This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004R2268
Council Regulation (EC) No 2268/2004 of 22 December 2004 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of tungsten carbide and fused tungsten carbide originating in the People's Republic of China
Rådets forordning (EF) nr. 2268/2004 af 22. december 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina
Rådets forordning (EF) nr. 2268/2004 af 22. december 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina
EUT L 395 af 31.12.2004, p. 56–67
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009: This act has been changed. Current consolidated version: 04/08/2005
31.12.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 395/56 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2268/2004
af 22. december 2004
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. Gældende foranstaltninger
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 2737/90 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). Ved afgørelse 90/480/EØF (3) godtog Kommissionen tilsagn fra to store eksportører vedrørende den vare, der er genstand for foranstaltninger. |
(2) |
Efter at de pågældende to kinesiske eksportører havde trukket deres tilsagn tilbage, indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 2286/94 (4) en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare. |
(3) |
Ved forordning (EF) nr. 610/95 (5) ændrede Rådet forordning (EØF) nr. 2737/90 og indførte en endelig told på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid. Efter en fornyet undersøgelse indledt i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen (»den tidligere fornyede undersøgelse«) blev disse foranstaltninger forlænget med yderligere fem år ved forordning (EF) nr. 771/98 (6). |
2. Nærværende undersøgelse
(4) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger mod importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Kina (7) modtog Kommissionen den 9. januar 2003 en anmodning om en udløbsundersøgelse fra Eurometaux (i det følgende benævnt »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del — i dette tilfælde mere end 80 % — af den samlede produktion i Fællesskabet. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade for erhvervsgrenen i Fællesskabet. |
(5) |
Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en fornyet undersøgelse, og den indledte en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen (8). |
3. Anmodning om en interimsundersøgelse
(6) |
Den 25. november 2003 modtog Kommissionen også en anmodning om en interimsundersøgelse fra ansøgeren på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet. |
(7) |
Ansøgeren hævdede, at der var kommet en ny varetype på markedet, som har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål som den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger mod importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Kina. Selv om denne nye varetype ikke er omfattet af foranstaltningerne, er den ifølge ansøgeren en del af den pågældende vare. Ansøgeren fremførte, at de gældende foranstaltninger derfor ikke længere var tilstrækkelige til at udligne den dumping, der forvolder skade, og at foranstaltningernes anvendelsesområde derfor bør ændres, således at den nye varetype kommer til at henhøre under definitionen af varen. |
(8) |
Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en delvis interimsundersøgelse, og indledte den 31. marts 2004 (9) en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen, begrænset til definitionen af den pågældende vare. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet. |
4. Parter, som er berørt af undersøgelsen
(9) |
Kommissionen underrettede officielt producenterne, importørerne og brugerne samt eksportørerne i Kina om indledningen af den fornyede undersøgelse. |
(10) |
Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren. |
(11) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de parter, som den vidste var berørt af sagen, og modtog besvarelser fra de tre klagende producenter i Fællesskabet, en anden producent i Fællesskabet, en importør, der også var bruger af den pågældende vare, syv eksportører/producenter, en forhandler i Hongkong, en forhandler/importør i Tyskland og en producent i referencelandet. Alle parter gav deres mening til kende skriftligt og blev hørt, hvis de anmodede herom. |
(12) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:
|
5. Undersøgelsesperiode
(13) |
Undersøgelsen af fortsat og/eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2002 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser, der er relevante for en vurdering af, hvorvidt der kan forekomme fortsat og fornyet skade, omfattede perioden fra 1998 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«). |
6. Den pågældende vare og samme vare
6.1. Den pågældende vare
(14) |
Det skal erindres, at der den 31. marts 2004 efter den påståede fremkomst af en ny varetype på markedet, som har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål som den vare, der er omfattet af foranstaltningerne, blev indledt en delvis interimsundersøgelse, begrænset til definitionen af den pågældende vare (se betragtning (6) til (8)). |
(15) |
Den vare, der er berørt af den aktuelle fornyede undersøgelse, er imidlertid samme vare som den, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2737/90 og senere ændringer heraf, nemlig wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid henhørende under KN-kode 2849 90 30. |
(16) |
Wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid er forbindelser af kulstof og wolfram, der fremstilles ved varmebehandling (opkulning for den første vares vedkommende og smeltning for den anden vares vedkommende). Begge varer er mellemprodukter, der benyttes som råstoffer ved fremstilling af emner i hårdt metal såsom skæreværktøjer og komponenter med stor slidstyrke, slidbestandige belægninger, borehoveder til olieboring og mineværktøjer samt præge- og lokkeværktøjer til strækning og formning af metaller. |
