This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004R1819
Commission Regulation (EC) No 1819/2004 of 20 October 2004 derogating from Regulation (EC) No 1342/2003 as regards the period for reflection for the issue of certain export licences for cereals, rice and cereal products
Kommissionens forordning (EF) nr. 1819/2004 af 20. oktober 2004 om undtagelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1342/2003 for så vidt angår betænkningstiden for udstedelse af visse eksportlicenser for korn, ris og kornprodukter
Kommissionens forordning (EF) nr. 1819/2004 af 20. oktober 2004 om undtagelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1342/2003 for så vidt angår betænkningstiden for udstedelse af visse eksportlicenser for korn, ris og kornprodukter
EUT L 320 af 21.10.2004, p. 13–13
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 26/02/2007; ophævet ved 32007R0190
|
21.10.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320/13 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1819/2004
af 20. oktober 2004
om undtagelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1342/2003 for så vidt angår betænkningstiden for udstedelse af visse eksportlicenser for korn, ris og kornprodukter
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 18,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (2), særlig artikel 10, stk. 2, og artikel 19, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Efter artikel 8, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (3) udstedes eksportlicenser for de produkter, der er omhandlet i nævnte stykke, den tredje arbejdsdag efter indgivelse af ansøgningen, medmindre Kommissionen træffer særlige foranstaltninger inden da. |
|
(2) |
Betænkningstiden gælder for både eksportlicenser med et restitutionsbeløb på 0 og eksportlicenser med et restitutionsbeløb større end 0. Under hensyn til forsyningssituationen på EU’s marked for korn og ris i produktionsåret 2004/05 bør eksporten af korn og ris og navnlig eksporten af produkter til verdensmarkedspriser øges. |
|
(3) |
Under disse omstændigheder bør betænkningstiden på tre dage for udstedelse af eksportlicenser for korn, ris og visse kornprodukter, for hvilke restitutionsbeløbet (inkl. eventuelle korrektionsbeløb) er lig med 0, suspenderes midlertidigt. |
|
(4) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Uanset artikel 8, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1342/2003 udstedes eksportlicenserne for de produkter, der er omhandlet i nævnte afsnit, den dag, hvor ansøgningen indgives, hvis restitutionsbeløbet er lig med 0.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. oktober 2004.
På Kommissionens vegne
Franz FISCHLER
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.
(2) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.
(3) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1092/2004 (EUT L 209 af 11.6.2004, s. 9).