This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004R1761
Commission Regulation (EC) No 1761/2004 of 12 October 2004 laying down specific measures in the cauliflower sector - See 32004R1761R(01) : The publication of Regulation (EC) No 1761/2004 is to be considered null and void.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1761/2004 af 12. oktober 2004 om særlige foranstaltninger for blomkål - se 32004R1761R(01): Offentliggørelsen af forordning (EF) nr. 1761/2004 skal anses for ugyldig.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1761/2004 af 12. oktober 2004 om særlige foranstaltninger for blomkål - se 32004R1761R(01): Offentliggørelsen af forordning (EF) nr. 1761/2004 skal anses for ugyldig.
EUT L 314 af 13.10.2004, pp. 3–7
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 13/10/2004
|
13.10.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1761/2004
af 12. oktober 2004
om særlige foranstaltninger for blomkål
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 17, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Produktionen af blomkål er kendetegnet ved kraftige svingninger i udbuddet afhængigt af vejrforholdene. Også efterspørgslen efter blomkål svinger afhængigt af vejrforholdene, men modsat udbuddet. Resultatet er, at markedet for frisk blomkål er kendetegnet ved en hurtig udvikling, der er svær at forudse, og som har meget stor indvirkning på priserne for frisk blomkål, som ikke er bestemt til forarbejdning. Dette fænomen gentager sig hvert år med varierende hyppighed og styrke, og det medfører varige vanskeligheder for blomkålssektoren. |
|
(2) |
Ifølge den interventionsordning, der er fastsat i afsnit IV i forordning (EF) nr. 2200/96 og iværksat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 103/2004 af 21. januar 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår interventionsordningen for frugt og grøntsager og tilbagekøb fra markedet (2), må de mængder, der tilbagekøbes, ikke på noget tidspunkt i løbet af produktionsåret udgøre mere end 10 % af den markedsførte mængde. På kort sigt er konjunktursvingningerne på markedet for blomkål så kraftige, at disse begrænsninger forhindrer producentorganisationerne i at regulere markedet effektivt ved hjælp af de generelle interventionsmidler. |
|
(3) |
For at forbedre blomkålssektorens konkurrenceevne bør der indføres bestemmelser, som bidrager til en mere jævn konjunkturudvikling, og som gennem en særlig støtte fremmer forarbejdning af visse mængder, der oprindeligt var bestemt til friskvaremarkedet, hvis udbuddet som følge af konjunkturerne bliver for stort og resulterer i et drastisk prisfald, dog forudsat at disse mængder opfylder bestemte kvalitetskrav. For at undgå, at denne mekanisme medfører øget produktion, bør støtten imidlertid være mindre end forskellen mellem prisen for blomkål bestemt til friskvaremarkedet og prisen for blomkål bestemt til forarbejdning. |
|
(4) |
Endvidere bør det sikres, at producentorganisationerne bruger egne midler til at forebygge og imødegå konjunkturkriser. Følgelig bør producentorganisationerne som led i forebyggelsen og imødegåelsen af konjunkturkriser overtage de minimumsmængder, der leveres til forarbejdning, uden støtte. |
|
(5) |
Da foranstaltningen har til formål at udjævne toppunkter i produktionen, bør loftet over den del af produktionen, som kan drage fordel af disse nye bestemmelser eller af den traditionelle tilbagekøbsmekanisme, dog fortsat ligge på 15 %. |
|
(6) |
