Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1580

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2004 af 8. september 2004 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 872/2004 om yderligere restriktive foranstaltninger over for Liberia

    EUT L 289 af 10.9.2004, p. 4–5 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/10/2015; stiltiende ophævelse ved 32015R1776

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1580/oj

    10.9.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 289/4


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1580/2004

    af 8. september 2004

    om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 872/2004 om yderligere restriktive foranstaltninger over for Liberia

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 872/2004 om yderligere restriktive foranstaltninger over for Liberia (1), særlig artikel 11, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag I til forordning (EF) nr. 872/2004 indeholder listen over de fysiske og juridiske personer, organer eller enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer i henhold til samme forordning.

    (2)

    Den 26. august 2004 besluttede sanktionsudvalget under FN’s Sikkerhedsråd at ændre listen over de personer, grupper og enheder, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. Bilag I bør derfor ændres tilsvarende.

    (3)

    For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning straks træde i kraft —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EF) nr. 872/2004 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 2004.

    På Kommissionens vegne

    Christopher PATTEN

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 162 af 30.4.2004, s. 32. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1478/2004 (EUT L 271 af 19.8.2004, s. 36).


    BILAG

    I bilag I til forordning (EF) nr. 872/2004 foretages følgende ændringer:

    1)

    Følgende fysiske personer indsættes:

    a)

    Martin George. Andre oplysninger: Liberias ambassadør i Forbundsrepublikken Nigeria.

    b)

    Grace Beatrice Minor. Fødselsdato: 31. maj 1942.

    c)

    Edwin Snowe. Andre oplysninger: Direktør i Liberian Petroleum and Refining Corporation (LPRC).

    2)

    Punktet »Jewell Howard Taylor. Fødselsdato: 17. januar 1963. Andre oplysninger: Hustru til tidligere præsident Charles Taylor« affattes således:

    »Jewell Howard Taylor. Fødselsdato: 17. januar 1963. Pasnr.: D/003835-04 (4/6/04-3/6/06). Andre oplysninger: Hustru til tidligere præsident Charles Taylor«.


    Top