28.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/4

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 994/98 kan Kommissionen udstede en forordning om, at støtteforanstaltninger, der ligger under et bestemt loft, ikke anses for at opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, og derfor ikke er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

Kommissionen har anvendt traktatens artikel 87 og 88 i mange beslutninger og har i den forbindelse navnlig præciseret begrebet »støtte« i traktatens artikel 87, stk. 1. Endvidere har Kommissionen senest i forordning (EF) nr. 69/2001 (3) understreget, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, hvorunder traktatens artikel 87, stk. 1, anses ikke at finde anvendelse. I betragtning af de særlige regler, der gælder for landbrug og fiskeri, samt risikoen for, at selv små støttebeløb inden for disse sektorer opfylder kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, finder forordning (EF) nr. 69/2001 ikke anvendelse på disse sektorer.

(3)

På baggrund af Kommissionens erfaringer, navnlig siden ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (4) og tidspunktet for anvendelse af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (5), kan det fastslås, at meget små støttebeløb, der ydes i landbrugssektoren, ikke opfylder kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, såfremt visse betingelser er opfyldt. Dette er tilfældet, når både det støttebeløb, som individuelle producenter modtager, er lille, og det samlede støttebeløb, der ydes til landbrugssektoren, ikke overstiger en lille procentdel af produktionens værdi. Landbrugsproduktionen i Fællesskabet er normalt karakteriseret ved, at alle varer produceres af et stort antal meget små producenter, der hovedsagelig producerer substituerbare varer som led i fælles markedsordninger. Derfor bør virkningen af små støttebeløb, der ydes til individuelle producenter i en given periode, stå i forhold til værdien af landbrugsproduktionen på sektorniveau i samme periode. Et loft i form af et beløb pr. medlemsstat fastlagt på grundlag af værdien af produktionen i landbrugssektoren gør det muligt at sikre en ensartet tilgang i alle medlemsstaterne baseret på en objektiv økonomisk referenceværdi.

(4)

På baggrund af Kommissionens erfaringer fra vurdering af statsstøtte i fiskerisektoren, navnlig efter tidspunktet for anvendelse af Fællesskabets retningslinjer for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (6) og ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (7), kan det desuden fastslås, at meget små støttebeløb, der ydes i fiskerisektoren, ikke opfylder kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, såfremt visse betingelser er opfyldt. På grund af lighederne i produktionsmønstrene i fiskerisektoren og landbrugssektoren vil disse betingelser være opfyldt, hvis størrelsen af den støtte, som en virksomhed i fiskerisektoren modtager, er lille, og hvis den samlede støtte til fiskerisektoren ikke overstiger en lille procentdel af værdien af fiskeriproduktionen.

(5)

For at skabe større gennemsigtighed og retssikkerhed bør de minimis-reglen for landbrugs- og fiskerisektoren fastsættes i en forordning.

(6)

På baggrund af Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om landbrug (8) bør denne forordning ikke fritage eksportstøtte eller støtte, der fremmer indenlandske produkter på bekostning af importerede. Medlemsstaterne har forpligtet sig til ikke at yde støtte, der strider mod forpligtelserne i denne aftale. Støtte til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte. EF-domstolen har ved dom af 19. september 2002 fastslået, at såfremt Fællesskabet har vedtaget en fælles markedsordning for en bestemt landbrugssektor, er medlemsstaterne forpligtede til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan svække ordningen eller medføre undtagelser fra den (9). Dette princip gælder også for fiskerisektoren. Denne forordning bør derfor ikke gælde for støtte, hvis størrelse fastsættes-på grundlag af prisen for eller mængden af et produkt, der bringes på markedet.