(17) |
Nogle eksportører hævdede, at wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid var forskellige varer. Dette var baseret på en påstand om, at de har helt forskellige produktionsprocesser, og at deres endelige anvendelsesformål også er forskellige. |
(18) |
Det skal erindres, at det fremgår af betragtning (11) i Rådets forordning (EF) nr. 771/98, at undersøgelsen har vist, at wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid, skønt fremstillingsprocesserne er forskellige, har samme kemiske sammensætning (begge består af ca. 92-94 % wolframmetal og 4-6 % kulstof) og optræder på samme trin i produktionskæden for wolfram, dvs. mellem wolframmetalpulver og carbidværktøjer og slidbestandige materialer. Desuden har de nogenlunde samme endelige anvendelse i industrien, nemlig som overfladehærdende emner. Selv om der på visse specifikke og begrænsede anvendelsesområder, der kræver større slidbestandighed, kun benyttes sammensmeltet wolframcarbid, kan sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid i almindelighed uden videre byttes ud med hinanden. Det blev derfor konkluderet i den tidligere fornyede undersøgelse, at wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid er en og samme vare i forbindelse med undersøgelsen. |
(19) |
Der blev ikke fremført nogen overbevisende argumenter for en ændret fremgangsmåde, der ville føre til en anden konklusion end i den tidligere fornyede undersøgelse. Der er endvidere ingen væsentlig prisforskel på markedet mellem sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid, fordi en vis yderligere forarbejdning af sammensmeltet wolframcarbid opvejes af en mindre detaljeret udvælgelse af kornstørrelser. Wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid anses derfor for at være en og samme vare med samme grundlæggende egenskaber i forbindelse med denne undersøgelse. |
6.2. Samme vare
(20) |
Som fastslået i de oprindelige undersøgelser bekræftede den fornyede undersøgelse, at de varer, der eksporteres af Kina, og de varer, der fremstilles og sælges af EF producenterne og af producenten i referencelandet, var samme vare, jf. definitionen i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen, fordi de i det væsentlige har samme fysiske egenskaber og samme endelige anvendelsesformål. |
B. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING
1. Indledende bemærkninger
(21) |
Det skal som generel baggrund erindres, at importen af den pågældende vare fra Kina i un-dersøgelsesperioden på 9 måneder i den undersøgelse, der førte til indførelsen af foranstaltninger i 1990, udgjorde 117 tons, svarende til en markedsandel på 5,3 %. Der konstateredes dengang en dumpingmargen på 73,13 %. I undersøgelsesperioden i den tidligere fornyede undersøgelse udgjorde importen 234 tons, svarende til en markedsandel på 5 %, mens dumpingmargenen var 30,6 %. |
2. Markedsøkonomisk status og referenceland
(22) |
Det skal erindres, at ingen af eksportørerne af den pågældende vare opnåede markedsøkonomisk status i de tidligere undersøgelser. De samarbejdsvillige eksportører fremførte, at muligheden for at indrømme markedsøkonomisk status burde undersøges, jf. artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen, og erklærede, at der ikke er nogen bestemmelser i grundforordningen, der forhindrer, at samarbejdsvillige eksportører indrømmes markedsøkonomisk status i en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
(23) |
Det erindres, at den aktuelle undersøgelse er en udløbsundersøgelse, efter hvilken foranstaltninger kun kan ophæves eller videreføres, men ikke ændres. I henhold til institutionernes faste praksis skal anmodninger om markedsøkonomisk status derfor behandles i forbindelse med interimsundersøgelser, fordi foranstaltningernes niveau kan ændres i forbindelse med undersøgelser af denne type. |
(24) |
De samarbejdsvillige eksportører anfægtede også valget af USA som et passende tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), idet de henviste til forskellen i BNP per capita mellem Kina og USA som begrundelse for, at valget ikke var hensigtsmæssigt. De samarbejdsvillige eksportører foreslog i stedet at benytte Republikken Korea eller Den Tjekkiske Republik, da disse landes BNP per capita lå nærmere Kinas BNP. |
(25) |
Spørgsmålet om BNP per capita anses ikke for afgørende, når der træffes beslutning om et passende referenceland. USA fandtes at være et passende referenceland i den tidligere fornyede undersøgelse, og der blev ikke konstateret ændrede omstændigheder, der gjorde det uhensigtsmæssigt at benytte dette land i den aktuelle undersøgelse. Desuden blev der ikke fremlagt overbevisende dokumentation for, at Republikken Korea eller Den Tjekkiske Republik ville være mere passende. |
(26) |
En producent af den pågældende vare i USA, Osram Sylvania Inc., havde tilbudt at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og det blev derfor undersøgt, om dette selskabs hjemmemarkedssalg var betydeligt i forhold til den mængde af den pågældende vare, der eksporteredes fra Kina. Det konstateredes, at selskabets hjemmemarkedssalg i almindelig handel havde et omfang, der lå væsentligt over 5 % af de kinesiske eksportørers salg til Fællesskabet, hvilket er en betingelse, hvis den normale værdi skal baseres på hjemmemarkedssalgspriser. |
(27) |
I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev det derfor besluttet at fastholde USA som referenceland i den aktuelle procedure og benytte Osram Sylvanias hjemmemarkedssalg som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. |