Producentorganisationer, som ønsker at udnytte disse bestemmelser, bør gennem kontrakter sikre, at de forarbejdningsvirksomheder, som de samarbejder med, i løbet af hele produktionsåret får leveret visse minimumsmængder, så disse virksomheders aktiviteter ikke er fuldstændigt afhængige af kriserne på markedet for frisk blomkål. |
|
(7) |
For at kunne fastslå en krise bør der dels fastsættes en notering, der anvendes som referenceværdi ved overvågning af konjunkturudviklingen på markedet for frisk blomkål, dels et prisniveau, under hvilket markedet for frisk blomkål må betragtes som værende i krise, så der kan træffes særlige foranstaltninger. |
|
(8) |
Udnyttelse af et sådant system indebærer, at producenterne skal anmelde alle leverancer af blomkål til forarbejdning, også dem, som ikke drager fordel af den planlagte støtte, for at det kan kontrolleres, hvor store mængder der i alt er blevet forarbejdet. |
|
(9) |
De særlige foranstaltninger repræsenterer noget nyt i forhold til de midler, der generelt anvendes under de fælles markedsordninger for frugt og grøntsager. Det vil derfor på dette stadium være hensigtsmæssigt at begrænse deres rækkevidde, både når det gælder budget, mængde og varighed, for præcist at kunne vurdere konsekvenserne af dem, før der træffes beslutning om at videreføre disse bestemmelser. For at undgå budgetoverskridelser er det derfor nødvendigt at indføre en ordning med kvartårlig anmeldelse af støtteansøgningerne, så der i givet fald kan fastsættes en procentsats for nedsættelse af ansøgningerne. For at en sådan ordning kan fungere, skal enhver forsinkelse i producentorganisationernes anmeldelse af støtteansøgninger føre til annullering af den pågældende transaktion. |
|
(10) |
Kontrollen af, hvor store mængder der i alt er forarbejdet, skal omfatte både fysisk kontrol af leverancerne af råvarer for at sikre, at vægten heraf stemmer overens med vægtangivelsen, og efterfølgende kontrol af, at leverancerne stemmer overens med regnskaberne hos producentorganisationerne og forarbejdningsvirksomhederne. Der skal i forbindelse med kontrollen anvendes sanktioner, der står i et rimeligt forhold til de eventuelle overtrædelser. |
|
(11) |
Endelig bør medlemsstaterne hurtigt meddele Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for en nøje overvågning af foranstaltningen. |
|
(12) |
Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
1. Når priserne på markedet for frisk blomkål er faldet mærkbart, modtager producentorganisationerne på de betingelser, der er fastsat i denne forordning, en støtte på 50 EUR/t for visse blomkål høstet i EF og henhørende under KN-kode ex 0704 10 00 , som de leverer til forarbejdning.
2. Støtten i stk. 1 udbetales kvartårligt for de i artikel 3, stk. 2, nævnte perioder for visse mængder blomkål, som leveres til forarbejdningsvirksomhederne og accepteres af disse, når prisbetingelserne i artikel 5, stk. 5, første afsnit, er opfyldt.
3. For hver berørt tremånedersperiode udbetales støtten i stk. 1, medmindre andet følger af artikel 8, stk. 4, for de mængder, der leveres til forarbejdningsvirksomhederne og accepteres af disse ud over de minimumsmængder, der omhandles i artikel 4, stk. 2, litra c).
Summen af de mængder, hvortil der gives støtte efter stk. 1, og de mængder, der købes tilbage efter artikel 23 i forordning (EF) nr. 2200/96, må dog ikke udgøre mere end 15 % af de mængder, der er markedsført i samme tremånedersperiode.
Artikel 2
Minimumskvalitetskrav
Produkter, der leveres til forarbejdning, skal være hele og af sund, sædvanlig handelsmæssig kvalitet og være egnet til forarbejdning. Produkter, der er angrebet af råd, accepteres ikke.
