EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R2033

Kommissionens forordning (EF) nr. 2033/2004 af 26. november 2004 om licitation med henblik på fastsættelse af tilskuddet til forsendelse af afskallet langkornet ris B til Réunion

EUT L 353 af 27.11.2004, p. 9–10 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/2033/oj

27.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 353/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2033/2004

af 26. november 2004

om licitation med henblik på fastsættelse af tilskuddet til forsendelse af afskallet langkornet ris B til Réunion

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (1), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En gennemgang af forsyningssituationen på Réunion viser, at der er mangel på ris. Da der er ris til rådighed på Fællesskabets marked, bør det gøres muligt for Réunion at forsyne sig på Fællesskabets marked, idet der ydes et tilskud til levering af ris med henblik på forbrug på Réunion. Den særlige situation på Réunion gør det hensigtsmæssigt at begrænse de mængder, der skal forsendes, og følgelig at fastsætte størrelsen af tilskuddet ved licitation.

(2)

Det bør anføres, at bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2692/89 om gennemførelsesbestemmelser for forsendelse af ris til Réunion (2) skal anvendes i forbindelse med denne licitation.

(3)

I medfør af artikel 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2808/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser for den agromonetære ordning for euroen i landbrugssektoren (3) skal bud, der indgives i forbindelse med en licitation, der gennemføres i henhold til en retsakt vedrørende den fælles landbrugspolitik, udtrykkes i euro.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der afholdes en licitation over fastsættelse af det i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1785/2003 omhandlede tilskud til forsendelse af afskallet langkornet ris B henhørende under KN-kode 1006 20 98 til Réunion.

2.   Den i stk. 1 omhandlede licitation løber indtil den 23. juni 2005. I licitationsperioden afholdes der periodiske licitationer, for hvilke tidspunktet for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.

3.   Licitationen afvikles efter bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2692/89 og bestemmelserne i nærværende forordning.

Artikel 2

Et bud kan kun antages, hvis det omfatter en mængde til forsendelse på mindst 50 t og højst 3 000 t.

Artikel 3

Den i artikel 7, stk. 3, litra a), i forordning (EØF) nr. 2692/89 omhandlede sikkerhedsstillelse er på 30 EUR/t.

Artikel 4

Dokumenter om tilskuddet, der udstedes i forbindelse med denne licitation, anses for så vidt angår deres gyldighedsperiode som udstedt på den sidste dag for indgivelse af bud.

Artikel 5

Buddene indgives via medlemsstaterne og skal være Kommissionen i hænde senest halvanden time efter udløbet af fristen for indgivelse af bud som fastsat i licitationsbekendtgørelsen. De skal fremsendes ved anvendelse af formularen i bilaget.

Hvis der ikke indgives bud, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom inden for den i stk. 1 nævnte frist.

Artikel 6

1.   På grundlag af de indgivne bud beslutter Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1785/2003:

at fastsætte et maksimumstilskud, eller

at licitationen skal være uden virkning.

2.   Er der fastsat et maksimumstilskud, gives tilslaget til den eller de blandt de bydende, hvis bud svarer til maksimumstilskuddet eller en lavere sats.

Artikel 7

Fristen for indgivelse af bud til den første periodiske licitation udløber den 16. december 2004 kl. 10 (Bruxelles-tid).

Den sidste dato, hvor bud kan indgives, er fastsat til den 23. juni 2005.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2004.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(2)  EFT L 261 af 7.9.1989, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1275/2004 (EUT L 241 af 13.7.2004, s. 8).

(3)  EFT L 349 af 24.12.1998, s. 36. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1250/2004 (EUT L 237 af 8.7.2004, s. 13).


BILAG

Licitation over tilskuddet til forsendelse af afskallet langkornet ris B til Réunion

Frist for indgivelse af bud (dato/klokkeslæt): …


1

2

3

Nummerering af de bydende

Mængder

(tons)

Forsendelsestilskudsbeløb

(EUR/t)

1

 

 

2

 

 

3

 

 

4

 

 

5

 

 

osv.

 

 


Top