Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1994

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1994/2004 af 19. november 2004 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 for så vidt angår listen over lande og områderEØS-relevant tekst.

    EUT L 344 af 20.11.2004, p. 17–20 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 28/12/2014; ophævet ved 32013R0576

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1994/oj

    20.11.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 344/17


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1994/2004

    af 19. november 2004

    om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 for så vidt angår listen over lande og områder

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (1), særlig artikel 10 og 21, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I forordning (EF) nr. 998/2003 fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr samt bestemmelser om kontrol i forbindelse hermed. Bilag II, del C, til nævnte forordning indeholder en liste over tredjelande, fra hvis områder transport af selskabsdyr ikke er forbundet med en større risiko for indslæbning af rabies i Fællesskabet end den, der er forbundet med transport mellem medlemsstaterne.

    (2)

    I henhold til forordning (EF) nr. 998/2003 skulle der inden den 3. juli 2004 opstilles en liste over tredjelande. For at blive opført på denne liste skulle et tredjeland dokumentere sin status for så vidt angår rabies og godtgøre, at landet opfylder visse betingelser vedrørende anmeldelse, overvågning, veterinærmyndigheder, forebyggelse og bekæmpelse af rabies samt vaccinebestemmelser.

    (3)

    Med henblik på at undgå unødvendige forstyrrelser i transporten af selskabsdyr og for om nødvendigt at give tredjelandene tid til at fremlægge supplerende garantier bør der opstilles en foreløbig liste over tredjelande. Listen bør baseres på de oplysninger, der er tilgængelige via Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) (Verdensorganisationen for Dyresundhed), resultaterne af kontrolbesøg gennemført i de pågældende tredjelande af Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor samt oplysninger indsamlet af medlemsstaterne.

    (4)

    Ved opstillingen af listen bør der desuden tages hensyn til oplysningerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og WHO's samarbejdscenter for overvågning af og forskning i rabies i Wusterhausen samt i Rabies Bulletin Europe.

    (5)

    Den foreløbige liste over tredjelande bør omfatte lande, som er fri for rabies, samt lande, fra hvis områder transport ikke er forbundet med en større risiko for indslæbning af rabies i Fællesskabet end den, der er forbundet med transport mellem medlemsstaterne.

    (6)

    På grundlag af anmodninger fra de kompetente myndigheder i Chile, Hongkong og De Forenede Arabiske Emirater om at blive optaget på listen i bilag II, del C, til forordning (EF) nr. 998/2003 bør den foreløbige liste, der er opstillet i henhold til forordningens artikel 10, ændres.

    (7)

    Dertil kommer, at Malta ved Rådets beslutning 2004/650/EF af 13. september 2004 vedrørende ændring af forordning (EF) nr. 998/2003 (2) blev indsat i listen over lande i bilag II, del A, til forordningen. Følgelig bør de særlige bestemmelser, der gælder for indførsel af selskabsdyr til Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige, udvides til også at omfatte Malta.

    (8)

    Endelig betyder de foranstaltninger, Spanien har truffet vedrørende indtrængen i og indførsel til Ceuta og Melilla af omstrejfende hunde og selskabsdyr fra Marokko samt kontrollen med dyrene på disse områder, at rabiessituationen i disse områder nu kan betragtes som svarende til statussen i medlemsstaterne på det europæiske fastland. Ceuta og Melilla bør derfor optages på listen i bilag II, del B, afdeling 1, til forordning (EF) nr. 998/2003.

    (9)

    Af hensyn til fællesskabslovgivningens klarhed bør bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003 udskiftes i sin helhed.

    (10)

    Forordning (EF) nr. 998/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (11)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 23. november 2004.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. november 2004.

    På Kommissionens vegne

    David BYRNE

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Rådets beslutning 2004/650/EF (EUT L 298 af 23.9.2004, s. 22).

    (2)  EUT L 298 af 23.9.2004, s. 22.


    BILAG

    »BILAG II

    LISTE OVER LANDE OG OMRÅDER

    DEL A

    IE — Irland

    MT — Malta

    SE — Sverige

    UK — Det Forenede Kongerige.

    DEL B

    Afdeling 1

    a)

    DK — Danmark, inkl. GL — Grønland og FO — Færøerne

    b)

    ES — Spanien, inkl. det spanske fastland, Balearerne og De Kanariske Øer samt Ceuta og Melilla

    c)

    FR — Frankrig, inkl. GF — Fransk Guyana, GP — Guadeloupe, MQ — Martinique og RE — Réunion

    d)

    GI — Gibraltar

    e)

    PT — Portugal, inkl. det portugisiske fastland, Azorerne og Madeira

    f)

    medlemsstater, der ikke er nævnt i del A eller i litra a), b), c) og e) i denne afdeling.

    Afdeling 2

    AD — Andorra

    CH — Schweiz

    IS — Island

    LI — Liechtenstein

    MC — Monaco

    NO — Norge

    SM — San Marino

    VA — Vatikanstaten

    DEL C

    AC — Ascension

    AE — De Forenede Arabiske Emirater

    AG — Antigua og Barbuda

    AN — De Nederlandske Antiller

    AU — Australien

    AW — Aruba

    BB — Barbados

    BH — Bahrain

    BM — Bermuda

    CA — Canada

    CL — Chile

    FJ — Fiji

    FK — Falklandsøerne

    HK — Hongkong

    HR — Kroatien

    JM — Jamaica

    JP — Japan

    KN — Saint Christopher og Nevis

    KY — Caymanøerne

    MS — Montserrat

    MU — Mauritius

    NC — Ny Kaledonien

    NZ — New Zealand

    PF — Fransk Polynesien

    PM — Saint Pierre og Miquelon

    SG — Singapore

    SH — Saint Helena

    US — USA

    VC — Saint Vincent og Grenadinerne

    VU — Vanuatu

    WF — Wallis- og Futunaøerne

    YT — Mayotte.«


    Top