Artikel 3
Forhåndsansøgning fra producentorganisationerne
For at modtage den støtte, der er omhandlet i artikel 1, skal producentorganisationen opfylde følgende betingelser:
|
a) |
den skal være anerkendt eller foreløbigt anerkendt i medfør af forordning (EF) nr. 2200/96 |
|
b) |
den skal på forhånd have indgået kontrakter om blomkål med en eller flere forarbejdningsvirksomheder |
|
c) |
den skal have indgivet forhåndsansøgning om støtte til medlemsstatens ansvarlige myndigheder senest 15 dage før begyndelsen af den første af perioderne i stk. 2, som den har ansøgt om støtte for. |
Ansøgningen skal bl.a. indeholde kopier af de kontrakter, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og vedrøre en eller flere af følgende perioder:
|
a) |
1. november 2004 til 31. januar 2005 |
|
b) |
1. februar 2005 til 30. april 2005 |
|
c) |
1. maj 2005 til 31. juli 2005 |
|
d) |
1. august 2005 til 31. oktober 2005. |
Artikel 4
Kontrakter
1. De kontrakter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), indgås skriftligt. De dækker de perioder i artikel 3, stk. 2, som er omfattet af en forhåndsansøgning fra producentorganisationen.
2. I kontrakterne anføres bl.a.:
|
a) |
navn og adresse på den producentorganisation, der har indgået kontrakt |
|
b) |
forarbejdningsvirksomhedens navn og adresse |
|
c) |
den minimumsmængde råvarer, der skal leveres til forarbejdning, eventuelt fordelt på delleverancer, samt kvalitetskendetegnene for de produkter, der er omfattet af kontrakten, og producenternes forpligtelse til at levere de nævnte mængder og kvaliteter |
|
d) |
kontraktperioden |
|
e) |
den maksimumsmængde leverede råvarer, som forarbejdningsvirksomheden forpligter sig til at forarbejde som led i den pågældende kontrakt |
|
f) |
den pris, der skal betales producentorganisationen for råvarerne, og som skal betales ved bank- eller girooverførsel, og det leveringstrin, som den pågældende pris gælder for |
|
g) |
de godtgørelser, som den ene eller den anden af kontrahenterne skal betale, hvis de misligholder kontrakten, fx ved ikke at betale hele den aftalte pris, ikke at overholde betalingsfristerne og forpligtelsen til at levere og modtage de minimums- og maksimumsmængder, der er indgået kontrakt om. |
3. Medlemsstaterne kan vedtage yderligere bestemmelser om kontrakterne.
Artikel 5
Tærskelpris
1. For hvert berørt produktionsområde foreslår medlemsstaten Kommissionen et noteringssted og de størrelses- og præsentationskriterier for et klasse I-produkt, der skal anvendes som reference til vurdering af markedssituationen for frisk blomkål i det pågældende område.
2. For perioder på mindst en måned foreslår medlemsstaten Kommissionen gennemsnitsprisen for det produkt, der er omhandlet i stk. 1, i løbet af de seneste fem produktionsår, idet der dog hverken tages hensyn til året med den højest noterede gennemsnitspris eller året med den lavest noterede gennemsnitspris i denne femårsperiode.
3. Medlemsstaten foreslår Kommissionen en tærskelpris pr. produktionsområde svarende til 80 % af den i stk. 2 omhandlede gennemsnitspris.
4. Kommissionen fastsætter på grundlag af de forslag, der er nævnt i stk. 1-3, og eventuelle relevante oplysninger, som den disponerer over, den i stk. 3 omhandlede tærskelpris og meddeler den til den pågældende medlemsstat.
5. Den i artikel 1 nævnte støtte kan først udbetales, når den pris, der er noteret på noteringsstedet, jf. stk. 1 i nærværende artikel, i to på hinanden følgende noteringsdage har ligget under den efter stk. 4 fastsatte tærskelpris.
Støtten kan ikke længere udbetales fra dagen efter den første dag, hvor den noterede pris atter ligger over eller er lig med den efter stk. 4 fastsatte tærskelpris.
Artikel 6
Godkendelse af forhåndsansøgningen
1. Medlemsstaten godkender den i artikel 3 omhandlede forhåndsansøgning, når betingelserne i artikel 3 og 4 er opfyldt, og den har foretaget de fastsættelser og beregninger, som er omhandlet i artikel 5.