3. Normal værdi
(28) |
Det blev undersøgt, om Osram Sylvanias hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. artikel 2, stk. 4, i grundforordningen. |
(29) |
Det konstateredes, at den vejede gennemsnitlige salgspris for alle salgstransaktioner i undersøgelsesperioden var højere end de vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger. Hele hjemmemarkedssalget blev derfor anset for at have fundet sted i normal handel. |
(30) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1, blev den normale værdi baseret på priserne i forbindelse med alle Osram Sylvanias salgstransaktioner på hjemmemarkedet vedrørende wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid til uafhængige kunder i USA i undersøgelsesperioden. |
4. Eksportpris
(31) |
Fem af de syv samarbejdsvillige eksportører tegnede sig for næsten hele eksporten fra Kina til uafhængige kunder i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. De to øvrige samarbejdsvillige eksportører eksporterede ikke den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Eksportprisen kunne derfor fastsættes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen (dvs. på grundlag af de priser, der rent faktisk blev benyttet af de fem samarbejdsvillige eksportører). |
5. Sammenligning
(32) |
For at sikre en rimelig sammenligning blev der i henhold til artikel 2, stk. 10, i grundforordningen foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, pakning, forsikring, kreditter, håndtering og dermed forbundne omkostninger samt betalingsbetingelser, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden. |
6. Sammenligning
(33) |
I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den normale værdi sammenlignet med eksportprisen. Sammenligningen fandt sted ab fabrik og i samme handelsled. |
(34) |
For at beregne dumpingmargenen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi sammenlignet med den vejede gennemsnitlige pris ved eksport til Fællesskabet, ab fabrik, og i samme handelsled. Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom dumping med et niveau på omkring 31 %, hvilket er tæt på niveauet for den nuværende antidumpingtold. |
7. Sandsynligheden for fortsat dumping
(35) |
Da dumpingadfærden ikke var ophørt, blev det undersøgt, om der er sandsynlighed for fortsat eksport af den pågældende vare til dumpingpriser. I denne forbindelse blev der taget hensyn til faktorer såsom produktionskapaciteten hos producenterne af den pågældende vare i Kina samt deres priser ved salg til andre tredjelande og på det kinesiske hjemmemarked. |
7.1. Ekstra produktionskapacitet
(36) |
Som nævnt i betragtning (31) var der fem samarbejdsvillige eksportører i Kina, som eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. |
(37) |
To af disse eksportører producerede selv den pågældende vare, dvs. at produktionen og eksportsalget fandt sted inden for samme retlige enhed. |
(38) |
To andre eksportører var forretningsmæssigt forbundet med produktionsselskaber, dvs. at produktionen og eksportsalget fandt sted i to separate, men forbundne retlige enheder. |
(39) |
Den femte eksportør var ikke forretningsmæssigt forbundet med et produktionsselskab; dette selskabs varer blev i stedet købt fra de producenter og eksportører, der er nævnt i betragtning (37) og (38), og derefter eksporteret. |
(40) |
De fire eksportører med produktionsfaciliteter havde en samlet teoretisk (10) kapacitet på 9 850 tons i undersøgelsesperioden og en samlet produktion på 8 460 tons, hvilket svarede til en udnyttelsesgrad på 86 %. De fire producerende eksportører har derfor en ekstra produktions-kapacitet på 1 390 tons, hvilket svarer til 21,5 % af det beregnede forbrug af den pågældende vare på det frie marked (6 461 tons) (11). |
(41) |
De to andre samarbejdsvillige eksportører, der ikke eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, afgav også oplysninger om deres produktion og salg i undersøgelsesperioden. En af disse to eksportører var en forhandler uden egen produktion, mens den anden havde en produktionskapacitet på ca. 200 tons og en faktisk produktion i undersøgelsesperioden på 49 tons. |
(42) |
De syv eksportørers samlede kapacitet udgjorde 10 050 tons. De syv eksportører havde en ekstra produktionskapacitet på 1 541 tons i undersøgelsesperioden, svarende til ca. 24 % af forbruget på det frie marked i Fællesskabet som defineret i betragtning (41). Denne ekstra kapacitet er et klart tegn på, at de kinesiske eksportører kan vælge at øge deres eksport af den pågældende vare til Fællesskabet betydeligt, hvis foranstaltningerne bliver ophævet. Det skal erindres, at de samarbejdsvillige eksportørers samlede eksport udgjorde 239 tons, eller næsten 100 % af den samlede import af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, og at de samarbejdsvillige eksportører derfor tegner sig for næsten hele eksporten til Fællesskabet. |
7.2. Kinesiske eksportørers salg på hjemmemarkedet og på tredjelandes markeder
(43) |
Siden indførelsen af de gældende foranstaltninger har de kinesiske eksportører udbygget deres kompetence med hensyn til udnyttelse af den pågældende vare i senere produktionstrin, især i værktøjsindustrien (med anvendelse af hårdmetaller) |
(44) |
I undersøgelsesperioden blev der foretaget yderligere forarbejdning af omkring 4 846 tons (57 %) af de fem samarbejdsvillige eksportørers samlede produktion, mens 1 557 tons (18 %) blev solgt på hjemmemarkedet og 2 021 tons (24 %) eksporteret gennem de samarbejdsvillige eksportører. |
(45) |
Nedenstående tabel viser gennemsnitspriserne efter bestemmelsessted for de fem samarbejdsvillige eksportører i undersøgelsesperioden og sammenligner disse priser med EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser.
