Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0002

    2005/2/EF: Kommissionens beslutning af 27. december 2004 om ordningen for sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formeringsmateriale af visse arter af prydplanter efter Rådets direktiv 98/56/EF for 2005 og 2006 (meddelt under nummer K(2004) 5288)

    EUT L 1 af 4.1.2005, p. 12–14 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 269M af 14.10.2005, p. 256–258 (MT)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/2(1)/oj

    4.1.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 1/12


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 27. december 2004

    om ordningen for sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formeringsmateriale af visse arter af prydplanter efter Rådets direktiv 98/56/EF for 2005 og 2006

    (meddelt under nummer K(2004) 5288)

    (2005/2/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 98/56/EF af 20. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale (1), særlig artikel 14, stk. 4, 5 og 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Direktiv 98/56/EF indeholder bestemmelser om de nødvendige foranstaltninger, som Kommissionen træffer til gennemførelse af sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formeringsmateriale.

    (2)

    De tekniske ordninger for gennemførelse af prøverne og analyserne er blevet fastlagt i Det Stående Udvalg for Prydplanteformeringsmateriale og Prydplanter.

    (3)

    Med henblik på gennemførelsen af disse prøver og analyser blev der den 21. juni 2004 offentliggjort en indkaldelse af forslag til projekter på EU-institutionernes websted (2).

    (4)

    Forslagene er blevet vurderet på grundlag af de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i indkaldelsen af forslag. Der skal træffes beslutning om projekterne, de for gennemførelsen af analyserne og prøverne ansvarlige organer og de støtteberettigede udgifter samt det finansielle EF-bidrag på maksimalt 80 % af de støtteberettigede udgifter.

    (5)

    Der bør i 2005 og 2006 gennemføres sammenlignende EF-prøver og -analyser af formeringsmateriale, som er høstet i 2004, ligesom de nærmere enkeltheder vedrørende disse prøver og analyser, de støtteberettigede udgifter samt det maksimale finansielle EF-bidrag hvert år bør fastlægges i en aftale, som underskrives af den anvisningsberettigede fra Kommissionen og af det organ, der er ansvarligt for at gennemføre prøverne.

    (6)

    For sammenlignende EF-prøver og -analyser, der varer mere end et år, bør den del af prøverne og analyserne, der foregår efter det første år, kunne godkendes af Kommissionen uden yderligere forelæggelse for Det Stående Udvalg for Prydplanteformeringsmateriale og Prydplanter, for så vidt der er tilstrækkelige bevillinger til rådighed.

    (7)

    Det bør sikres, at det til prøver og analyser anvendte materiale er tilstrækkeligt repræsentativt, i det mindste for visse udvalgte planter.

    (8)

    Medlemsstaterne bør deltage i de sammenlignende EF-prøver og -analyser, for så vidt som der normalt formeres eller afsættes formeringsmateriale af de pågældende planter på deres område, for at sikre, at de rette konklusioner kan drages heraf.

    (9)

    De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Prydplanteformeringsmateriale og Prydplanter —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Der gennemføres i 2005 og 2006 sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formeringsmateriale af de planter, der er anført i bilaget.

    De støtteberettigede udgifter og det maksimale finansielle EF-bidrag til prøverne og analyserne i 2005 er fastsat i bilaget.

    De nærmere enkeltheder vedrørende prøverne og analyserne er anført i bilaget.

    Artikel 2

    For så vidt som der normalt formeres eller afsættes formerings- og plantemateriale af de i bilaget angivne planter på medlemsstaternes område, tager medlemsstaterne prøver af dette materiale og stiller dem til rådighed for Kommissionen.

    Artikel 3

    Kommissionen kan beslutte at videreføre de i bilaget omhandlede prøver og analyser i 2006, hvis der er budgetmidler til rådighed.

    Det finansielle EF-bidrag, som højst kan være på 80 % af de støtteberettigede udgifter til en prøve eller analyse, der videreføres på dette grundlag, må ikke overstige det beløb, der er anført i bilaget.

    Artikel 4

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. december 2004.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 226 af 13.8.1998, s. 16. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23).

    (2)  http://europa.eu.int/comm/food/plant/call2004/index_en.htm


    BILAG

    Prøver og analyser, der skal gennemføres i 2005

    Art

    Ansvarligt organ

    Krav, der skal bedømmes

    Antal stikprøver

    Støtteberettigede udgifter

    (EUR)

    Maksimalt finansielt EF-bidrag (80 % af de støtteberettigede udgifter)

    (EUR)

    Flerårige planter

    (Paeonia spp. og Geranium spp.) (1)

    NAKT Roelofarendsveen (NL)

    Sortsægthed og -renhed, plantesundhed (i marken)

    Plantesundhed (laboratorium)

    50 + 50

    31 392

    25 113

    Argyranthemum frutescens (L.) Schultz-Bip. og Calibrachoa-hybrider

    BSA Hannover (D)

    Sortsægthed og -renhed, plantesundhed (i marken)

    Plantesundhed (laboratorium)

    60 + 60

    41 238

    32 991

    FINANSIELT EF-BIDRAG I ALT

    58 104


    Prøver og analyser, der skal gennemføres i 2006

    Art

    Ansvarligt organ

    Krav, der skal bedømmes

    Antal stikprøver

    Støtteberettigede udgifter

    (EUR)

    Maksimalt finansielt EF-bidrag (80 % af de støtteberettigede udgifter)

    (EUR)

    Flerårige planter

    (Paeonia spp. og Geranium spp.) (2)

    NAKT Roelofarendsveen (NL)

    Sortsægthed og -renhed, plantesundhed (i marken)

    Plantesundhed (laboratorium)

    50 + 50

    33 267

    26 613

    FINANSIELT EF-BIDRAG I ALT

    26 613


    (1)  Prøver og analyser, der varer mere end et år.

    (2)  Prøver og analyser, der varer mere end et år.


    Top