2. Medlemsstaten underretter producentorganisationen om betingelserne for udbetaling af støtten. Den meddeler bl.a. producentorganisationen den tærskelpris, der er fastsat efter artikel 5, stk. 4, for samme organisations produktionsområde, og alle nødvendige oplysninger om noteringsstedet og kendetegnene for det noterede produkt, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1.
Artikel 7
Anmeldelse af leverancer
1. Fra begyndelsen af de perioder, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, skal producentorganisationen senest kl. 18 den foregående arbejdsdag til medlemsstatens ansvarlige myndigheder anmelde enhver leverance til forarbejdningsvirksomheder, der har indgået kontrakter som omhandlet i artikel 4, inklusive mængder, som der ikke senere vil blive ansøgt om støtte for i henhold til artikel 8.
I anmeldelsen anføres leverancens størrelse, tid og sted for leveringen og identifikationsnummeret på den kontrakt, som leverancen vedrører. Anmeldelsen fremsendes elektronisk, og de myndigheder, den er stilet til, opbevarer den i mindst tre år.
De pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder kan anmode om yderligere oplysninger, som de anser for at være nødvendige for, at der kan foretages fysisk kontrol af leverancerne.
2. Når en forarbejdningsvirksomhed modtager et parti leveret i henhold til kontrakt, udstedes der en leveringsattest, hvori der anføres følgende:
|
a) |
dato og klokkeslæt for aflæsning |
|
b) |
identifikationsnummeret på den kontrakt, som partiet vedrører |
|
c) |
nettovægten. |
Leveringsattester udstedes i fire eksemplarer. De underskrives af forarbejdningsvirksomheden eller dennes repræsentant og af producentorganisationen eller dennes repræsentant. Hver leveringsattest skal være forsynet med et identifikationsnummer.
Forarbejdningsvirksomheden og producentorganisationen skal hver beholde et eksemplar af leveringsattesten.
3. Senest den femte arbejdsdag efter leveringsugen sender producentorganisationen elektronisk medlemsstatens ansvarlige myndigheder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Hvis betingelserne i artikel 5, stk. 5, første afsnit, er opfyldt, sender producentorganisationen dog de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit i nærværende stykke, senest den første arbejdsdag efter leveringen.
Artikel 8
Ansøgninger om og udbetaling af støtte
1. Producentorganisationerne indgiver deres støtteansøgning til medlemsstatens ansvarlige myndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter den tremånedersperiode, som støtteansøgningen vedrører.
Der ydes ingen støtte, hvis ansøgningen indgives efter denne frist.
2. Hver støtteansøgning for en bestemt tremånedersperiode skal indeholde følgende oplysninger:
|
a) |
producentorganisationens navn og adresse |
|
b) |
den samlede mængde blomkål, som er leveret og accepteret til forarbejdning i løbet af den pågældende tremånedersperiode, fordelt på forarbejdningsvirksomheder; i støtteansøgningen skal det angives, hvor stor en mængde de leverancer, der er foretaget, når betingelserne i artikel 5, stk. 5, første afsnit, har været opfyldt, udgør af denne samlede mængde |
|
c) |
den minimumsmængde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra c) |
|
d) |
den mængde blomkål, der er tilbagekøbt fra markedet efter artikel 23 i forordning (EF) nr. 2200/96 |
|
e) |
den markedsførte mængde blomkål, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 103/2004 |
|
f) |
den mængde, som støtteansøgningen vedrører. |
3. Senest den 20. i den måned, der følger efter den pågældende tremånedersperiode, underretter medlemsstaterne Kommissionen om de samlede mængder, som der er indgivet støtteansøgninger for, fordelt på de ansøgende producentorganisationer.
4. Hvis de mængder, hvortil der er ydet støtte de foregående tremånedersperioder, sammenlagt med de mængder, der er omhandlet i stk. 3, ikke overstiger 50 000 t, bemyndiger Kommissionen medlemsstaterne til at udbetale den støtte, der er ansøgt om.