|
(46) |
Som det fremgår af ovenstående vil de kinesiske eksportører have al mulig interesse i ikke blot at benytte deres eksisterende ekstra kapacitet til at øge salget til fællesskabsmarkedet, men også i at omdirigere i hvert fald en del af deres salg på hjemmemarkedet og tredjelandes markeder til fællesskabsmarkedet. I forhold til de priser, som de samarbejdsvillige eksportører kan opnå på deres hjemmemarked, ville priserne på fællesskabsmarkedet faktisk gøre dette til et meget tiltrækkende marked, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger får lov til at udløbe. |
(47) |
Også i forhold til priserne på den kinesiske eksport til andre tredjelande såsom Japan og USA ville priserne på fællesskabsmarkedet være attraktive, og risikoen for omlægning af handelen til Fællesskabet vil være høj, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
(48) |
Kommissionen fandt derfor, at hvis foranstaltningerne bliver ophævet, er det sandsynligt, at betydelige mængder af den pågældende vare vil blive solgt til priser, der vil ligge under EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser, hvilket vil forvolde denne erhvervsgren skade. |
8. Konklusion
(49) |
Som nævnt i betragtning (34) har de kinesiske eksportører fortsat deres dumpingadfærd. Der blev i undersøgelsesperioden konstateret en dumpingmargen på 31 %, hvilket er omtrent det samme som for den dumpingmargen, der blev fastsat i den tidligere fornyede undersøgelse. |
(50) |
De fem samarbejdsvillige producerende eksportørers samlede kapacitet udgjorde 10 050 tons i undersøgelsesperioden, hvilket er mere end EF-erhvervsgrenens samlede kapacitet. Desuden havde de fem samarbejdsvillige producerende eksportører en ekstra produktionskapacitet i undersøgelsesperioden, der svarede til omkring 24 % af forbruget på det frie marked i Fællesskabet. |
(51) |
For så vidt angår eksportpriserne på den fra Kina eksporterede vare i undersøgelsesperioden bemærkes det, at de gennemsnitlige priser ved salg til fællesskabsmarkedet er attraktive og høje for de kinesiske eksportører. Kommissionen fandt derfor, at der ville være risiko for fortsat skadevoldende dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. I betragtning af de prisforskelle, der konstateredes i undersøgelsesperioden mellem de samarbejdsvillige eksportørers priser for eksportsalget til Fællesskabet og priserne for salget til andre tredjelande vil det desuden også være sandsynligt, at dumpingeksport omdirigeres fra andre markeder (f.eks. Japan og USA) til fællesskabsmarkedet, da priserne i Fællesskabet var højere end på de øvrige eksportmarkeder. |
(52) |
Sammenfattende tyder alle indikatorer på, at importen til Fællesskabet fra Kina vil fortsætte til dumpingpriser og, hvis foranstaltningerne ophæves, i øgede mængder. |
C. ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET
(53) |
I undersøgelsesperioden blev den pågældende vare produceret af:
|
(54) |
For så vidt angår de producenter, som fremstiller den pågældende vare til bunden anvendelse, er deres produktion af varen et mellemprodukt, der for hele varens vedkommende forbruges til fremstilling af varer med høj værdi i senere produktionstrin. Ingen del af deres produktion blev solgt på det frie marked. |
(55) |
Sondringen mellem bunden anvendelse og det frie marked er relevant for analysen af den økonomiske situation på fællesskabsmarkedet og EF-erhvervsgrenens situation, fordi varer bestemt for bunden anvendelse ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer. Derimod fandtes produktionen til det frie marked at være i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare fra Kina. I betragtning af ovenstående finder Kommissionen, at der er forskel mellem situationen på det frie marked og det bundne marked. |
(56) |
De tre samarbejdsvillige producenter i Fællesskabet, som producerede for det frie marked og samarbejdede i fuldt omfang, tegnede sig i undersøgelsesperioden for omkring 89 % af den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare til det frie marked. Disse EF-producenter udgør erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. |
D. SITUATIONEN PÅ FÆLLESSKABSMARKEDET
1. Generelt
1.1. Oplysninger om importen
(57) |
Der blev benyttet tal fra Eurostat om importmængden for KN-kode 2849 90 30 og verificerede importoplysninger fra de samarbejdsvillige eksportører i Kina som grundlag for oplysningerne om importen. |
1.2. Oplysninger om EF-erhvervsgrenen
(58) |
Oplysninger om EF-erhvervsgrenen blev indhentet fra de kontrollerede besvarelser af spørgeskemaerne fra de tre samarbejdsvillige EF-producenter, som fremstillede den pågældende vare til salg på det frie marked, og fra den samarbejdsvillige producent, som fremstillede den pågældende vare til sin egen bundne anvendelse. |
1.3. Forbruget i Fællesskabet
(59) |
Det åbenbare forbrug af den pågældende vare på det frie marked i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af:
|
(60) |
Forbruget på det frie marked i Fællesskabet steg med 9 % i løbet af den betragtede periode. Denne stigning var imidlertid ujævn. Efter et fald mellem 1998 og 1999 steg forbruget indtil 2001, hvor det nåede et højdepunkt på 7 949 tons, før det faldt til 6 461 tons i undersøgelsesperioden.
