This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004R2147
Commission Regulation (EC) No 2147/2004 of 16 December 2004 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens forordning (EF) nr. 2147/2004 af 16. december 2004 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens forordning (EF) nr. 2147/2004 af 16. december 2004 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUT L 370 af 17.12.2004, p. 19–23
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
In force
17.12.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 370/19 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2147/2004
af 16. december 2004
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på grundlag af specifikke fællesskabsregler med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder. |
(5) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2004.
På Kommissionens vegne
László KOVÁCS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1989/2004 (EUT L 344 af 20.11.2004, s. 5).
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||||
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||||
|
7605 11 00 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 c) til kapitel 76 og teksten til KN-kode 7605 og 7605 11 00. Tarifering under pos. 7602 er udelukket, da betingelserne i bestemmelse 8 a) til afsnit XV ikke er opfyldt. Omfanget af beskadigelsen og deformeringen af rullerne af aluminiumtråd ændrer ikke produktets art, nemlig aluminiumtråd, eftersom store dele af rullerne stadig opfylder definitionen i bestemmelse 1 c) til kapitel 76. |
||||||||||
|
7605 11 00 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 c) til kapitel 76 og teksten til KN-kode 7605 og 7605 11 00. Bestemmelse 8 a) til afsnit XV finder ikke anvendelse, da rullerne af aluminium ikke »definitivt« kan anses for at være uanvendelige som aluminiumtråd; derfor er tarifering under pos. 7602 udelukket. Da store dele af rullerne opfylder definitionen for aluminiumtråd i bestemmelse 1 c) til kapitel 76, skal produktet fortsat tariferes under KN-kode 7605 11 00. |
||||||||||
|
8529 90 81 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 b) til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8529, 8529 90 og 8529 90 81. Tarifering som en ukomplet vare i overensstemmelse med almindelig tariferingsbestemmelse 2 a) vedrørende den kombinerede nomenklatur er udelukket, fordi varen kun er forsynet med fladbåndskabler. Tarifering under pos. 8473 som en del af en udlæseenhed til en automatisk databehandlingsmaskine eller under pos. 8531 som en del af en signaltavle er ligeledes udelukket, fordi varen ikke anvendes udelukkende eller hovedsagelig i forbindelse med en automatisk databehandlingsmaskine henhørende under pos. 8471 eller med en signaltavle henhørende under pos. 8531. I betragtning af dens dimensioner og egenskaber henhører varen under pos. 8529 som en del til en videomonitor henhørende under pos. 8528. |
||||||||||
|
8528 21 90 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8528, 8528 21 og 8528 21 90. Tarifering under pos. 8471 er udelukket, da varen ikke er af den art, der anvendes udelukkende eller hovedsagelig i forbindelse med et automatisk databehandlingssystem (se bestemmelse 5 B a) til kapitel 84 og de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8471, afsnit I, punkt D). Tarifering under pos. 8531 er ligeledes udelukket, da varens funktion ikke er at producere visuelle signaler (se de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8531, punkt D). Varen er en videomonitor henhørende under pos. 8528, fordi den er konstrueret til at vise en mangfoldighed af videosignaler på billedskærmen. |
||||||||||
|
8704 21 91 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 til den kombinerede nomenklatur samt teksten til KN-kode 8704, 8704 21 og 8704 21 91. Køretøjet er ikke i det væsentlige konstrueret til at trække eller skubbe andre køretøjer, redskaber eller last, og opfylder derfor ikke betingelserne i bestemmelse 2 til kapitel 87. Det er ikke hovedsagelig konstrueret til befordring af personer. Der er ikke tale om en dumper (se forklarende bemærkninger til HS, underposition 8704 10). På grund af dets konstruktion (f.eks. hydraulisk tippeanordning) er det hovedsagelig udformet til befordring af gods. |
A) |
|
B) |
|
C) |
|
D) |
|
(1) Fotografierne er kun vejledende.