(1)

I forbindelse med en undersøgelse på grund af udløbet af de gældende foranstaltninger indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 964/2003 (2) (»den oprindelige forordning«) bl.a. en endelig antidumpingtold på 58,6 % på importen af rørfittings (undtagen fittings af støbejern, flanger og fittings med gevind), af jern og stål (men ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, til stuksvejsning eller andre formål, henhørende under KN-kode ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307 93 11 99), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307 93 19 99), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307 99 30 98) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307 99 90 98) og med oprindelse i Kina.

(2)

Kommissionen var i besiddelse af tilstrækkelige prima facie-beviser for, at antidumpingforanstaltningerne for import af visse rørfittings med oprindelse i Kina blev omgået ved videreforsendelse via Indonesien og urigtig angivelse af oprindelse i dette land. Kommissionen kunne kun få tilstrækkelige beviser til at indlede en procedure mod Indonesien gennem en henvendelse til toldmyndighederne i en medlemsstat, hvorved det kunne påvises, at den pågældende vare ikke havde oprindelse i Indonesien. Kommissionen besluttede derfor på eget initiativ at indlede en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 13 i grundforordningen.

(3)

I forbindelse med undersøgelser, som toldmyndighederne i en medlemsstat gennemførte i 2003, fik man prima facie-bevis for, at import til den pågældende medlemsstat med oprindelse i Kina blev angivet med Indonesien som oprindelsesland. Ifølge data fra Eurostat udgjorde denne medlemsstats import, hvor Indonesien blev angivet som oprindelsesland, to tredjedele af den import til Fællesskabet i 2003, der blev angivet med Indonesien som oprindelsesland. Den betydelige stigning i importen efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne for rørfittings med oprindelse i Kina var tilsyneladende en ændring i handelsmønstret, som der ikke var nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for ud over indførelsen af antidumpingtolden på rørfittings med oprindelse i Kina.

(4)

Endelig tydede det på, at de afhjælpende virkninger af den eksisterende antidumpingtold på importen af rørfittings med oprindelse i Kina blev undergravet både hvad angår mængder og priser, og at der fandt dumping sted i forhold til den tidligere fastsatte normale værdi for rørfittings med oprindelse i Kina.

(5)

Kommissionen indledte derfor på eget initiativ ved forordning (EF) nr. 396/2004 (3) (»indledningsforordningen«) en undersøgelse af den påståede omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der var indført for rørfittings med oprindelse i Kina ved import af rørfittings afsendt fra Indonesien, uanset om de var angivet med oprindelse i Indonesien, og pålagde i henhold til artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i grundforordningen toldmyndighederne at registrere importen af rørfittings afsendt fra Indonesien, uanset om oprindelseslandet var angivet som Indonesien, henhørende under KN-koderne ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307 93 11 93), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307 93 19 93), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307 99 30 93) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307 99 90 93) fra den 4. marts 2004. Kommissionen underrettede myndighederne i Kina og Indonesien om indledningen af undersøgelsen.

(6)

Der blev fremsendt spørgeskemaer til producenter og eksportører i Kina (der var ingen kendte producenter i Indonesien) samt de importører i Fællesskabet, som var Kommissionen bekendt fra den undersøgelse, der havde ført til indførelsen af de gældende foranstaltninger vedrørende import af rørfittings med oprindelse i Kina (»den tidligere undersøgelse«). Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den i indledningsforordningen fastsatte frist.

(7)

Ingen producenter eller eksportører i Kina besvarede spørgeskemaet, og ingen producenter eller eksportører i Indonesien gav sig til kende eller besvarede spørgeskemaet. Der blev fremsendt tre besvarelser af spørgeskemaet fra ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. En af disse importører samarbejdede ikke yderligere under undersøgelsen.

(8)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2003 (»undersøgelsesperioden«). Der blev brugt oplysninger fra 2000 frem til undersøgelsesperioden med henblik på at undersøge ændringen i handelsmønstret.

(9)

Ingen producenter eller eksportører af rørfittings i Indonesien samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De indonesiske myndigheder fremkom ikke med yderligere oplysninger. Det blev gjort klart for de indonesiske myndigheder, at manglende samarbejdsvilje kunne føre til, at artikel 18 i grundforordningen blev anvendt. Tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet. En importør, som havde fremsendt en besvarelse af spørgeskemaet, som ikke indeholdt de nødvendige oplysninger til at fastslå, om der var tale om omgåelse, fremkom ikke med supplerende oplysninger vedrørende de punkter, som Kommissionen havde nævnt i en mangelskrivelse som reaktion på den oprindelige besvarelse af spørgeskemaet, og den pågældende importør blev derfor anset for ikke-samarbejdende. De to øvrige importørers import udgjorde 5,5 % af den samlede import, der blev angivet med oprindelse i Indonesien i undersøgelsesperioden. Der var således ingen samarbejdsvilje, hvad producenterne angik, og kun en meget begrænset samarbejdsvilje fra importørernes side.