|
(61) |
Den betydelige stigning i forbruget på det frie marked i 2000 og 2001 kan dels forklares ved en øget økonomisk aktivitet i Fællesskabet og på verdensmarkedet og dels ved Kinas anvendelse af et nyt eksportlicenssystem. Sidstnævnte forhold førte til omfattende indkøb (opbygning af lagre hos brugerne) mod slutningen af 2000 og i løbet af 2001 af frygt for eventuel mangel på råmaterialer og den pågældende vare. |
2. Import fra Kina
2.1. Mængde og markedsandel
(62) |
Omfanget af importen fra Kina var noget svingende i den betragtede periode, men mængden ved periodens afslutning var større end i 1998, hvilket afspejledes i en større markedsandel i undersøgelsesperioden end i 1998. |
2.2. Priser og underbud
(63) |
Gennemsnitsprisen på den pågældende importvare fra Kina var i undersøgelsesperioden 12,59 EUR/kg, cif, Fællesskabets grænse. Med henblik på at analysere prisudbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser på den af EF erhvervsgrenen solgte vare sammenlignet med de vejede gennemsnitlige priser på den vare, der importeredes fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, behørigt justeret for told og omkostninger påløbet efter importen. |
(64) |
EF-erhvervsgrenens priser er de priser, der blev oplyst i besvarelserne af spørgeskemaerne for salget i Fællesskabet til den første uafhængige kunde, ab fabrik. Priserne på importvarerne fra Kina er de priser, der blev oplyst af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som importerede den pågældende vare i undersøgelsesperioden. |
(65) |
På dette grundlag fandtes prisunderbudsmargenen udtrykt i procent af EF erhvervsgrenens priser at være omkring 10 %. Hvis antidumpingtolden på dens nuværende niveau inddrages i beregningen, er der ikke tale om underbud. |
3. Mængder og enhedspriser for importen og EF-erhvervsgrenens salg i Fællesskabet i undersøgelsesperioden
(66) |
Priserne på importen (nemlig 12,59 EUR/kg) fra Kina var betydeligt lavere end priserne på importen med oprindelse i andre lande. Hvis foranstaltningerne ophæves, er der under disse omstændigheder en klar sandsynlighed for, at importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina vil vinde terræn på bekostning af eksporten fra andre tredjelande til Fællesskabet, og at denne import vil finde sted til dumpingpriser. |
E. EF-ERHVERVSGRENENS SITUATION
(67) |
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af EF-erhvervsgrenens situation en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på denne erhvervsgrens situation fra 1998 (udgangspunkt) til undersøgelsesperioden. De nedenstående oplysninger er samlede oplysninger om de tre samarbejdsvillige EF-producenter, medmindre andet er anført. |
1. Produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre
(68) |
Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af de installerede maskiners største produktion pr. time, ganget med det årlige maksimale antal arbejdstimer, idet der blev foretaget et fradrag for vedligeholdelse og andre tilsvarende produktionsafbrydelser. Produktionskapaciteten steg med 22 % i den betragtede periode.
|
(69) |
EF-erhvervsgrenens produktion steg med 1 % i den betragtede periode. Denne beskedne stigning var imidlertid ujævn. Efter et fald på 6 % i 1999 steg produktionen med 27 % mellem 1999 og 2001. Endelig kom produktionen i undersøgelsesperioden igen op på et niveau, der kun var marginalt lavere end i 1998. |
(70) |
Der er gjort rede for årsagerne til stigningen i produktionen og kapaciteten i 2000 og 2001 i betragtning (61). Den kraftige stigning i efterspørgslen efter den pågældende vare på verdensplan, som skyldtes øget økonomisk aktivitet på verdensmarkedet og anvendelsen af et nye eksportlicenssystem i Kina, affødte investeringer i produktionskapacitet, især i 2000 og 2001, som førte til en stigning i kapaciteten på 22 % i den betragtede periode. |
(71) |
Faldet i kapacitetsudnyttelsesgraden i undersøgelsesperioden i forhold til de foregående år kan forklares ved det pludselige fald i efterspørgslen efter den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Kapaciteten blev øget på grundlag af en forventning om fortsat stor efterspørgsel på markedet, som imidlertid ikke blev opfyldt, idet kunderne i undersøgelsesperioden reducerede deres køb for at nedbringe lagerbeholdningerne. Produktionen i undersøgelsesperioden lå derfor på omtrent samme niveau som i 1998. |
(72) |
Lagerbeholdningerne var relativt stabile i forhold til produktionen og salget indtil 2000. I 2001 faldt lagerbeholdningerne som følge af stærk efterspørgsel. På grund af det uventede fald i efterspørgslen på verdensplan voksede EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger i undersøgelsesperioden til 30 % af produktionen mod 18 % i 1998. Lagerbeholdningerne i denne erhvervsgren svarer normalt til omkring 20 % af produktionen. |
2. Salgsmængde, priser og markedsandel samt salgsmængde på eksportmarkederne
(73) |
Nedenstående tal viser EF-erhvervsgrenens salg og priser til uafhængige kunder i Fælles-skabet, dens markedsandel i Fællesskab samt dens salg på eksportmarkederne.