Hvis de mængder, hvortil der er ydet støtte de foregående tremånedersperioder, sammenlagt med de mængder, der er omhandlet i stk. 3, overstiger 50 000 t, fastsætter Kommissionen en procentsats for nedsættelse af ansøgningerne, som skal anvendes på de i stk. 3 omhandlede mængder.
5. Støtten udbetales af medlemsstaternes ansvarlige myndigheder, så snart bestemmelserne i stk. 4 er blevet gennemført, og forudsat at myndighederne har foretaget den kontrol, der er fastsat i artikel 9, litra a), og kontrolleret, at støtteansøgningen og de leveringsattester, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, stemmer overens.
Artikel 9
Kontrol
1. Der foretages følgende former for kontrol af hver producentorganisation og hver forarbejdningsvirksomhed:
|
a) |
fysisk kontrol for at kontrollere overensstemmelsen med leveringsattesterne, jf. artikel 7, stk. 2, og overholdelsen af minimumskvalitetskravene, jf. artikel 2, af mindst:
|
|
b) |
administrativ kontrol og regnskabskontrol for at fastslå:
|
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), nr. ii), skal forarbejdningsvirksomheder, der indgår kontrakter med producentorganisationer, opbevare følgende oplysninger i mindst tre år:
|
a) |
de samlede mængder råvarer, som er modtaget |
|
b) |
den produktmængde, der er modtaget fra producentorganisationer, som har fået støtte under denne forordning, fordelt på producentorganisationer |
|
c) |
de mængder af hver færdigvare, der er fremstillet af de i litra a) omhandlede mængder |
|
d) |
de mængder af hver færdigvare, som er på lager ved tremånedersperiodens begyndelse og ved dens udløb. |
Artikel 10
Inddrivelse og sanktioner
1. Der inddrives uretmæssigt udbetalt støtte forhøjet med renter fra de berørte producentorganisationer, herunder støtte i forbindelse med hvilken der er konstateret uregelmæssigheder ved den kontrol, der er omhandlet i artikel 9.
Renten beregnes i henhold til den nationale lovgivning og må ikke være lavere end den rente, der generelt anvendes ved inddrivelse i henhold til de nationale bestemmelser.
2. Hvis der konstateres uregelmæssigheder med hensyn til anvendelsen af denne forordning, skal modtageren/ansøgeren, medmindre der er tale om en åbenbar fejl:
|
a) |
hvis støtten allerede er udbetalt, ud over at tilbagebetale den, jf. artikel 1:
|
|
b) |
hvis støtteansøgningerne er indgivet i henhold til artikel 8, men der ikke er udbetalt nogen støtte:
|
3. Opgives der urigtige oplysninger, udelukker medlemsstaten den pågældende producentorganisation fra at udnytte støttemulighederne i denne forordning og underretter Kommissionen herom.
4. De inddrevne beløb med renter og de beløb, der skal betales som følge af sanktioner, indbetales til det ansvarlige betalingsorgan og trækkes fra de udgifter, som EUGFL finansierer.
Artikel 11
Underretning af Kommissionen
1. For hver berørt tremånedersperiode sender medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger:
|
a) |
en liste over de producentorganisationer, der har indgivet en forhåndsansøgning, som medlemsstaten har godkendt i overensstemmelse med artikel 6 |
|
b) |
de forslag, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, for hver af de pågældende producentorganisationer |
|
c) |
de mængder, som de pågældende producentorganisationer har indgået kontrakt om i henhold til artikel 4, stk. 2, litra c) og e). |
Oplysningerne skal være Kommissionen i hænde senest 15 dage før begyndelsen af den berørte tremånedersperiode.
2. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen, når betingelserne i artikel 5, stk. 5, første afsnit, er opfyldt for en bestemt producentorganisation.
Artikel 12
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. oktober 2004.
På Kommissionens vegne
Franz FISCHLER
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).