(7)

På baggrund af Kommissionens erfaringer kan det fastslås, at støtte på højst 3 000 EUR pr. støttemodtager over en treårig periode, forudsat at det samlede beløb af en sådan støtte til alle virksomheder i løbet af de tre år ikke når et loft, der fastsættes af Kommissionen til ca. 0,3 % af den årlige landbrugsproduktion eller fiskeriproduktion, ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og/eller fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og derfor ikke falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1. Den relevante treårige periode er glidende i den forstand, at hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal den samlede de minimis-støtte, der er ydet de tre foregående år, fastlægges. De minimis-støtten anses for ydet på det tidspunkt, hvor støttemodtageren har opnået ret til at modtage støtten. De minimis-reglen påvirker ikke virksomhedernes mulighed for, også til samme projekt, at modtage statsstøtte, som Kommissionen har godkendt, eller som er omfattet af en gruppefritagelsesforordning.

(8)

Af hensyn til gennemsigtigheden, den ensartede behandling og den korrekte anvendelse af de minimis-loftet bør medlemsstaterne anvende den samme beregningsmetode. For at lette beregningen og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 69/2001 bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til bruttosubventionsækvivalenten. Subventionsækvivalenten i forbindelse med støtte, der udbetales i flere rater, og støtte i form af lån på lempelige vilkår beregnes på grundlag af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. Med henblik på en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør markedsrenterne i nærværende forordning anses for at være referencesatserne, forudsat at lånet, når der er tale om lån på lempelige vilkår, garanteres af en normal sikkerhedsstillelse og ikke indebærer unormalt store risici. Referencesatserne bør være de satser, der med regelmæssige mellemrum fastsættes af Kommissionen på grundlag af objektive kriterier og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på internettet.

(9)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og især at støtte, der ydes i henhold til de minimis reglen, opfylder de deri fastsatte betingelser. I overensstemmelse med samarbejdsprincippet i traktatens artikel 10 bør medlemsstaterne lette udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede støtte, der ydes i henhold til de minimis reglen, ikke overstiger loftet på 3 000 EUR pr. støttemodtager eller det samlede loft, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af værdien af landbrugs- eller fiskeriproduktionen pr. medlemsstat i en treårig periode. Når medlemsstaterne yder de minimis-støtte, bør de derfor meddele den pågældende virksomhed, at der er tale om de minimis-støtte, indhente udførlige oplysninger om anden de minimis støtte, som virksomheden har modtaget i de sidste tre år, og nøje kontrollere, at de minimis lofterne ikke overskrides som følge af den nye støtte. Det kan dog også ved hjælp af et centralt register sikres, at lofterne overholdes.

(10)

På baggrund af Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør denne forordnings anvendelsesperiode begrænses. Hvis forordningen udløber uden at blive forlænget, bør medlemsstaterne have en tilpasningsperiode på seks måneder med hensyn til de minimis-støtteordninger, der var omfattet af denne forordning. Af hensyn til retssikkerheden bør det fastslås, hvilken virkning denne forordning vil have for støtte bevilget før forordningens ikrafttrædelse

a)

støtte, der fastsættes på grundlag af prisen for eller mængden af produkter, der bringes på markedet

b)

støtte til eksportrelaterede aktiviteter, navnlig støtte, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

c)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter i stedet for importerede.

1)

»virksomheder i landbrugssektoren«: virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter

2)

»landbrugsprodukt«: produkter, der er opført i traktatens bilag I, undtagen fiskevarer som defineret under nr. 5) i denne artikel

3)

»forarbejdning af et landbrugsprodukt«: en proces, som et landbrugsprodukt gennemgår, og hvor det produkt, der fremkommer ved processen, også er et landbrugsprodukt

4)

»virksomheder i fiskerisektoren«: virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer

5)

»fiskevarer«: både produkter, der er fanget på havet og i de indre farvande, og akvakulturprodukter, som er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (10)

6)

»forarbejdning og afsætning af en fiskevare«: alle aktiviteter, inkl. håndtering, behandling, produktion og distribution, som er udført mellem landings- eller indhøstningstidspunktet og det endelige produktstadium.