|
(74) |
Der har været en begrænset stigning i den mængde, der er solgt på fællesskabsmarkedet, idet den solgte mængde i undersøgelsesperioden lå 13 % over 1998-niveauet. Samlet set havde EF-erhvervsgrenen en vis fremgang på bekostning af importen, idet dens markedsandel steg fra 62 % i 1998 til 64 % i undersøgelsesperioden. |
(75) |
Med undtagelse af i 2001 har EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris været forholdsvis stabil, idet dens gennemsnitlige salgspris i undersøgelsesperioden var 5 % højere end i 1998. I 2001 steg den gennemsnitlige salgspris til 17,10 EUR/kg, men faldt derefter i undersøgelsesperioden til 14,92 EUR/kg. |
(76) |
Eksportsalget i mængde steg også i den betragtede periode. De solgte mængder steg med 24 % mellem 1998 og undersøgelsesperioden, idet højdepunktet blev nået i 2001. Eksportsalget udgjorde omkring 25-30 % af det samlede salg i den betragtede periode. |
(77) |
Det samlede salg steg med 16 % mellem 1998 og undersøgelsesperioden, idet det nåede et højdepunkt i 2001 af de årsager, der er anført i betragtning (61). |
3. Rentabilitet, afkast af investeringer (aktiver) og likviditet
(78) |
Med undtagelse af 2001, der som ovenfor nævnt var et ekstraordinært år, viser de økonomiske indikatorer (rentabilitet, afkast af investeringer, likviditet), at EF erhvervsgrenen har haft en vis forværring af fortjenstmargenen, afkastet og likviditeten fra salget på fællesskabsmarkedet. |
(79) |
Det var en medvirkende faktor til rentabilitetstabet i undersøgelsesperioden, at en af EF-producenterne midlertidigt mistede en vigtig leveringskontrakt, og at der forekom en salgsnedgang, der i det mindste delvis var forårsaget af, at brugerne trak på de lagre, de havde opbygget i 2001 af frygt for en eventuel varemangel. Der er også beviser for, at voldsomme udsving i prisen på det vigtigste råmateriale (APT), der for hovedpartens vedkommende har oprindelse i Kina, har påvirket rentabiliteten for de producenter i Fællesskabet, som er afhængige af at købe denne råvare på det åbne marked. |
4. Investeringer og mulighederne for at tilvejebringe
(80) |
Investeringsniveauet var forholdsvis stabilt mellem 1998 og 2001 med regelmæssige investeringer i tekniske forbedringer af produktionsprocessen og andre dermed forbundne installationer. I undersøgelsesperioden faldt investeringerne imidlertid betydeligt som følge af det begrænsede afkast af salget på fællesskabsmarkedet. |
(81) |
EF-erhvervsgrenen var i stand til at tilvejebringe kapital enten fra eksterne finansieringsselskaber eller fra moderselskaberne i hele den betragtede periode, herunder undersøgelsesperioden. |
5. Beskæftigelse, produktivitet og lønninger
(82) |
Antallet af ansatte faldt svagt i den betragtede periode. De samlede personaleomkostninger var ret stabile indtil 2000, men steg derefter i 2001 og lå fortsat på et højere niveau i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode steg personaleomkostningerne med 8%, svarende til normale lønstigninger. |
(83) |
Produktiviteten steg med 2 % mellem 1998 og undersøgelsesperioden, hvilket svarede til en forbedring af produktiviteten. EF-erhvervsgrenen var faktisk i stand til at øge produktionen i 2000 og 2001 uden en væsentlig stigning i antallet af ansatte, hvilket førte til forbedret produktivitet i de pågældende år. Det skal imidlertid bemærkes, at produktivitetsniveauet ikke blot påvirkes af selve produktionsstørrelsen, men også af sammensætningen af varesortimentet i forskellige år. |
6. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
(84) |
Dumpingimporten fra Kina steg i den betragtede periode såvel i mængde som i markedsandel. Både mængden og markedsandelen var dog fortsat begrænset i forhold til det frie markeds størrelse og svarede kun til 4 % af forbruget på dette marked. På grund af dumpingmargenens størrelse (31 %) og eksterne faktorer, såsom svingende priser på det vigtigste råmateriale (APT) og et midlertidigt tab af en vigtig leveringskontrakt, og til trods for en stort set stabil efterspørgsel efter den pågældende vare konstaterede EF-erhvervsgrenen et vist fald i sin rentabilitet og andre finansielle indikatorer som beskrevet i betragtning (78). |
7. Det bundne marked
(85) |
Resultaterne for visse økonomiske indikatorer vedrørende EF-erhvervsgrenen blev sammenlignet med de oplysninger, der var afgivet af den samarbejdsvillige producent i Fællesskabet, der udelukkende fremstillede varen til bunden anvendelse, således at der fremkom et mere fuldstændigt billede af EF-producenternes situation. De konstaterede forhold for denne producent er følgende (i indekstal, da oplysningerne kun vedrører et enkelt selskab):
|
(86) |
Produktionskapaciteten steg med 16 % mellem 1998 og 1999 og var derefter stabil. Produk-tionen faldt med 27 % i løbet af den betragtede periode efter at have svinget mellem indekstal 92 og 108. Kapacitetsudnyttelsen faldt med 6 % mellem 1998 og 2001 og derefter med yderligere 39 %, hvilket stemte overens med et fald i produktionen. Lagerbeholdningerne mere end tredobledes i den betragtede periode, selv om omfanget af denne stigning afspejler små lagerbeholdninger i 1998. Der blev gennemført betydelige investeringer i 1998 og 2001. Beskæftigelsen var ret stabil indtil 2001, men faldt med 10 % i undersøgelsesperioden. Personaleomkostningerne steg til indekstal 117 indtil 2001, men faldt derefter til indekstal 109 i undersøgelsesperioden. Produktiviteten svingede mellem indekstal 92 og 111 fra 1998 til 2000, men faldt til indekstal 84 i undersøgelsesperioden svarende til faldet i produktionen, og til trods for faldet i beskæftigelsen, i dette år. |