(10)

Ingen kinesiske producenter eller eksportører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(11)

Det blev gjort klart for de virksomheder, der ikke samarbejdede, at manglende samarbejdsvilje kunne føre til, at artikel 18 i grundforordningen blev anvendt.

(12)

Den vare, som den påståede omgåelse vedrører, er rørfittings (undtagen fittings af støbejern, flanger og fittings med gevind), af jern og stål (men ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, til stuksvejsning eller andre formål, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307 93 11 93), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307 93 19 93), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307 99 30 93) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307 99 90 93).

(13)

På grund af den meget beskedne samarbejdsvilje må man slutte, at rørfittings, der eksporteres til Fællesskabet fra Kina, og rørfittings, der afsendes fra Indonesien, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme anvendelsesmuligheder. De bør derfor anses for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(14)

Som anført ovenfor tydede de foreliggende kendsgerninger på, at ændringen i handelsmønstret skyldtes videreforsendelse og urigtig angivelse af varens oprindelse, idet oprindelsen blev angivet som Indonesien. Der forelå imidlertid beviser for, at varen havde oprindelse i Kina.

(15)

Da ingen indonesiske virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, måtte den indonesiske eksport til Fællesskabet i medfør af artikel 18 i grundforordningen fastlægges på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Der blev derfor anvendt oplysninger fra Eurostat, som var den mest velegnede kilde, til at fastlægge eksportpriser og -mængder fra Indonesien til Fællesskabet.

(16)

Importen af rørfittings angivet med oprindelse i Indonesien steg fra 0 tons i 2000 til 866 tons i undersøgelsesperioden. Denne import fra Indonesien startede i januar 2002 på et tidspunkt, hvor den tidligere undersøgelse endnu ikke var afsluttet. Importen til Fællesskabet af rørfittings fra Kina steg fra 44 tons i 2000 til 287 tons i undersøgelsesperioden. Denne stigning i eksporten fra Kina skal dog ses i sammenhæng med eksportniveauet i den periode, som den oprindelige undersøgelse (4) vedrørte. Faktisk udgjorde den kinesiske eksport i undersøgelsesperioden under 10 % af den mængde, der blev eksporteret i løbet af den periode, som den oprindelige undersøgelse vedrørte. I lyset af ovenstående, og da der ikke foreligger nogen beviser på det modsatte, konkluderedes det, at den import, der blev afsendt fra Indonesien, kompenserede for en del af den import, der tidligere kom fra Kina.

(17)

Da ingen parter i hverken Indonesien eller Kina har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, og der ikke foreligger bevis på det modsatte, må det — i betragtning af sammenfaldet med den foregående undersøgelse, som førte til, at de nugældende foranstaltninger blev indført — konkluderes, at ændringen i handelsmønstret må tilskrives antidumpingtolden og ikke en tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse i betydningen efter artikel 13, stk. 1, andet punktum, i grundforordningen.

(18)

Det må derfor konkluderes, at der ikke foreligger andre rimelige grunde til det ændrede handelsmønster end ønsket om at undgå den eksisterende antidumpingtold på import af rørfittings med oprindelse i Kina.

(19)

På baggrund af ovennævnte handelsstrømme konkluderedes det, at ændringerne i fællesskabsimportmønstret skyldes de eksisterende antidumpingforanstaltninger. Der var ingen import til fællesskabsmarkedet af den pågældende vare med angivelse af oprindelse i Indonesien indtil januar 2002. Efter dette tidspunkt steg importen af den pågældende vare angivet med oprindelse i Indonesien betydeligt, så der i undersøgelsesperioden var tale om i alt 866 tons. Denne mængde udgør 1,7 % af Fællesskabets forbrug i undersøgelsesperioden for den tidligere undersøgelse.

(20)

Da ingen eksportører har samarbejdet omkring undersøgelsen, og eftersom der ikke foreligger bevis på det modsatte, konkluderedes det, hvad angår priserne på varer afsendt fra Indonesien, at oplysningerne fra Eurostat viste, at de gennemsnitlige eksportpriser fra Indonesien i undersøgelsesperioden var endnu lavere end de gennemsnitlige eksportpriser, der var blevet fastsat for Kina i den tidligere undersøgelse, og dermed også lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Det er blevet fastslået, at de gennemsnitlige eksportpriser fra Indonesien i undersøgelsesperioden var ca. 34 % lavere end de gennemsnitlige eksportpriser fra Kina.

