) EFT L 344 af 19.12.2002, s. 45.
(5) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 59.
(6) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.
(7) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.
BILAG
Tekniske og finansielle oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af et program for overvågning af campylobacter i slagtekyllinger i Sverige
Afsnit A. Teknisk kontrolrapport
Referenceperiode: fra … til …
1. |
Undersøgelser gennemført på analyselaboratorier
Antal PFGE-analyser af campylobacter. |
2. |
Opfølgning af prøvetagningen Antal opfølgningsskrivelser til producenterne Antal opfølgningsbesøg på bedrifterne |
3. |
Beskrivelse af den epidemiologiske situation i fødevarekæden (resultater og analyse af resultaterne af prøveudtagning, besøg på bedrifter) |
4. |
Beskrivelse af den epidemiologiske situation for mennesker (tendenser og kilder til campylobacteriose) |
5. |
Den rapporterende myndigheds navn og adresse: |
Afsnit B. Opgørelse over udgifterne (1)
Referenceperiode: fra … til …
Nummeret på Kommissionens beslutning om bevilling af finansiel støtte:
Udgifter i forbindelse med opgaver udført hos/af |
Udgifter i referenceperioden (national valuta) |
Bakteriologien for campylobacter |
|
Campylobacter-tælling |
|
Campylobacter-typning |
|
(1) I den endelige rapport, der er omhandlet i artikel 2, litra c), skal der for hver enkelt post vedlægges en oversigt over alle udgifter samt en kopi af bilagene.