(87) |
Den pågældende vare solgtes internt til en overførselspris. Overførselspriser findes ikke at være så baseret på faktiske markedspriser, at de kan anses for at afspejle disse. En analyse af fordelingen af de forskellige omkostninger i forbindelse med fremstillingen af varen på senere produktionstrin vil heller ikke bidrage til at fastsætte en markedsværdi for den pågældende overførte vare. En analyse af rentabiliteten, afkastet af investeringerne og likviditeten i forbindelse med den bundne anvendelse anses derfor ikke for at være pålidelige indikatorer. Som del af en større koncern var det pågældende selskabs evne til at tilvejebringe kapital ikke væsentligt påvirket. |
(88) |
Da de importerede varer trods dumpingmargenens størrelse ikke fandtes at konkurrere direkte med den pågældende vare fremstillet til bunden anvendelse, fandtes de producenter, der fremstillede varen til bunden anvendelse, ikke at være væsentligt påvirkede af dumpingimporten eller af foranstaltningerne. |
(89) |
Samlet set mindede udviklingen på det bundne marked om udviklingen på det frie marked, selv om produktionen, beskæftigelsen og produktiviteten udviste en mere negativ tendens. En inddragelse af det bundne marked ville derfor ikke have anfægtet de overordnede konklusioner i forbindelse med det frie marked. |
8. Konklusion vedrørende EF-erhvervsgrenens situation
(90) |
Selv om der i nogen tid har været anvendt foranstaltninger og til trods for en stort set stabil efterspørgsel efter den pågældende vare, oplevede EF-erhvervsgrenen en vis forværring af fortjenstmargenerne og andre finansielle indikatorer i den betragtede periode. Ved at begrænse prisstigningerne i den betragtede periode har EF erhversgrenen kunnet øge sit salg og sin markedsandel. Dette har imidlertid været på bekostning af rentabiliteten. I undersøgelsesperioden lå erhvervsgrenen kun lige over omsætningsnulpunktet, selv om dette resultat må afvejes med resultatet i 2001, der var et ekstraordinært år. Tolden kompenserer for de uredelige virkninger af dumpingen, men der er også beviser for, at voldsomme udsving i prisen på det vigtigste råmateriale (APT), der for hovedpartens vedkommende har oprindelse i Kina, har påvirket rentabiliteten for de producenter i Fællesskabet, som er afhængige af at købe denne råvare på det åbne marked. |
F. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT SKADE
(91) |
I betragtning af ovenstående og med særlig henvisning til betragtning (66) er det sandsynligt, at EF-erhvervsgrenen vil stå over for et øget pres fra en stigende mængde dumpingimport af den pågældende vare fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Den øgede illoyale konkurrence fra dumpingimporten vil højst sandsynligt føre til en yderligere forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Det konkluderes derfor, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til fortsat skade for EF-erhvervsgrenen. |
G. FÆLLESSKABETS INTERESSER
1. Generelle overvejelser
(92) |
Det er blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde de gældende foranstaltninger. Med henblik herpå og i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i grundforordningen baseredes fastlæggelsen af Fællesskabets interesser på en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, andre fællesskabsproducenters, importørernes, forhandlernes og brugernes interesser. I forbindelse med denne analyse blev der anmodet om oplysninger fra alle kendte interesserede parter. |
(93) |
Det bør erindres, at det i den tidligere undersøgelse fandtes, at en indførelse af foranstaltninger ikke var mod Fællesskabets interesser. Endvidere gjorde det forhold, at den aktuelle undersøgelse er en fornyet undersøgelse af allerede eksisterende antidumpingforanstaltninger, det muligt at vurdere eventuelle uønskede negative virkninger af de nuværende antidumpingforanstaltninger på de pågældende parter. |
(94) |
Det blev undersøgt, om der til trods for konklusionen om, at fortsat skadevoldende dumping var sandsynlig, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltningerne i dette tilfælde. |
2. EF-erhvervsgrenens interesser
(95) |
Det skal erindres, at det er blevet fastslået, at der er sandsynlighed for fortsat dumping af den pågældende vare med oprindelse i Kina, og at der er risiko for fortsat skade for EF-erhvervsgrenen som følge af denne import. Det er i EF-erhvervsgrenens interesse at undgå skade, og en videreførelse af foranstaltningerne vil medvirke til at nå dette mål. Det er derfor i EF-erhvervsgrenens interesse at opretholde foranstaltningerne mod dumpingimporten fra Kina. |
3. Ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers og erhvervsdrivendes interesser
(96) |
Der blev ikke modtaget besvarelser fra nogen importør eller forhandler. Importørernes og forhandlernes manglende samarbejdsvilje tyder på, at en videreførelse af foranstaltningerne mod importen med oprindelse i Kina ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på situationen for uafhængige importører og forhandlere af den pågældende vare i Fællesskabet. Dette er også i overensstemmelse med resultaterne af tidligere undersøgelser. |