(21)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at ændringen i handelsmønstret kombineret med de ekstraordinært lave eksportpriser fra Indonesien har undergravet antidumpingforanstaltningernes afhjælpende virkninger hvad angår mængder og priser på samme vare.

(22)

Med henblik på at fastslå, om der forelå bevis for, at der var tale om dumping i forbindelse med eksporten af den pågældende vare fra Indonesien i undersøgelsesperioden, anvendtes eksportpriser fastlagt på grundlag af oplysninger fra Eurostat i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen.

(23)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i grundforordningen kræves det, at der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer. I forbindelse med den tidligere undersøgelse ansås Thailand for at være det mest hensigtsmæssige valg som referenceland med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Kina.

(24)

Med henblik på en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne blev der justeret for forskelle, som kunne påvirke priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen foretaget justering for transport- og forsikringsomkostninger. Hvor andre oplysninger vedrørende disse faktorer ikke var tilgængelige, anvendtes oplysningerne fra den tidligere undersøgelse.

(25)

Den i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11 og 12, i grundforordningen gennemførte undersøgelse viste ved sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit som fastslået i den tidligere undersøgelsesperiode og et vejet gennemsnit af eksportpriserne i dennes undersøgelsesperiode, udtrykt som en procentdel af prisen, cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, at der forekom dumping i forbindelse med importen af rørfittings afsendt fra Indonesien. Dumpingmargenen, udtrykt som en procentdel af prisen, cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, blev anslået til 60,5 %.

(26)

I lyset af ovenstående resultater vedrørende omgåelse i betydningen efter artikel 13, stk. 1, i grundforordningen bør de eksisterende antidumpingforanstaltninger for import af den pågældende vare med oprindelse i Kina udvides til også at omfatte samme vare afsendt fra Indonesien, hvad enten den er angivet med oprindelse i Indonesien eller ej.

(27)

Den udvidede told bør være den, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i den oprindelige forordning.

(28)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i grundforordningen, ifølge hvilke udvidede foranstaltninger i forbindelse med registreret import skal anvendes fra datoen for en sådan registrering, bør antidumpingtolden opkræves for import af rørfittings afsendt fra Indonesien, der indføres i Fællesskabet og registreres i overensstemmelse med indledningsforordningen.

(29)

Omgåelsen finder sted uden for Fællesskabet. Formålet med artikel 13 i grundforordningen er at imødegå omgåelse uden at ramme erhvervsdrivende, som kan bevise, at de ikke er involveret i en sådan praksis, men den indeholder ikke nogen særlig bestemmelse om, hvordan producenter, som kan bevise, at de ikke er involveret i omgåelse, skal behandles. Producenter, som ikke har solgt den pågældende vare til eksport i undersøgelsesperioden, og som ikke er forbundet med eksportører eller producenter, der er omfattet af den udvidede antidumpingtold, bør derfor gives mulighed for at ansøge om fritagelse fra de foranstaltninger, der vedrører sådan import. De producenter, der overvejer at indgive en anmodning om fritagelse for den udvidede antidumpingtold, skal udfylde et spørgeskema, således at Kommissionen kan afgøre, om en sådan anmodning om fritagelse kan imødekommes. En sådan fritagelse kan komme på tale efter en gennemgang af for eksempel markedssituationen for den pågældende vare, produktionskapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, køb, salg, sandsynligheden for praksis, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse, samt bevis for dumping. Normalt vil Kommissionen også gennemføre et kontrolbesøg på stedet. Anmodningen skal hurtigst muligt stiles til Kommissionen og skal indeholde alle relevante oplysninger, navnlig vedrørende ændringer i virksomhedens produktions- og salgsaktiviteter.

(30)

Importører kan stadig opnå fritagelse for registrering eller foranstaltninger, hvis deres import hidrører fra eksportører, der er indrømmet en sådan fritagelse, jf. artikel 13, stk. 4, i grundforordningen.

(31)

I de tilfælde, hvor der kan indrømmes fritagelse, fremlægger Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg forslag om, at forordningen ændres i overensstemmelse hermed. Herefter vil alle fritagelser blive løbende kontrolleret, så det sikres, at betingelserne for fritagelsen overholdes.

(32)

De berørte parter blev informeret om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Rådet havde til hensigt at udvide den gældende endelige antidumpingtold, og fik mulighed for at fremkomme med bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, der var af en sådan art, at de kunne ændre ovennævnte konklusioner —