EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1438

Kommissionens forordning (EF) nr. 1438/2004 af 11. august 2004 om fastsættelse af den minimumspris, der skal betales producenterne for tørrede blommer, og af produktionsstøtten for svesker i produktionsåret 2004/05

EUT L 265 af 12.8.2004, p. 5–5 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 14/08/2005

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1438/oj

12.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 265/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1438/2004

af 11. august 2004

om fastsættelse af den minimumspris, der skal betales producenterne for tørrede blommer, og af produktionsstøtten for svesker i produktionsåret 2004/05

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), særlig artikel 6b, stk. 3, og artikel 6c, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 3 og datoerne for produktionsårene er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 af 29. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (2).

(2)

Kriterierne for fastsættelsen af minimumsprisen og produktionsstøtten er fastlagt i artikel 6b og 6c i forordning (EF) nr. 2201/96.

(3)

De produkter, som minimumsprisen og produktionsstøtten fastsættes for, er definereti artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 464/1999 af 3. marts 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for svesker (3), og de krav, som disse produkter skal opfylde, er anført i samme forordnings artikel 2. Minimumsprisen og produktionsstøtten bør derfor fastsættes for produktionsåret 2004/05.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 2004/05 fastsættes:

a)

den minimumspris, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2201/96, til 1 935,23 EUR/t tørrede enteblommer netto ab producent

b)

den produktionsstøtte, der er omhandlet i samme forordnings artikel 4, til 923,17 EUR/t netto svesker.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004 (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25).

(2)  EUT L 218 af 30.8.2003, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1132/2004 (EUT L 219 af 19.6.2004, s. 3).

(3)  EFT L 56 af 4.3.1999, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 2198/2003 (EUT L 328 af 17.12.2003, s. 20).


Top