4. Brugernes interesser
(97) |
Brugerne af den pågældende vare i Fællesskabet er navnlig producenter af emner af hårdt metal, der benytter den pågældende vare som råmateriale. Nogle af brugerne er store internationale producenter, som hovedsagelig benytter deres egen produktion af wolframcarbid som råmateriale (bunden anvendelse), mens andre brugere (især mindre producenter) køber den pågældende vare enten fra eksportører eller fra EF erhvervsgrenen. |
(98) |
For så vidt angår de store internationale producenters interesser tyder disse store brugeres manglende støtte eller modstand på, at en videreførelse af foranstaltningerne mod importen fra Kina ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på deres situation i Fællesskabet. |
(99) |
En mindre producent af værktøjer besvarede spørgeskemaet. Omkring 90 % af dette selskabs leverancer af wolframcarbid købes fra EF-erhvervsgrenen. Virksomheden udtrykte bekym-ring for, at en opretholdelse af foranstaltningerne ville styrke EF-erhvervsgrenens stilling i forhold til brugerne, der ifølge selskabet stod splittede, og gøre dem mere afhængige af EF-erhvervsgrenen som leverandør. Selv om EF erhvervsgrenen havde 64 % af fællesskabsmarkedet og er en vigtig leverandør, er den imidlertid ikke den eneste leverandør. I undersøgelsesperioden konkurrerede fire producenter i EU om salget på fællesskabsmarkedet. Desuden er der konkurrence fra importen fra Kina og andre lande, der tilsammen tegnede sig for 36 % af markedet i undersøgelsesperioden. Kommissionen finder derfor, at der findes en række alternative forsyningskilder på fællesskabsmarkedet, og at denne brugers bekymring er ubegrundet. |
(100) |
Selv om videreførelsen af foranstaltninger kan bidrage til at bevare EF erhvervsgrenens stil-ling over for kunderne, er der tilstrækkelige alternative forsyningskilder. Hvis foranstaltningerne ophæves, er der en klar risiko for, at EF erhvervsgrenen vil forlade markedet, og brugerne vil miste en vigtig leveringskilde. |
5. Konklusion om Fællesskabets interesser
(101) |
I betragtning af ovenstående synes en fortsat opretholdelse af foranstaltninger ikke at stride mod Fællesskabets interesser. I det omfang, en opretholdelse tillader EF erhvervsgrenen at forblive aktiv på fællesskabsmarkedet, bidrager den tværtimod til at bevare forskellige forsyningskilder for brugerne. |
H. KONKLUSION
(102) |
Undersøgelsen har vist, at eksportørerne i Kina har fortsat deres dumpingadfærd i undersøgelsesperioden. Det er også blevet påvist, at fællesskabsmarkedet er attraktivt for kinesiske eksportører i betragtning af de priser, de får ved salg til kunder på hjemmemarkedet og på andre eksportmarkeder. Hvis foranstaltningerne bliver ophævet, er det derfor sandsynligt, at betydelige mængder varer vil blive importeret til fællesskabsmarkedet til dumpingpriser. |
(103) |
EF-erhvervsgrenens finansielle situation, der er afspejlet i dens reducerede rentabilitet, afkast af investeringer og likviditet i den betragtede periode, vil højst sandsynligt blive forværret, hvis foranstaltningerne ophæves, idet øgede mængder dumpingimport fra Kina vil begynde at trænge ind på fællesskabsmarkedet. |
(104) |
For så vidt angår Fællesskabets interesser konkluderes det, at der ikke er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. |
(105) |
Det anses derfor for at være hensigtsmæssigt at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger mod importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Kina. |
I. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(106) |
Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grundlag for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. De fik også tildelt en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger, der kunne ændre ovennævnte konklusioner. |
(107) |
Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina bør opretholdes, således som det er muligt i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid henhørende under KN kode 2849 90 30 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til 33 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.
3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2004.
På Rådets vegne
C. VEERMAN
Formand
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
(2) EFT L 264 af 27.9.1990, s. 7. Ændret ved forordning (EF) nr. 610/95 (EFT L 64 af 22.3.1995, s. 1).
(3) EFT L 264 af 27.9.1990, s. 59.
(4) EFT L 248 af 23.9.1994, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 82/95 (EFT L 14 af 20.1.1995, s. 1).
(5) EFT L 64 af 22.3.1995, s. 1.
(6) EFT L 111 af 9.4.1998, s. 1.
(7) Kommissionens forordning (EF) nr. 1094/2002 (EUT C 166 af 12.7.2002, s. 2).
(8) EUT C 84 af 8.4.2003, s. 2.
(9) EUT C 81 af 31.3.2004, s. 8.
(10) Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af de installerede maskiners største produk-tion pr. time, ganget med det årlige maksimale antal arbejdstimer, idet der blev foretaget et fradrag for vedligeholdelse og andre tilsvarende produktionsafbrydelser. Samme metode anvendes af EF-erhvervsgrenen til kapacitetsberegninger.
(11) Forbruget på det frie marked er defineret som den samlede import af den pågældende vare plus det samlede verificerede salg på fællesskabsmarkedet for de tre samarbejdsvillige EF-producenter, der producerer til det frie marked. Se også betragtning (60).